Return to Video

Overdose: The Next Financial Crisis

  • 0:02 - 0:06
    Fed har sat renten ned
    til det laveste niveau.
  • 0:10 - 0:12
    Krisen er på vej.
  • 0:12 - 0:15
    Den største finanspolitiske
    saltvandsindsprøjtning nogen sinde.
  • 0:17 - 0:20
    Vi er midt i en alvorlig
    økonomisk krise.
  • 0:20 - 0:23
    Regeringen er parat med
    vigtige indgreb
  • 0:32 - 0:35
    Har du taget
    et stort boliglån?
  • 0:37 - 0:41
    Eller sat din opsparing i aktier,
    investeringsfonde eller obligationer
  • 0:43 - 0:46
    Hvis ikke -
    kan du slappe af.
  • 0:46 - 0:49
    Alle os andre lever på lånt tid.
  • 0:50 - 0:55
    Dette er historien om vor tids
    største økonomiske krise.
  • 0:55 - 0:57
    Den som er på vej
  • 1:15 - 1:20
    De brugte hundreder mia. dollars
    for at vise at de gjorde noget
  • 1:20 - 1:25
    men det var ikke planlagt ordentligt
    og ikke effektivt nok
  • 1:25 - 1:29
    Når de begynder at miste penge -
    "Lad os gøre det igen".
  • 1:29 - 1:34
    "Lad terningerne rulle.
    Vi laver en ny bobbel."
  • 1:34 - 1:39
    Synes du dotcom boblen var stor?
    Her er en endnu større.
  • 1:42 - 1:44
    Problemet er at de aldrig
    rigtig løste krisen.
  • 1:44 - 1:46
    De hælder bare mere
    sprut på alkoholikeren.
  • 1:46 - 1:50
    Det bliver han ikke ædru af,
    han får bare flere tømmermænd
  • 1:50 - 1:53
    Det er det vi har gjort
    og fortsat gør.
  • 1:53 - 1:56
    På et eller andet tidspunkt
    vil det slå patienten ihjel.
  • 1:56 - 1:58
    Man kan ikke fortsætte
    med at drikke
  • 1:58 - 2:01
    Man når bristepunktet.
  • 2:01 - 2:02
    Det er der vi er havnet...
  • 2:02 - 2:04
    Kongressen troede
    gladeligt på dem.
  • 2:04 - 2:08
    De fik et påskud til at give arbejderne i
    bilindustrien en bailout.
  • 2:08 - 2:12
    Og direktørerne gav dem
    nok politisk rygdækning til at sige:
  • 2:12 - 2:16
    "Ah - det er virkelig ikke for
    at få stemmer ..
  • 2:16 - 2:18
    at jeg giver dem
    en masse penge".
  • 2:18 - 2:21
    "Det er kun for at redde
    den amerikanske økonomi".
  • 2:38 - 2:40
    Løsningen er problemet.
  • 2:40 - 2:44
    Det er årsagen til
    at i har et problem.
  • 2:45 - 2:50
    Faren består i at beskytte
    investorer og forbrugere
  • 2:50 - 2:53
    mod konsekvenserne af
    deres egne beslutninger.
  • 3:04 - 3:08
    Vi kan endnu nå det,
    men vi skal gøre noget snart.
  • 3:08 - 3:13
    Tiden arbejder ikke for os.
  • 3:18 - 3:21
    Mange amerikanere vil
    stille spørgsmål i aften.
  • 3:21 - 3:24
    Hvordan kom vores
    økonomi så langt ud?
  • 3:24 - 3:28
    og hvad betyder det
    for vores økonomi i fremtiden?
  • 3:28 - 3:32
    Gode spørgsmål
    som fortjener klare svar.
  • 3:41 - 3:47
    De ramte symbolet -
    symbolet på USAs økonomi -
  • 3:47 - 3:51
    Tvillingetårnene
  • 3:54 - 3:57
    I dag skete en national tragedje
  • 3:58 - 4:03
    To fly er kollideret
    med World Trade Center.
  • 4:13 - 4:20
    Mit gamle firma, hvor
    jeg plejede at arbejde
  • 4:20 - 4:22
    alt er væk.
  • 4:23 - 4:25
    Fortællingen om den
    store finanskrise
  • 4:25 - 4:28
    begynder som så mange andre
    historier i vor tid
  • 4:28 - 4:33
    i USA
    den 11. september 2001.
  • 4:33 - 4:36
    Terroristerne vidste
    præcis hvad de gjorde
  • 4:36 - 4:39
    da de slog til mod symbolet
    på den globale økonomi.
  • 4:39 - 4:43
    Og de gjorde det netop som USA
    var på vej ind i en resession
  • 4:43 - 4:45
    efter dotcom boblen.
  • 4:45 - 4:49
    Trods de tragiske begivenheder
    den 11. september
  • 4:49 - 4:53
    er grundlaget for vores
    frie samfund stadig sundt
  • 4:53 - 4:58
    Jeg er sikker på at vi vil
    genvinde vores styrke som før.
  • 5:03 - 5:08
    I foråret 2001 begyndte
    Federal Reserve at sænke renten
  • 5:08 - 5:10
    og rentesænkningen fortsatte
  • 5:10 - 5:14
    for at redde virksomheder
    og holde arbejdsløsheden nede.
  • 5:14 - 5:20
    I 2001 blev renten sat
    ned fra 6.5 % til 1.75 %procent.
  • 5:20 - 5:27
    I 2003 blev den sænket til 1 %
    hvor den holdt sig et helt år.
  • 5:30 - 5:34
    Panikken i 08, det økonomiske 9/11,
  • 5:34 - 5:38
    og den krisen vi
    stadig befinder os i
  • 5:38 - 5:41
    er nok nogle af de letteste
    forudsigelser vi har lavet
  • 5:41 - 5:44
    i de 30 år vi har lavet trends.
  • 5:44 - 5:45
    Det var meget enkelt.
  • 5:46 - 5:51
    Gerald Celente bor i Kingston,
    få kilometer nord for New York.
  • 5:51 - 5:54
    Han er en fremtrædende
    fremtidsforsker i USA.
  • 5:54 - 5:56
    Han er blevet kaldt en
    moderne Nostradamus.
  • 5:56 - 5:58
    Han forudsagde ikke alene
    den nuværende krise,
  • 5:58 - 6:03
    men også dotcom-boblen og
    aktiemarkedets kollaps i 1987.
