Return to Video

ZEITGEIST: MOVING FORWARD | OFFICIAL RELEASE | 2011

  • 0:04 - 0:08
    "I en kultur i forfald, må kunsten" -
  • 0:08 - 0:14
    - "hvis den er ærlig, også reflektere forfald."
  • 0:14 - 0:20
    "Og hvis ikke den vil forråde sin sociale funktion" -
  • 0:20 - 0:25
    - "må kunsten vise Verden som foranderlig" -
  • 0:25 - 0:29
    - "og hjælpe med til at ændre den."
  • 0:29 - 0:32
    - Ernst Fischer
  • 0:32 - 0:34
    ...voldsomme kampe grundet regeringens -
  • 0:34 - 0:37
    - plan for at undgå misligholdelse af sine lån...
  • 0:37 - 0:39
    ...at arbejdsløsheden bliver ved med -
  • 0:39 - 0:41
    - at stige, og den er nødt til at blive ved at stige -
  • 0:41 - 0:45
    - fordi der produceres for mange varer...
  • 0:45 - 0:46
    ... det er alt sammen lånte penge...
  • 0:46 - 0:50
    ...og gælden ejes af banker i andre lande...
  • 0:51 - 0:55
    ...P-E-N-G-E, i form af et bekvemmeligt, personligt lån...
  • 0:55 - 0:57
    ...filtercigaret med den rette smag...
  • 0:57 - 1:01
    ...maltspiritus... er du lækker?...
  • 1:01 - 1:04
    ... planlægger USA at bombe Iran?...
  • 1:04 - 1:07
    ...sponsorerer terrorangreb i Iran...
  • 1:08 - 1:10
    Min bedstemor var et vidunderligt menneske.
  • 1:10 - 1:14
    Hun lærte mig at spille Matador.
  • 1:14 - 1:18
    Hun forstod, at spillets formål er at tilegne sig ejendom.
  • 1:18 - 1:19
    Hun opkøbte alt hvad hun kunne -
  • 1:19 - 1:23
    - og blev til sidst brættets mester.
  • 1:23 - 1:25
    Bagefter sagde hun altid det samme til mig.
  • 1:25 - 1:27
    Hun så på mig og sagde:
  • 1:27 - 1:31
    "En dag vil du lære at spille spillet."
  • 1:31 - 1:34
    En sommer spillede jeg Matador næsten hver dag, hele dagen -
  • 1:34 - 1:37
    - og den sommer lærte jeg at spille spillet.
  • 1:37 - 1:40
    Jeg lærte, at den eneste måde at vinde på -
  • 1:40 - 1:43
    - er ved at dedikere sig totalt til tilegnelse af ejendom.
  • 1:43 - 1:45
    Jeg lærte, at penge og ejendom... -
  • 1:45 - 1:48
    - det er sådan man styrer spillet.
  • 1:48 - 1:49
    Og da sommeren var slut -
  • 1:49 - 1:52
    - var jeg mere ubarmhjertig end min bedstemor.
  • 1:52 - 1:55
    Jeg var klar til at bøje reglerne, for at vinde ethvert spil...
  • 1:56 - 1:59
    Jeg spillede med hende det efterår.
  • 1:59 - 2:02
    Jeg tog alt hvad hun ejede fra hende. Jeg så hende -
  • 2:02 - 2:04
    - afgive sin sidste dollar, og give op i det totale nederlag.
  • 2:06 - 2:11
    Og så havde hun en lektion mere til mig.
  • 2:11 - 2:14
    Så sagde hun:
  • 2:14 - 2:17
    "Nu ryger det hele tilbage i æsken."
  • 2:20 - 2:23
    "Alle husene og hotellerne."
  • 2:23 - 2:26
    "Alle jernbanerne og virksomhederne."
  • 2:26 - 2:29
    "Al den ejendom og alle de dejlige penge."
  • 2:30 - 2:33
    "Nu ryger det hele tilbage i æsken."
  • 2:35 - 2:37
    "Intet af det var rigtig dit."
  • 2:38 - 2:41
    "Du bliver helt opstemt af det i et stykke tid."
  • 2:42 - 2:45
    "Men det var her lang tid før du satte dig ved brættet."
  • 2:46 - 2:50
    "Og det vil være her længe efter du er væk. Spillere kommer og går."