  • 6:04 - 6:09
    Straks efter 9/11 bad USAs
    præsident George W Bush,
  • 6:09 - 6:13
    folk om at være gode amerikanere
    og gå ud og shoppe.
  • 6:13 - 6:15
    Men hvordan kan de det
    under en recession?
  • 6:16 - 6:18
    Federal Reserve kommer til undsætning.
  • 6:18 - 6:22
    I sin erindringsbog skriver FED
    direktøren Alan Greenspan
  • 6:22 - 6:26
    at han godt vidste den lave
    rente kunne skabe en bobble.
  • 6:27 - 6:28
    Partytime
  • 6:28 - 6:31
    Normalt fjerner centralbanken punchen
  • 6:31 - 6:33
    når festen er kommet i gang.
  • 6:33 - 6:36
    Renten må ikke være lav for længe
  • 6:36 - 6:39
    for så begynder folk at gøre
    ting de senere vil fortryde
  • 6:40 - 6:44
    Festen skal altså blive en succes.
  • 6:44 - 6:48
    Ja, formålet med en fest er
    at have det sjovt sammen
  • 6:48 - 6:52
    Den gode fest kræver
    planlægning og færdigheder.
  • 6:52 - 6:56
    Greenspan talte for at Fed skulle
    lade punchen blive på bordet
  • 6:56 - 7:00
    Og fortsætte med at fylde den op
    når festen var ved at gå i stå
  • 7:01 - 7:04
    Og skulle det gå galt
    ville Fed rydde op
  • 7:04 - 7:06
    og tage sig af tømmermændene.
  • 7:06 - 7:09
    Banker og spekulanter
    elskede det.
  • 7:09 - 7:12
    Nu kunne de tage større
    risici end nogensinde før.
  • 7:12 - 7:15
    Gik det godt kunne de
    beholde overskudet
  • 7:15 - 7:18
    Var de uheldige ville Greenspan
    komme dem til undsætning.
  • 7:20 - 7:21
    Sådan var mor.
  • 7:21 - 7:26
    Kom jeg hjem grædende over
    noget gav hun mig slik hver gang.
  • 7:30 - 7:34
    Når aktiemarkedet går ned
    og boligboblen brister
  • 7:34 - 7:35
    så forsvinder
    al den forlorne rigdom -
  • 7:35 - 7:39
    Det eneste der bliver tilbage
    er ophobet udenlandsgæld.
  • 7:44 - 7:47
    Peter Schiff, er en anden
    af de analytikere der blev hånet
  • 7:47 - 7:51
    da han forudså krisen
    midt under boomet.
  • 7:53 - 7:57
    Vi deltog i en hidtil
    uset global forbrugsfest.
  • 7:57 - 8:03
    Amerikanske borgere lånte
    milliarder af dollars til forbrug
  • 8:03 - 8:05
    Det er derfor vi er kommet
    i vanskeligheder.
  • 8:05 - 8:09
    Vi fik drukket alt for
    meget af Feds punch.
  • 8:13 - 8:16
    I en usikker verden i et
    land under angreb
  • 8:16 - 8:20
    føltes intet mere sikkert end
    at investere i egen bolig.
  • 8:20 - 8:22
    I den amerikanske drøm.
  • 8:23 - 8:26
    Jeg tror på den
    amerikanske drøm.
  • 8:26 - 8:29
    Jeg tror den findes.
  • 8:29 - 8:32
    Egen bolig er en del af den drøm.
  • 8:32 - 8:34
    Sådan er det.
    Ejer man sin bolig
  • 8:34 - 8:37
    udlever man
    den amerikanske drøm.
  • 8:38 - 8:43
    Vernon Smith fik Nobelprisen
    i økonomi i 2002
  • 8:43 - 8:46
    Han fik den for sin forskning
    i eksperimentel økonomi
  • 8:46 - 8:50
    hvor han afprøvede forskellige
    økonomiske teorier
  • 8:50 - 8:53
    Smith er ekspert i bobler.
  • 8:54 - 8:59
    Hvis man kan købe et hus
    næsten uden udbetaling
  • 8:59 - 9:04
    går det godt sålænge priserne
    fortsætter med at stige.
  • 9:04 - 9:08
    Hvis de går ned
    kan man bare forlade huset
  • 9:08 - 9:10
    og lade banken overtage det.
  • 9:12 - 9:15
    De lave renter var
    årsag til boligboblen
  • 9:15 - 9:19
    De billige lån opmuntrede folk til
    at købe flere og større huse.
  • 9:19 - 9:23
    Huspriserne steg
    med 10 % om året
  • 9:23 - 9:27
    Så mange tog et ekstra lån
    i huset til forbrug.
  • 9:29 - 9:32
    Vil du på ferie?
    Have nyt tøj?
  • 9:32 - 9:35
    Hvad med en udbygning på huset?
  • 9:35 - 9:36
    Har du ikke har pengene?
  • 9:36 - 9:39
    Hvad med et boliglån - til dig?
  • 9:39 - 9:42
    Vi bruger dit hus som sparegris.
  • 9:42 - 9:45
    Bankerne lånte penge ud
    til alle og enhver
  • 9:46 - 9:48
    Pyt med en solid indkomst
    for at købe hus
  • 9:48 - 9:51
    når man kan blive rig
    alene ved at bo i et.
  • 9:51 - 9:54
    Bankerne lavede NINA lån.
  • 9:54 - 9:55
    Ingen indkomst ?
  • 9:55 - 9:57
    Ingen værdier?
  • 9:57 - 9:58
    Intet problem?
  • 9:58 - 9:59
    Du kan altid få et lån.
  • 9:59 - 10:06
    Lovgivningen skubbede
    på for at få bankerne
  • 10:06 - 10:10
    til at låne ud til folk med beskedne midler -
    med indkomster
  • 10:10 - 10:14
    på 80% af middelindkomsten
    eller derunder.
  • 10:14 - 10:17
    Politikerne opmuntrede til det.
  • 10:17 - 10:22
    Både venstre og højre side havde
    længe bakket ejerboligen op.
  • 10:22 - 10:25
    De oprettede fradrags-, tilskuds-
    og forsikringsordninger
  • 10:25 - 10:29
    samt to enorme realkreditselskaber.
  • 10:29 - 10:31
    Fannie May og Freddie Mac.
  • 10:31 - 10:35
    som brugte milliarder af dollars
  • 10:35 - 10:39
    til at forsikre lån til folk som ikke
    kunne låne på det åbne marked
  • 10:39 - 10:43
    De blev sponsoreret af staten.
  • 10:43 - 10:46
    De var privatejede, men
    stiftet af kongressen
  • 10:46 - 10:50
    men deres transaktioner blev
    garanteret af staten.
  • 10:51 - 10:54
    Fannie og Freddy er virksomheder
  • 10:54 - 10:55
    sponseret af regeringen.
  • 10:55 - 11:00
    Det vil sige de var
    private virksomheder
  • 11:00 - 11:03
    underlagt særlige bestemmelser
    af staten.
  • 11:03 - 11:06
    Det vigtigste ved
    stats-sponsorerede virksomheder
  • 11:06 - 11:08
    Det vigtigste -
    det folk lægger mærke til
  • 11:08 - 11:11
    er at de er garanteret af staten.
  • 11:11 - 11:13
    Først til de
    statssponsorerede virksomheder
  • 11:13 - 11:14
    som hjalp med at få
    vores realkreditsystem op
  • 11:14 - 11:17
    jeg har præsenteret
    de to førende her i dag,
  • 11:17 - 11:20
    Man kalder dem
    Fannie Mae og Freddie Mac
  • 11:20 - 11:22
    som sammen med
    Federal Home Loan Bank
  • 11:22 - 11:25
    vil forøge deres forpligtelser
    på minoritets lånemarkedet
  • 11:25 - 11:30
    med mere end 440 mia. dollars
  • 11:34 - 11:37
    Over de sidste ti år har
    Fannie og Freddy doneret
  • 11:37 - 11:41
    over 200 mio. dollars
    til politikere i Washington.
  • 11:41 - 11:44
    Virksomheds- sponsoreret regering.
  • 11:45 - 11:48
    Jeg spurgte den tidligere
    cheføkonom i Fredie Mac
  • 11:48 - 11:50
    hvad de havde fået for pengene?
  • 11:51 - 11:52
    Det ved jeg ikke.
  • 11:52 - 11:56
    Øh..Det er et svært spørgsmål.
  • 11:56 - 12:00
    De var underlagt nogle rimelig
    gode bestemmelser
  • 12:00 - 12:04
    Øh..De blev administreret
    på en lidt tilfældig måde.
  • 12:04 - 12:08
    Den lovgivningsmæssige struktur
    var ikke så slem endda.
  • 12:08 - 12:13
    Men det var et kompromis
  • 12:13 - 12:15
    Det hørte hverken under
    finans- eller boligministeriet.
  • 12:15 - 12:18
    Det hørte til midt imellem.
  • 12:18 - 12:20
    Det var megen moralsk hasard
  • 12:20 - 12:23
    i regeringens interesse for
    realkreditmarkedet.
  • 12:23 - 12:25
    Når staten via Fannie and Freddie,
  • 12:25 - 12:29
    stillede garanti for boliglånene,
    behøvede bankerne ikke længere
  • 12:29 - 12:31
    at bekymre sig om de fik pengene tilbage.
    For regeringen sagde:
  • 12:31 - 12:32
    "Vi garanterer".
  • 12:32 - 12:35
    Derfor foreslog og opfordrede jeg kongressen
  • 12:35 - 12:38
    til helt at finansiere
    American Dream Down Payment Fund.
  • 12:39 - 12:45
    Den vil bruge penge - øh -
    skatteydernes penge til at hjælpe
  • 12:45 - 12:49
    en kvalificeret lavindkomst køber
    med udbetalingen.
  • 12:49 - 12:52
    Grådighed skal holdes
    i skak med frygt.
  • 12:52 - 12:57
    Det sørger udbetalings-
    og afdragsregler for
  • 12:57 - 13:02
    så folk ikke lader sig
    rive med af grådighed
  • 13:02 - 13:05
    i forventning om at blive rige
    ved at købe bolig
  • 13:05 - 13:08
    og videresælge
    til en højere pris.
  • 13:08 - 13:11
    Hvis en af forhindringerne
    for egen bolig
  • 13:11 - 13:13
    er manglende evne til
    at lægge en udbetaling
  • 13:13 - 13:17
    og målet er at øge
    antallet af privatboliger
  • 13:17 - 13:21
    så giver det mening at
    hjælpe med udbetalingen.
  • 13:21 - 13:23
    Problemet er
  • 13:23 - 13:24
    moralsk hasard.
  • 13:24 - 13:27
    Moralsk hasard til boligkøberne.
  • 13:27 - 13:30
    Når det er tilladt
    at købe en bolig uden udbetaling
  • 13:30 - 13:33
    så er det pludselig risikofrit
    for låntageren.
  • 13:33 - 13:34
    Man bliver skødesløs med
    at betale overpriser
  • 13:34 - 13:37
    for hvis huset stiger i værdi
    tjener man alligevel penge
  • 13:37 - 13:40
    Hvis huspriserne stagnerer,
    er det banken der mister pengene.
  • 13:40 - 13:43
    Vi har også moralsk hasard
    i banksystemet.
  • 13:43 - 13:46
    Staten garanterer alle bankindskud.
  • 13:46 - 13:47
    Men hvad betyder det?
  • 13:47 - 13:50
    At indskyderne bliver ligeglade med
    hvad bankerne foretager sig
  • 13:50 - 13:52
    med deres penge.
  • 13:52 - 13:54
    For staten har stillet garanti.
  • 13:54 - 13:58
    Og selvfølgelig spiller regeringen
    en vigtig rolle
  • 13:58 - 14:02
    Og vi vil...Når jeg sætter et mål
    så mener jeg det.
  • 14:02 - 14:03
    Hvorfor gør de det?
  • 14:03 - 14:07
    Hvorfor kan realkreditlånene
    ikke finansieres af den private sektor?
  • 14:07 - 14:10
    Fordi den private sektor
    aldrig ville finansiere
  • 14:10 - 14:14
    disse tossede realkreditlån
    og så ville huspriserne falde
  • 14:14 - 14:16
    til niveauer som folk
    faktisk har råd til.
  • 14:17 - 14:22
    Hvordan kan man fremme ejerboligen
    hvis folk ikke har råd?
  • 14:22 - 14:25
    De store banker turde give
    mere risikable lån.
  • 14:25 - 14:28
    For nu samlede de boliglånene i bundter
  • 14:28 - 14:31
    og solgte dem samlet
    som værdipapirer.
  • 14:31 - 14:33
    De solgte dem til hinanden,
  • 14:33 - 14:35
    til Fannie Mae and Freddie Mac
  • 14:35 - 14:40
    og de solgte dem til
    Norge, Tyskland og Kina.