  • 2:52 - 2:54
    "Huse og biler..."
  • 2:55 - 2:57
    "Titler og tøj..."
  • 2:57 - 2:59
    "Selv din krop."
  • 3:00 - 3:04
    For faktum er, at alt hvad jeg omklamrer, konsumerer og hamstrer -
  • 3:04 - 3:07
    - ryger tilbage i æsken, og jeg mister det hele.
  • 3:08 - 3:10
    Så du må spørge dig selv... -
  • 3:10 - 3:12
    - når du endelig får den ultimative forfremmelse -
  • 3:12 - 3:14
    - når du har foretaget det ultimative indkøb -
  • 3:14 - 3:15
    - når du har købt det ultimative hjem -
  • 3:15 - 3:17
    - når du har opsparet finansiel sikkerhed -
  • 3:17 - 3:20
    - og bestiget succes'ens stige til -
  • 3:20 - 3:23
    - det allerøverste trin... -
  • 3:23 - 3:26
    - og begejstringen er aftaget -
  • 3:26 - 3:28
    - og den vil aftage... -
  • 3:29 - 3:32
    - Hvad så?
  • 3:32 - 3:34
    Hvor langt skal du gå ad den sti -
  • 3:35 - 3:38
    - før du indser, hvor den leder hen?
  • 3:40 - 3:42
    Du forstår da vel -
  • 3:42 - 3:44
    - at det aldrig vil være nok?
  • 3:46 - 3:48
    Så du må stille dig selv spørgsmålet:
  • 3:49 - 3:52
    "Hvad er vigtigt?"
  • 4:49 - 4:50
    De er lækre!
  • 4:52 - 4:54
    De er rige!
  • 4:56 - 4:58
    Og de er forkælede!
  • 5:03 - 5:05
    Amerikas mest sete program er tilbage!
  • 5:31 - 5:38
    Gentle Machine Productions præsenterer
  • 5:43 - 5:51
    En film af Peter Joseph
  • 5:56 - 5:58
    Da jeg var en ung mand -
  • 5:58 - 6:00
    - og voksede op i New York City -
  • 6:00 - 6:03
    - nægtede jeg at sværge troskab til flaget.
  • 6:05 - 6:08
    Jeg blev naturligvis sendt ned til inspektørens kontor.
  • 6:08 - 6:11
    Han spurgte: "Hvorfor vil du ikke sværge troskab til flaget?"
  • 6:11 - 6:13
    "Alle andre gør det."
  • 6:13 - 6:16
    Jeg svarede, at engang troede alle at Jorden var flad -
  • 6:16 - 6:18
    - men det bliver den ikke flad af.
  • 6:18 - 6:22
    Jeg forklarede, at USA skylder alt hvad det ejer -
  • 6:22 - 6:23
    - til andre kulturer -
  • 6:23 - 6:25
    - og andre nationer -
  • 6:25 - 6:27
    - og at jeg hellere ville sværge troskab -
  • 6:27 - 6:28
    - til Jorden -
  • 6:28 - 6:30
    - og alle, der lever på den.
  • 6:31 - 6:33
    Det varede selvsagt ikke længe -
  • 6:33 - 6:35
    - før jeg helt forlod skolen, -
  • 6:36 - 6:38
    - og byggede et laboratorium på mit værelse.
  • 6:39 - 6:41
    Her begyndte jeg at lære om videnskab -
  • 6:41 - 6:42
    - og om naturen.
  • 6:43 - 6:44
    Jeg indså -
  • 6:44 - 6:46
    - at Universet er styret af love -
  • 6:46 - 6:48
    - og at mennesket -
  • 6:48 - 6:50
    - og dets samfund -
  • 6:50 - 6:53
    - ikke er undtaget disse love.
  • 6:54 - 6:57
    Så kom børskrakket i 1929 -
  • 6:57 - 6:59
    - som var starten på det, vi i dag kalder -
  • 6:59 - 7:00
    - 'Den Store Depression'.
  • 7:01 - 7:04
    Jeg fandt det svært at forstå, hvorfor millioner -
  • 7:04 - 7:07
    - stod uden arbejde, var hjemløse og sultede -
  • 7:07 - 7:10
    - mens alle fabrikkerne bare stod der.
  • 7:10 - 7:13
    Ressourcerne var der stadig.