  • 14:40 - 14:41
    Hvis det gik galt
  • 14:41 - 14:45
    ville andre sidde med aben.
  • 14:45 - 14:48
    Vi er vist for tidlig på den,
    hvad har du lyst til?
  • 14:48 - 14:51
    Alt andet end se på denne
    kapitalismens højborg.
  • 14:51 - 14:52
    Åh, Nick.
  • 14:52 - 14:55
    Se dem. Deres øjne er ved at
    falde ud af hovedet på dem.
  • 14:55 - 14:58
    De savler over det der fratager dem
    deres egne job.
  • 14:58 - 15:00
    Nick, lad være med
    at hidse dig op.
  • 15:00 - 15:03
    Min familie synes USA er
    et vidunderligt sted
  • 15:03 - 15:04
    og jeg vil ikke have
    at de bliver skuffede.
  • 15:04 - 15:05
    Det ved jeg.
  • 15:06 - 15:07
    Alle ville købe
  • 15:07 - 15:10
    fordi kreditvurderings-selskaberne
    der ratede værdipapirerne
  • 15:10 - 15:14
    gav de sponsorerede obligationer
    topkarakterer.
  • 15:14 - 15:17
    De lovede kæmpe afkast
    med noget nær ingen risiko
  • 15:17 - 15:21
    Vurderingsselskaberne troede
    på husprisernes fortsatte stigning.
    ville fortsætte med at stige.
  • 15:21 - 15:24
    Og så var der lige den lille detalje
  • 15:24 - 15:29
    at vurderingsselskaberne blev betalt
    af dem som solgte værdipapirerne
  • 15:29 - 15:32
    Så selve proceduren var korrupt.
    For det første fordi
  • 15:32 - 15:37
    regeringen giver licens til Moody’s
    og Standard & Poor’s
  • 15:37 - 15:39
    så kun nogle få selskaber
    blev autoriseret
  • 15:39 - 15:40
    til at rate obligationerne.
  • 15:40 - 15:43
    Der var ikke et frit marked,
    regeringen var i ledtog
  • 15:43 - 15:45
    med Moody’s og Standard & Poor’s.
  • 15:45 - 15:48
    Men der var også
    et perverteret forhold
  • 15:48 - 15:50
    mellem Wall Street og
    vurderings-selskaberne
  • 15:50 - 15:53
    hvor de betalte
    vurderingsselskabet
  • 15:53 - 15:55
    for at vurdere
    deres egne produkter.
  • 15:55 - 15:58
    Et slags incestuøst forhold hvor
  • 15:58 - 16:01
    de vidste at gav de dårlige ratings
    så kunne papirerne ikke sælges
  • 16:01 - 16:04
    og kunne de ikke sælges,
    var de færdige med at tjene penge
  • 16:04 - 16:06
    på at rate dem.
  • 16:08 - 16:10
    Det var fede tider.
  • 16:10 - 16:12
    Men markedet var på steroider.
  • 16:12 - 16:17
    Lånene var tilpas billige
    til at drive priserne op.
  • 16:17 - 16:21
    Men da renten steg til
    normalt niveau i 2006
  • 16:21 - 16:23
    blev fortryllelsen hævet
  • 16:23 - 16:27
    Der var dog stadig en person der
    så lyst på fremtiden:
  • 16:27 - 16:28
    Ben Bernanke,
  • 16:28 - 16:31
    Greenspan’s efterfølger
    som direktør for Fed.
  • 16:32 - 16:34
    Hvad er det værst
    tænkelige senaio
  • 16:34 - 16:38
    hvis huspriserne skulle ryge i
    bund over hele landet?
  • 16:38 - 16:39
    landet over?
  • 16:39 - 16:41
    Jeg køber ikke forudsætningen
    for dit spørgsmål?
  • 16:41 - 16:43
    Det er meget usandsynligt.
  • 16:43 - 16:47
    Vi har aldrig haft
    et landsdækkende prisfald.
  • 16:48 - 16:52
    Folk kunne ikke længere betale
    gamle lån med nye lån.
  • 16:52 - 16:55
    Folk med lavindkomster som
    havde fået realkreditlån
  • 16:55 - 16:57
    havde ikke råd til
    at blive boende.
  • 16:57 - 16:59
    Priserne raslede ned
  • 16:59 - 17:03
    og værdipapirerne (MBS)
    blev værdiløse.
  • 17:03 - 17:05
    Lige nu er der ikke
    meget der tyder på
  • 17:05 - 17:10
    at krisen har spredt sig til andre lånetyper
  • 17:10 - 17:12
    som stadig forekommer sunde.
  • 17:12 - 17:16
    Vurderings-selskaberne sænkede
    deres ratings på værdipapirerne.
  • 17:16 - 17:19
    Investorer som aldrig havde
    undersøgt kreditvurderingen
  • 17:19 - 17:21
    vidste pludselig ikke
    hvad de havde købt.
  • 17:21 - 17:24
    De anede ikke
    hvor risikable lånene var.
  • 17:24 - 17:28
    Overordnet forventes USAs
    økonomi at vokse moderat
  • 17:28 - 17:31
    i andet halvår af 2007,
  • 17:31 - 17:34
    genvinde lidt styrke i 2008,
  • 17:34 - 17:37
    med en hastighed svarende til
    den angivne økonomiske trend.
  • 17:38 - 17:41
    Dominobrikkerne begyndte at vælte.
  • 17:41 - 17:44
    Investorerne købte ikke længere
    realkreditpapirerne.
  • 17:44 - 17:47
    og nægtede lån til dem
    der havde købt dem.
  • 17:48 - 17:51
    Investeringsbanker som
    Bear Stearns and Lehman Brothers
  • 17:51 - 17:55
    kunne pludselig ikke
    holde sig oppe med nye lån.
  • 17:55 - 18:00
    Fannie Mae and Freddie Mac
    kunne ikke længere skjule katastrofen.
  • 18:02 - 18:05
    Finanskrisen startede på en måde
  • 18:05 - 18:08
    som har skræmmende ligheder med
    situationen i dag.
  • 18:08 - 18:12
    Den startede med
    en økonomisk krise i USA
  • 18:12 - 18:15
    og en handlekraftig regering.
  • 18:15 - 18:18
    Efter 9/11 og dotcom boblen bristede
  • 18:18 - 18:21
    besluttede regeringen sig for
    at redde økonomien
  • 18:21 - 18:23
    med en ny boble.
  • 18:23 - 18:27
    I dag forsøger verden
    at komme ud af finanskrisen
  • 18:27 - 18:30
    ved at lave en ny boble.