  • 7:13 - 7:15
    Det var på det tidspunkt, at jeg indså -
  • 7:15 - 7:18
    - at det økonomiske systems regelsæt -
  • 7:18 - 7:20
    - var ugyldigt.
  • 7:21 - 7:24
    Kort efter kom Anden Verdenskrig -
  • 7:24 - 7:27
    - i hvilken forskellige nationer skiftedes til -
  • 7:27 - 7:30
    - systematisk at ødelægge hinanden.
  • 7:30 - 7:33
    Senere funderede jeg over, at al den ødelæggelse -
  • 7:33 - 7:35
    - og spildte ressourcer -
  • 7:35 - 7:36
    - som den krig krævede -
  • 7:36 - 7:38
    - nemt kunne have sørget for ethvert -
  • 7:38 - 7:42
    - menneskeligt behov på planeten.
  • 7:43 - 7:46
    Siden da har jeg set menneskeheden -
  • 7:46 - 7:50
    - lægge an til sin egen udslettelse.
  • 7:50 - 7:53
    Jeg har set til, mens de værdifulde, endelige ressourcer -
  • 7:53 - 7:56
    - konstant ødsles bort og destrueres -
  • 7:56 - 8:00
    - i profittens og de fri markeders navn.
  • 8:00 - 8:03
    Jeg har set samfundets sociale værdier reduceret -
  • 8:03 - 8:07
    - til kunstig materialisme -
  • 8:07 - 8:10
    - og hovedløst forbrug.
  • 8:10 - 8:13
    Og jeg har set til, mens de økonomiske magtstrukturer -
  • 8:13 - 8:16
    - kontrollerer de politiske -
  • 8:16 - 8:18
    - i såkaldt frie samfund.
  • 8:20 - 8:22
    Jeg er 94 år gammel nu.
  • 8:22 - 8:24
    Og jeg er bange for, at mit standpunkt -
  • 8:24 - 8:26
    - er det samme, som det var -
  • 8:26 - 8:29
    - for 75 år siden.
  • 8:31 - 8:34
    Det her møg må væk!
  • 8:38 - 8:46
    [ZEITGEIST]
  • 8:46 - 8:53
    [ZEITGEIST: MOVING FORWARD]
  • 9:00 - 9:03
    ["Betvivl aldrig, at en lille gruppe tænksomme" -
  • 9:03 - 9:06
    - "og engagerede borgere kan ændre Verden."
  • 9:06 - 9:08
    "Det er faktisk det eneste, der nogensinde har"
  • 9:08 - 9:09
    - Margaret Mead]
  • 9:10 - 9:13
    1. del: Menneskelig natur
  • 9:13 - 9:16
    Okay, så du er videnskabsmand -
  • 9:16 - 9:19
    - og på et eller andet tidspunkt er følgende blevet banket ind i dit hoved: -
  • 9:19 - 9:23
    - det uundgåelige 'arv eller miljø' -
  • 9:23 - 9:25
    - og det rangerer helt deroppe ved siden af Coke mod Pepsi -
  • 9:25 - 9:27
    - eller Grækerne mod Trojanerne.
  • 9:27 - 9:31
    Arv eller miljø, denne i dag -
  • 9:31 - 9:34
    - helt igennem oversimplificerede anskuelse af -
  • 9:34 - 9:36
    - hvor påvirkningerne skal findes.
  • 9:36 - 9:40
    Påvirkninger af alt, fra hvordan en celle håndterer -
  • 9:40 - 9:42
    - en energikrise -
  • 9:42 - 9:45
    - til hvad der gør os til dem, vi er, på det helt individuelle -
  • 9:45 - 9:48
    - personlighedsplan.
  • 9:48 - 9:51
    Og her står vi så med en komplet forkert opdeling -
  • 9:51 - 9:54
    - på den ene side, naturen som værende deterministisk -
  • 9:54 - 9:57
    - i selve kausalitetens udgangspunkt;
  • 9:57 - 10:00
    Liv er DNA og kodernes kode -
  • 10:00 - 10:04
    - og den Hellige Gral, og alt er drevet af den...
  • 10:04 - 10:06
    Og på den anden side, en langt mere -
  • 10:06 - 10:07
    - socialt funderet indgangsvinkel, som hævder -
  • 10:08 - 10:09
    - at vi er 'sociale organismer' -
  • 10:09 - 10:13
    - og at biologi handler om slimsvampe.
  • 10:13 - 10:16
    Mennesker er hinsides biologi.
  • 10:16 - 10:19
    Begge anskuelser er naturligvis nonsens.
  • 10:19 - 10:21
    Virkeligheden er -
  • 10:21 - 10:23
    - at det nærmest er umuligt at forstå -
  • 10:23 - 10:25
    - hvordan biologi fungerer -
  • 10:25 - 10:27
    - udenfor dens miljømæssige kontekst.
  • 10:28 - 10:30
    [Det er genetisk]
  • 10:30 - 10:34
    En af de mest vanvittige -
  • 10:34 - 10:36
    - men udbredte og -
  • 10:36 - 10:38
    - potentielt farlige opfattelser er:
  • 10:38 - 10:42
    "Den adfærd er genetisk funderet".
  • 10:42 - 10:43
    Hvad betyder det?
  • 10:43 - 10:46
    Det betyder alt muligt subtilt -
  • 10:46 - 10:49
    - hvis man ved noget om moderne biologi, men for de fleste -
  • 10:49 - 10:52
    - ender det med at betyde følgende:
  • 10:52 - 10:54
    Et deterministisk livssyn -
  • 10:54 - 10:57
    - som er rodfæstet i biologi og genetik.
  • 10:57 - 11:00
    Gener er lig noget uforanderligt.
  • 11:00 - 11:03
    Gener er lig noget uundgåeligt -
  • 11:03 - 11:06
    - og det kan ikke betale sig -
  • 11:06 - 11:08
    - at spilde ressourcer på at prøve at løse...
  • 11:08 - 11:11
    Der er ingen grund til, at spilde samfundets energi på at prøve -
  • 11:11 - 11:15
    - at forbedre, for det er uundgåeligt og uforanderligt.
  • 11:15 - 11:18
    Og det er det rene nonsens.
  • 11:21 - 11:23
    [Sygdom]
  • 11:24 - 11:27
    Det antages bredt, at lidelser som -
  • 11:27 - 11:29
    - ADHD er genetisk programmeret... -
  • 11:29 - 11:32
    - at lidelser som skizofreni er genetisk programmeret.
  • 11:32 - 11:33
    Sandheden er det modsatte.
  • 11:33 - 11:35
    Intet er genetisk programmeret.
  • 11:35 - 11:37
    Der er nogle meget sjældne sygdomme -
  • 11:37 - 11:39
    - en lille håndfuld -
  • 11:39 - 11:43
    - som er meget beskedent repræsenteret i befolkningen -
  • 11:43 - 11:46
    - som virkelig er genetisk bestemt.
  • 11:46 - 11:48
    De fleste komplekse lidelser -
  • 11:48 - 11:52
    - har formodentlig en prædisposition med en genetisk komponent -
  • 11:52 - 11:56
    - men en prædisposition er ikke en predetermination.
  • 11:56 - 12:00
    Hele jagten på årsagen til sygdomme i genomet -
  • 12:00 - 12:04
    - var på forhånd dømt til at fejle, før nogen havde tænkt tanken -
  • 12:04 - 12:08
    - fordi de fleste sygdomme ikke er genetisk forudbestemt.
  • 12:08 - 12:11
    Hjertelidelser, kræft, hjerneblødninger -
  • 12:11 - 12:17
    - gigt, autoimmune sygdomme generelt -
  • 12:17 - 12:19
    - mentale lidelser, afhængighedsproblemer... -
  • 12:19 - 12:21
    - ingen af dem er genetisk forudbestemt.
  • 12:21 - 12:26
    Ud af 100 kvinder med brystkræft -
  • 12:26 - 12:28
    - bærer kun de 7 gener for brystkræft.
  • 12:28 - 12:30
    93 gør ikke.
  • 12:30 - 12:33
    Og ikke alle ud af 100 kvinder, som har generne -
  • 12:33 - 12:36
    - udvikler kræft.
  • 12:37 - 12:39
    [Adfærd]
  • 12:39 - 12:43
    Gener er ikke bare tingester som får os til at opføre os -
  • 12:43 - 12:47
    - på en bestemt måde, uanset miljøet.
  • 12:47 - 12:51
    Gener giver os forskellige forudsætninger for at reagere på vores miljø.