  • 18:30 - 18:35
    Forskellen er at denne gang
    er boblen meget større.
  • 18:44 - 18:48
    Efter dotcom boblen
    og dens sammenbrud
  • 18:48 - 18:52
    pustede de den op med
    bolig og kreditboblen.
  • 18:52 - 18:53
    og da den brast
  • 18:53 - 18:56
    har de nu skabt boblen
    over alle bobler.
  • 18:56 - 19:01
    Det er ikke kun i USA,
    det er en global boble.
  • 19:01 - 19:03
    Bailout boblen.
  • 19:03 - 19:07
    "Har økonomien det dårligt.
    Er der recession"
  • 19:07 - 19:11
    "Går salget ned, er eksporten mat,
    mangler der penge?
  • 19:11 - 19:15
    "Lad os kalde det en
    stimulipakke?"
  • 19:15 - 19:19
    Og fra Australien til USA,
  • 19:19 - 19:22
    fra UK til Kina
  • 19:22 - 19:27
    pumpede de "funny money" ind i systemet
    for at holde det i gang.
  • 19:29 - 19:34
    September 2008 er USAs økonomi
    på sammenbruddets rand.
  • 19:34 - 19:38
    Fannie Mae og Freddie Mac
    er overtaget af staten.
  • 19:39 - 19:44
    Den 15. september går investeringsbanken
    Lehman Brothers konkurs
  • 19:44 - 19:47
    efter massive satsninger
    på boligmarkedet.
  • 19:48 - 19:51
    AIG, verdens største
    forsikringsselskab
  • 19:51 - 19:53
    går konkurs dagen efter.
  • 19:53 - 19:54
    Frygten spreder sig.
  • 19:54 - 19:56
    Det ser ud til at kunne ramme
    hvem som helst.
  • 19:56 - 20:01
    Pludselig tør banker ikke længere give lån
    til virksomheder og andre banker.
  • 20:03 - 20:06
    Eksperter advarer om
    økonomisk sammenbrud.
  • 20:10 - 20:13
    CBS News Special Report
  • 20:13 - 20:15
    Præsidenten taler til nationen.
  • 20:15 - 20:20
    Fra CBS hovedkvarter i New York
    Kate Couric
  • 20:20 - 20:21
    God aften
  • 20:21 - 20:24
    Præsident Bush har bedt
    CBS network om tv-tid
  • 20:24 - 20:28
    for at tale direkte til jer
    om nationens krisetilstand.
  • 20:28 - 20:31
    Nogle af landets
    største banker.
  • 20:31 - 20:34
    er i fare for at bryde sammen
    på grund af dårlige boliglån.
  • 20:34 - 20:37
    og det vil være ødelæggende
    for hele økonomien.
  • 20:38 - 20:41
    Vi er midt i en
    alvorlig finanskrise.
  • 20:41 - 20:45
    og regeringen vil handle resolut.
  • 20:49 - 20:51
    700 mia. dollars.
  • 20:51 - 20:55
    Bush skræmmer markedet
    endnu mere.
  • 20:55 - 20:58
    men påstår samtidig at
    de kan stole på ham.
  • 20:58 - 21:00
    Han har en løsning.
  • 21:00 - 21:01
    Staten vil på vores forslag
  • 21:01 - 21:05
    bruge 700 mia.
    skatteyderbetalte dollars
  • 21:05 - 21:08
    på at opkøbe dårlige værdipapirer
    som har stoppet finansmarkedet.
  • 21:16 - 21:20
    Regeringen vil bruge kæmpe beløb
    på Wall Street bankerne
  • 21:20 - 21:22
    og betale for deres dårlige handler.
  • 21:22 - 21:24
    Selv banker som ikke ønsker pengene
  • 21:24 - 21:25
    bliver tvunget til det
  • 21:25 - 21:28
    så offentligheden ikke kan se
    hvilke banker
  • 21:28 - 21:30
    der er tæt på konkursen.
  • 21:32 - 21:33
    Alle for sig "Ja".
  • 21:35 - 21:36
    Imod sig "Nej".
  • 21:36 - 21:38
    Ja vinder
  • 21:41 - 21:42
    Jeg vil gerne takke finansministeren
  • 21:42 - 21:44
    for sammen med medarbejderne
  • 21:44 - 21:46
    som jeg takker for at have arbejdet over
  • 21:46 - 21:48
    for at komme med denne løsning
  • 21:48 - 21:51
    som med støtte fra begge partier
    vil løse problemet.
  • 21:51 - 21:55
    Den 3. oktober vedtog kongressen
    den største bankpakke nogensinde.
  • 21:56 - 22:00
    700 mia. dollars.
  • 22:02 - 22:03
    Rundt om i verden
  • 22:03 - 22:07
    i Tyskland, Italien, Canada, Sydkorea og Storbritanien
  • 22:07 - 22:11
    foretog politikerne det samme
    for at redde deres banker.
  • 22:18 - 22:22
    Vi har truffet den rigtige,
    beslutsomme og hårde beslutning
  • 22:22 - 22:24
    som var nødvendig for at sikre stabiliteten
    i det finansielle system.
  • 22:24 - 22:27
    og beskytte indskyderne.
  • 22:29 - 22:34
    David Walker sad i Rigsrevisionen
    fra 1998 til 2008.
  • 22:34 - 22:38
    Han udtrådte fordi han var så bekymret
    for USAs økonomi.
  • 22:38 - 22:42
    at han ville være uafhængig for
    at kunne advare om det der foregik.
  • 22:42 - 22:44
    Efter min mening
  • 22:44 - 22:49
    var bankpakkerne nødvendige
    i bestemte tilfælde
  • 22:49 - 22:54
    men i mange tilfælde var det spild
    af en masse penge
  • 22:54 - 22:55
    For vi undlod at gøre tre ting.
  • 22:55 - 22:58
    Et - at have klart definerede mål
  • 22:58 - 23:00
    for hvad vi ville opnå
  • 23:00 - 23:04
    To - have klare kriterier
  • 23:04 - 23:07
    for hvem der skulle og
    hvem der ikke skulle have penge.
  • 23:07 - 23:10
    3 - Opstille klare betingelser
  • 23:10 - 23:13
    for hvad de kunne
    og ikke kunne bruge pengene til.
  • 23:13 - 23:16
    Og da de ikke sørgede for disse tre ting
  • 23:16 - 23:19
    var der nogle som fik penge
    som ikke fortjente at få nogle
  • 23:19 - 23:23
    andre fik penge og brugte dem forkert
  • 23:23 - 23:27
    og på den måde spildte man
    mange af skatteydernes penge.