  • 12:51 - 12:55
    Det ser faktisk ud til, at nogle af vore tidlige -
  • 12:55 - 12:59
    - barndomsoplevelser og måden vi opdrages på -
  • 12:59 - 13:02
    - kan påvirke hvor vidt generne aktiveres -
  • 13:02 - 13:04
    - og altså slå gener til og fra -
  • 13:04 - 13:08
    - hvilket udvikler én i en bestemt retning -
  • 13:08 - 13:12
    - som passer til den verden, man står overfor.
  • 13:12 - 13:14
    Et eksempel:
  • 13:14 - 13:18
    Et studie med selvmordsofre, foretaget i Montreal -
  • 13:18 - 13:21
    - undersøgte obduktioner af disse menneskers hjerner -
  • 13:22 - 13:24
    - og det viste sig, at hvis et selvmordsoffer -
  • 13:24 - 13:26
    - der som oftest er unge mennesker -
  • 13:26 - 13:30
    - var blevet misbrugt som barn, skabte misbruget -
  • 13:30 - 13:33
    - faktisk en genetisk forandring i hjernen -
  • 13:33 - 13:37
    - som ikke var til stede i hjernen hos mennesker, som ikke var blevet misbrugt.
  • 13:37 - 13:39
    Det kaldes en 'epi-genetisk' effekt.
  • 13:39 - 13:42
    'Epi' betyder 'oven på', -
  • 13:42 - 13:45
    - så den epi-genetiske påvirkning skabes -
  • 13:45 - 13:51
    - af miljøet, som enten aktiverer eller deaktiverer visse gener.
  • 13:51 - 13:54
    I New Zealand blev der foretaget et studie -
  • 13:54 - 13:56
    - i byen Dunedin -
  • 13:56 - 14:01
    - i hvilken et par tusind individer -
  • 14:01 - 14:05
    - blev fulgt fra fødslen til de var i 20'erne.
  • 14:06 - 14:11
    De fandt, at de kunne identificere -
  • 14:11 - 14:15
    - en genetisk mutation, et abnormt gen -
  • 14:15 - 14:18
    - som havde relation til -
  • 14:18 - 14:21
    - prædisponering for at udøve vold -
  • 14:21 - 14:25
    - men kun hvis personen også var blevet -
  • 14:25 - 14:29
    - udsat for alvorlig grad af misbrug.
  • 14:29 - 14:32
    Med andre ord ville et barn med dette abnorme gen -
  • 14:32 - 14:34
    - ikke være mere tilbøjelig til vold end nogen anden -
  • 14:34 - 14:37
    - og de udviste faktisk en lavere voldsrate -
  • 14:37 - 14:39
    - end mennesker med normale gener -
  • 14:39 - 14:42
    - så længe de ikke var blevet misbrugt som børn.
  • 14:43 - 14:45
    Et andet godt eksempel på hvordan -
  • 14:45 - 14:47
    - gener på ingen måde er altafgørende...
  • 14:47 - 14:50
    Vi har en avanceret teknik, der tillader os at fjerne -
  • 14:50 - 14:52
    - et bestemt gen fra en mus -
  • 14:52 - 14:55
    - så musen og dens efterkommere ikke har genet.
  • 14:55 - 14:56
    Vi har 'knock-outet' genet.
  • 14:56 - 14:58
    Der er det her gen, som koder -
  • 14:58 - 15:00
    - for et protein, der har med indlæring -
  • 15:00 - 15:04
    - og hukommelse at gøre, og med denne utrolige demonstration -
  • 15:04 - 15:06
    - kan vi 'knock-oute' dette gen, og nu -
  • 15:06 - 15:08
    - har vi en mus som ikke lærer så godt.
  • 15:08 - 15:10
    Åh! Et genetisk grundlag for intelligens!
  • 15:10 - 15:14
    Hvad der fik langt mindre opmærksomhed i dette banebrydende -
  • 15:14 - 15:16
    - forsøg, som ellers fik stor mediebevågenhed, var -
  • 15:16 - 15:20
    - at tager man disse genetisk hæmmede mus -
  • 15:20 - 15:22
    - og opfostrer dem i et langt mere beriget -
  • 15:22 - 15:25
    - og stimulerende miljø, end normale mus i et bur får -
  • 15:25 - 15:28
    - overkommer de fuldstændig deres svaghed.