  • 23:27 - 23:31
    Hvad ville ske hvis hjemmeindustrien
    fik lov at gå ned?
  • 23:31 - 23:34
    I hørte selv Senator Stabenow...
  • 23:34 - 23:36
    Krisen medfører
  • 23:36 - 23:39
    at situationen i USAs bilindustri
    bliver kritisk.
  • 23:39 - 23:43
    Den 19. november tager direktøren til Washington
    for at bede om penge.
  • 23:44 - 23:47
    Direktørende kom og de sagde:
  • 23:47 - 23:51
    "Hvis I ikke gør det
  • 23:51 - 23:54
    får vi et job helvede".
  • 23:54 - 23:58
    "De opgav ekstremt høje tal på
    hvor mange job der ville gå tabt.
  • 23:58 - 24:00
    som inkluderede hver eneste firma
  • 24:00 - 24:02
    som var underleverandør
    med hvad som helst".
  • 24:02 - 24:05
    Derfor drejer det sig
    ikke kun om Detroit.
  • 24:05 - 24:09
    Det drejer sig om at redde
    den amerikanske økonomi fra katastrofen.
  • 24:09 - 24:12
    En måned senere
    sender præsident Bush mia. af dollars
  • 24:12 - 24:15
    til General Motors og Chrysler.
  • 24:15 - 24:17
    Pengene kommer fra bankpakken
  • 24:17 - 24:20
    som egentlig kun var beregnet
    til finanssektoren.
  • 24:20 - 24:22
    Nu siger nogle
    af bilindustriens direktører
  • 24:22 - 24:24
    at deres virksomheder
    er tæt på et sammenbrud.
  • 24:25 - 24:29
    Og den eneste måde
    de kan få tid til en rekonstruktion
  • 24:29 - 24:31
    er med regeringens hjælp.
  • 24:31 - 24:34
    Megan McArdle is økonomisk analytiker
    for " Atlantic"
  • 24:34 - 24:38
    og har skrevet omfattende
    om problemerne i bilindustrien
  • 24:38 - 24:42
    Kongressen ønskede et påskud
    for en bailout til arbejderne i bilindustrien.
  • 24:42 - 24:46
    De fik nok politisk rygdækning
    af direktørerne til at sige:
  • 24:46 - 24:50
    "Jeg gør det bestemt
    ikke for at få stemmer"
  • 24:50 - 24:52
    " og jeg giver dem et kæmpe beløb".
  • 24:52 - 24:55
    " Det er for at redde
    den amerikanske økonomi".
  • 24:55 - 24:57
    Men hvis man ser på de beløb der blev givet
  • 24:57 - 24:59
    vi taler om næsten 100 mia. dollars
  • 24:59 - 25:01
    det var beløbet
    der blev brugt.
  • 25:01 - 25:04
    Selv hvis det drejede sig om
    at redde millioner af jobs
  • 25:04 - 25:07
    så ville det have været billigere
    at give hver enkelt arbejder
  • 25:07 - 25:10
    100.000 dollars til
    at finde sig et nyt job.
  • 25:11 - 25:13
    De store drenge på Wall Street
  • 25:13 - 25:15
    kan ikke tåle at tabe.
  • 25:15 - 25:17
    De er tudefjæs kapitalister.
  • 25:17 - 25:23
    Åh ja - de prædiker kapitalisme
    for alle andre end dem selv.
  • 25:26 - 25:28
    16. december 2008
  • 25:32 - 25:35
    Federal Reserve har nedsat renten
  • 25:35 - 25:37
    til det laveste niveau
    nogen sinde.
  • 25:37 - 25:40
    Feds direktør Ben Barnanke
    og hans kolleger beder om
  • 25:40 - 25:44
    at alle midler tages i brug
    for at inddæmme krisen
  • 25:44 - 25:47
    og den længstvarende recession
    i de sidste 25 år.
  • 25:50 - 25:53
    16. december 2008.
  • 25:53 - 25:57
    Det er igen tid
    til at fylde punchebollen.
  • 25:57 - 26:01
    Federal Reserve sænker renten
    til næsten nul
  • 26:01 - 26:03
    for ar genoprette tilliden
    hos investorerne.
  • 26:03 - 26:06
    Andre centralbanker
    følger efter.
  • 26:07 - 26:09
    Hej - ingen kredit?
    Bare rolig.
  • 26:09 - 26:12
    Underskriv her
    på den stiplede linje.
  • 26:12 - 26:14
    Indkast mønt.
  • 26:15 - 26:17
    Boligboblen som de pustede op
  • 26:17 - 26:20
    bristede med dertil hørende
    blodbad og bankerot
  • 26:20 - 26:21
    og hvad er deres løsning?
  • 26:21 - 26:23
    "Vi gør det en gang til."
  • 26:23 - 26:27
    I stedet for en rente på 1%
    får vi en på 0%.
  • 26:27 - 26:30
    Lad os købe mere.
    Trykke penge og købe realkreditlån.
  • 26:30 - 26:32
    Lad os købe
    kreditkortgæld, studielån.
  • 26:32 - 26:35
    Lad os købe obligationer,
    og kaste penge ned fra en helikopter.
  • 26:35 - 26:40
    og løbe de samme risici, og
    spille hasard på Wall Street.
  • 26:40 - 26:44
    Lad os overbevise
    de gældstyngede amerikanere
  • 26:44 - 26:47
    om at de skal købe flere ting
    og sætte sig i yderligere gæld.
  • 26:47 - 26:49
    Og vil bankerne
    ikke låne dem penge
  • 26:49 - 26:50
    så må vi få dem til det.
  • 26:50 - 26:53
    Det er økonomisk selvmord.
  • 26:55 - 26:57
    Alt imens Fed sænker renten
  • 26:57 - 27:01
    forbereder den nyvalgte præsident Obama
    en kæmpe stimulipakke
  • 27:01 - 27:04
    som skal få
    USAs økonomi i gang.
  • 27:06 - 27:11
    Vi er ved at løbe tør
    for traditionel ammunition
  • 27:11 - 27:12
    som bruges under
    en recession
  • 27:12 - 27:15
    og som går ud på
    at sænke renten.
  • 27:15 - 27:17
    Den er så lav som den kan blive.
  • 27:21 - 27:23
    787 mia.
  • 27:24 - 27:26
    The American Recovery
    and Reinvestment Act
  • 27:26 - 27:28
    som jeg underskriver i dag
  • 27:28 - 27:33
    en plan som følger de principper
    jeg fremlagde i januar
  • 27:33 - 27:36
    er den mest gennemgribende
    økonomiske hjælpepakke
  • 27:36 - 27:37
    i vores historie.
  • 27:39 - 27:43
    Den 7. februar godkender Obama
    stimulipakken
  • 27:43 - 27:47
    på 787 mia. dollars.
  • 27:47 - 27:51
    Med stimulipakken
    fra Bush året før
  • 27:51 - 27:54
    har de amerikanske politikere
    brugt tæt på 1 billion dollars
  • 27:54 - 27:56
    på at stimulere
    USAs økonomi.
  • 27:56 - 28:01
    Pengene er brugt på veje, lufthavne, uddannelse, arbejdsløshed
  • 28:01 - 28:03
    og andre goder.
  • 28:03 - 28:05
    Bureaukrati findes alle steder.
  • 28:06 - 28:10
    I Italien hvor jeg er fra,
    siger man:
  • 28:10 - 28:16
    Har man en krukke med honning
    slikker man på fingrene.
  • 28:21 - 28:25
    Byen Union ligger få kilometer
    fra den canadiske grænse.
  • 28:25 - 28:28
    Det er her
    computerfirmaet IBM startede op
  • 28:28 - 28:30
    og voksede til
    at være det største i verden.
  • 28:30 - 28:32
    Fabrikkerne står nu tomme
  • 28:32 - 28:36
    men byen har indstillet sig
    på det lavere tempo.
  • 28:36 - 28:39
    Så de blev ret overraskede
    da 600.000 dollars
  • 28:39 - 28:44
    fra stimulipakken fandt vej
    til bekæmpelse af hjemløshed.
  • 28:44 - 28:47
    Ah, det sker en gang imellem
  • 28:47 - 28:53
    at vores betjente støder på nogen
    og de forsøger så at
  • 28:53 - 28:57
    få personen med til et sted
    hvor vedkommende kan få husly
  • 28:57 - 29:00
    og noget at spise.
    Men det er ikke noget problem her.
  • 29:02 - 29:05
    Dette er Rodeo Drive i Beverly Hills
  • 29:05 - 29:08
    som nok er verdens mest berømte
    og fornemste shopping center.
  • 29:08 - 29:11
    Det var f.eks. her
    at Julia Roberts shoppede
  • 29:11 - 29:13
    i "Pretty Woman".
  • 29:13 - 29:16
    Alligevel har pengene
    fundet vej hertil.
  • 29:16 - 29:20
    Vejene her skal asfalteres igen
    for 1 mio. dollars
  • 29:20 - 29:23
    Selvfølgelig er der huller i asfalten
  • 29:23 - 29:27
    men er det virkelig denne økonomi
    der trænger til stimulering?
  • 29:30 - 29:35
    Vi fik en stimuli-pakke
    på 787 mia. dollars
  • 29:35 - 29:39
    men kun ca. en tredjedel
    virkede ægte stimulerende.
  • 29:39 - 29:43
    Det vil sige rettidig,
    målrettet og tidsbegrænset.
  • 29:43 - 29:46
    To tredjedele gik til noget
    folk gerne ville gøre
  • 29:46 - 29:49
    og havde villet gøre længe
  • 29:49 - 29:51
    men ikke nok til at
    ville betale for det.
  • 29:51 - 29:54
    Men de ville gerne gøre det
    som led i en nødværge lov
  • 29:54 - 29:56
    og lade det nationale kreditkort
    betale for det.
  • 30:00 - 30:05
    Lufthavnen i Johnstown, Pennsylvania
    har tre planlagte flyafgange om dagen.
  • 30:05 - 30:08
    Ellers står den ubenyttet hen.
  • 30:08 - 30:12
    Omkring flyafgangene er her folk
  • 30:12 - 30:14
    Ellers er her tomt.
  • 30:14 - 30:16
    Men et ansigt er alle steder
  • 30:16 - 30:20
    Kongresmedlem John Murthas -
    lufthavnens navngiver.
  • 30:20 - 30:22
    Han er blevet kaldt
    grisekongen
  • 30:22 - 30:26
    og har modtaget 200 mio. dollars til
    Murtha Airport fra Washington.
  • 30:26 - 30:30
    Tidligere på året fik lufthavnen
    en ny indtægtskilde
  • 30:30 - 30:32
    800.000 dollars fra
    stimuli-pakken
  • 30:32 - 30:35
    til at asfaltere denne
    ekstra landingsbane.
  • 30:35 - 30:39
    Lufthavnsdirektøren forsikrer
    at landingsbanen er sikker nok.
  • 30:39 - 30:43
    Så hvorfor gøre det når det ikke
    har betydning for sikkerheden?
  • 30:49 - 30:51
    Det vi hidtil har gjort
  • 30:51 - 30:54
    har ført planen op
    i et højere gear.
  • 30:55 - 30:58
    Et af de største programmer
    rettede sig mod bilindustrien
  • 30:58 - 31:00
    Kontanter for skrot
  • 31:00 - 31:03
    Skrot din gamle bil
    og få penge til en ny
  • 31:03 - 31:04
    fra staten.
  • 31:04 - 31:09
    Det var så populært at budgettet
    på en mia. dollars var brugt på en uge.
  • 31:09 - 31:12
    Så man tilførte hurtigt
    flere penge.
  • 31:13 - 31:16
    Andre lande tilbød
    lignende programmer.
  • 31:16 - 31:20
    Tyskland havde det største
    og udbetalte næsten 7 mia. dollars
  • 31:20 - 31:22
    til folk som skrottede bilen
    hvis den var over 9 år
  • 31:22 - 31:25
    for at købe en ny.
  • 31:28 - 31:33
    Regeringen mente åbenbart
    at tysk bilindustri var så vigtig
  • 31:33 - 31:35
    at den skulle
    have statsstøtte.
  • 31:35 - 31:38
    Derfor denne støtte.
  • 31:38 - 31:39
    De kaldte det ikke
    en skrot bonus
  • 31:39 - 31:43
    Jeg tror de vidste
    det lød for latterligt
  • 31:43 - 31:46
    så de kaldte det
    en miljø bonus.
  • 31:46 - 31:50
    Karen Horn er doktor i økonomi
    ved Tysklands Økonomiske Institut.
  • 31:51 - 31:54
    Og folk benyttede sig
    selvfølgelig af af den.
  • 31:54 - 31:59
    Det virkede sålænge
    programmet kørte.
  • 31:59 - 32:04
    Men nu det er forbi
    falder tallet selvfølgelig.
  • 32:04 - 32:09
    folk føler de har fået en ekstra gæld
    på grund af bonussen
  • 32:09 - 32:11
    som de ville
    drage fordel af
  • 32:11 - 32:13
    De har fået
    uforudsete problemer.
  • 32:13 - 32:18
    Tyskland brugte ca. 7 mia. dollars
    på at skrotte fuldt funktionsdygtige biler
  • 32:18 - 32:22
    for at opretholde
    en unødig bilproduktion.
  • 32:22 - 32:27
    Så snart programmet sluttede
    stagnerede produktionen.
  • 32:28 - 32:34
    Jeg var overrasket over
    at folk uden videre accepterede ideen.
  • 32:34 - 32:36
    At de tog imod pengene
    er en anden sag.
  • 32:36 - 32:37
    Hvem ville ikke det?
  • 32:37 - 32:40
    Men at de mente
    at denne løsning
  • 32:40 - 32:42
    var leveringsdygtig.
  • 32:42 - 32:44
    Jeg får ikke
    et særligt godt indtryk
  • 32:44 - 32:48
    af vælgeres og
    skatteydernes fornuft.
  • 32:48 - 32:50
    Og det er her vi er havnet
  • 32:50 - 32:53
    Problemet er nu så stort
  • 32:53 - 32:56
    at regeringens stimuli-pakker
    ikke vil kunne
  • 32:56 - 32:59
    købe endnu seks år
    med falsk vækst
  • 32:59 - 33:01
    som tidligere.
  • 33:01 - 33:04
    For vi har akkumuleret
    langt mere gæld nu.
  • 33:04 - 33:07
    Jo større problemet bliver
    des større stimuli kræver det
  • 33:07 - 33:09
    at få en kortvarig optur.
  • 33:09 - 33:12
    Og sammenbruddet bliver
    større jo større stimuli
  • 33:12 - 33:14
    der skal til for
    at få gang i økonomien.
  • 33:17 - 33:21
    Ca. et år efter den værste
    økonomiske krise i nyere historie
  • 33:21 - 33:23
    er Lehman Brothers væk.
  • 33:23 - 33:27
    Men ellers ligner
    Wall Street sig selv.
  • 33:27 - 33:30
    Mange banker rapporterer om
    rekord overskud.
  • 33:30 - 33:32
    Verdens aktiemarkeder
    er skudt i vejret.
  • 33:32 - 33:37
    Endelig ånder markedet
    et lettelsens suk.
  • 33:37 - 33:39
    Met er der
    ikke noget galt?
  • 33:39 - 33:41
    Har vi ikke været her før?
  • 33:41 - 33:45
    Alle midlerne vi har taget i brug
    for at redde økonomien:
  • 33:45 - 33:47
    De lave rentesatser
  • 33:47 - 33:48
    den massive gæld
  • 33:48 - 33:51
    finanssektorens redning.
  • 33:51 - 33:56
    Det er de samme ting som førte
    til en krise i første omgang
  • Not Synced
    den store gold,
  • Not Synced
    sikkerhedsnettet for den finansielle industri
  • Not Synced
    Disse er tingene som førte os i en krise i første omgang.
  • Not Synced
    Vi er blevet reddet fra konsekvenserne af en bristet boble
  • Not Synced
    ved at oppuste nye over hele verden.
  • Not Synced
    [27 Januar 2010] Et år siden tog jeg kontor midt to krige,
  • Not Synced
    en økonomi rystet af en alvorlig recession.
  • Not Synced
    Et finansielt system på en randen af kollaps og en regering dybt i gæld.
  • Not Synced
    Eksperter fra hele det politiske spektrum advaret
  • Not Synced
    at hvis vi ikke handler, kan vi stå over for en anden depression.
  • Not Synced
    Så vi handlede.
  • Not Synced
    Straks og aggressivt.
  • Not Synced
    Og et år senere det værste af stormen har passeret.
  • Not Synced
    Der er positive tegn.
  • Not Synced
    Dette er Hamptons uden for New York,
  • Not Synced
    en klassisk legeplads for Manhattans elite.
  • Not Synced
    Et hus af Atlanterhavet som denne koster 30 millioner dollars.
  • Not Synced
    Og en hotdog bolle med hummer salat koster 18 dollars.
  • Not Synced
    Fastfood Hampton stil.
  • Not Synced
    Krisen har sat sig sine spor også her,
  • Not Synced
    der er færre private jetfly i lufthavnen.
  • Not Synced
    I stedet Porscher mase Mercedes på turn gedde til New York.
  • Not Synced
    New York, Washington, DC og Los Angeles, Californien
  • Not Synced
    ikke repræsenterer den virkelige verden.
  • Not Synced
    De har heller ikke repræsentere den reelle del af Amerika,
  • Not Synced
    den såkaldte hovedgaden i Amerika.
  • Not Synced
    Min skattepenge går til bevery Hill,
  • Not Synced
    der en masse penge i Beverly Hill.
  • Not Synced
    Jeg tror ikke, de havde brug for mine penge dernede.
  • Not Synced
    Det er en anden verden.
  • Not Synced
    Det er ikke en realitet, du ved, dernede.
  • Not Synced
    Hvis du nogensinde besøger Union og har brug for at få klippet hår
  • Not Synced
    du kan meget vel ende op på Frank Petrilli s barbershop.
  • Not Synced
    Men desværre en masse mennesker mistede deres hjem,
Title:
Overdose: The Next Financial Crisis
Description:

US announce deal to lift debt limit

To see more go to http://www.youtube.com/user/journeymanpictures

Follow us on Facebook (http://goo.gl/YRw42) or Twitter (http://www.twitter.com/journeymanvod)

With the US raising their debt ceiling, are we in a global bail-out bubble that will eventually burst? This doc offers a fresh insight into the greatest economic crisis of our age: the one still awaiting us.

The financial storm that has rocked the world began brewing in the US when congress pushed the idea of home ownership for all, propping up those who couldn't make the down payments. When it all went wrong the government promised the biggest financial stimulus packages in history and gargantuan bailouts. But what crazed logic is that: propping up debt with more debt? "They're giving alcohol to a drunk: it just sets him up for a bigger hangover."

July 2010
more » « less
Video Language:
English
Duration:
46:22

Danish subtitles

Incomplete

Revisions

Our website uses cookies for analysis purposes.