  • 15:28 - 15:32
    Så når nogen i populær forstand siger: -
  • 15:32 - 15:35
    - "Den adfærd er genetisk betinget" -
  • 15:35 - 15:39
    i det omfang det overhovedet er en valid udtalelse -
  • 15:39 - 15:41
    - så er det, de faktisk siger: Der er en -
  • 15:41 - 15:44
    - genetisk faktor forbundet med hvorledes -
  • 15:44 - 15:46
    - denne organisme reagerer på sit miljø; -
  • 15:46 - 15:49
    - generne har indflydelse på -
  • 15:49 - 15:51
    - den parathed, med hvilken en organisme vil -
  • 15:51 - 15:53
    - forholde sig til en bestemt miljømæssig udfordring.
  • 15:53 - 15:57
    Det er ikke den version de fleste mennesker har i baghovedet -
  • 15:57 - 16:00
    - og, ikke for at hamre det ind -
  • 16:00 - 16:02
    - men hopper du på den gamle -
  • 16:02 - 16:04
    - sang om at "det er genetisk" -
  • 16:04 - 16:07
    - så er du ikke langt fra racehygiejne -
  • 16:07 - 16:09
    - og den slags lækkerier.
  • 16:09 - 16:11
    Det er en udbredt misforståelse -
  • 16:11 - 16:14
    - og den er potentielt temmelig farlig.
  • 16:14 - 16:17
    En af grundene til -
  • 16:17 - 16:21
    - at den biologiske forklaring på vold...
  • 16:21 - 16:23
    En af grundene til, at den hypotese -
  • 16:23 - 16:26
    - er potentielt farlig - at den ikke blot er vildledende -
  • 16:26 - 16:28
    - den kan virkelig gøre skade -
  • 16:28 - 16:31
    - er, at hvis du tror det er sådan -
  • 16:31 - 16:33
    - så er det nemt at sige:
  • 16:33 - 16:35
    "Jamen, der er intet vi kan gøre" -
  • 16:35 - 16:37
    - "for at ændre den tilbøjelighed" -
  • 16:37 - 16:40
    - "visse mennesker har til at blive voldelige."
  • 16:40 - 16:44
    "Vi kan kun straffe dem, spærre dem inde," -
  • 16:44 - 16:46
    - "eller henrette dem."
  • 16:46 - 16:49
    - "Og vi behøver ikke prøve at ændre" -
  • 16:49 - 16:53
    - "det sociale miljø eller de sociale omstændigheder," -
  • 16:53 - 16:56
    - "som måske gør folk voldelige," -
  • 16:56 - 16:58
    - "fordi det er irrelevant."
  • 16:58 - 17:03
    Argumentet giver os den luksus at ignorere -
  • 17:03 - 17:06
    - tidligere og nyrere tiders historiske og sociale faktorer -
  • 17:06 - 17:08
    - og som Louis Menand -
  • 17:08 - 17:10
    - i tidsskriftet The New Yorker -
  • 17:10 - 17:12
    - meget snedigt formulerede det:
  • 17:12 - 17:16
    "Det ligger alt sammen i generne. En forklaring på tingenes tilstand," -
  • 17:16 - 17:18
    - "som ikke truer tingenes tilstand."
  • 17:18 - 17:20
    "Hvorfor skulle nogen være ulykkelig," -
  • 17:21 - 17:23
    - "eller gribe til antisocial adfærd," -
  • 17:23 - 17:25
    - "når vedkommende lever i" -
  • 17:25 - 17:29
    - "den mest fri og fremgangsrige nation på kloden?"
  • 17:29 - 17:31
    "Det kan ikke være systemet."
  • 17:31 - 17:33
    "Der må være en fejl i kablingen et sted."
  • 17:34 - 17:36
    Det er en god måde at udtrykke det på.
  • 17:36 - 17:39
    Så argumentet for genetisk bestemt adfærd er helt enkelt en udvej -
  • 17:39 - 17:41
    - der tillader os at ignorere -
  • 17:41 - 17:45
    - de sociale, økonomiske og politiske faktorer -
  • 17:45 - 17:48
    - som i virkeligheden er årsag til -
  • 17:48 - 17:51
    - mange problematiske adfærdsmønstre.
  • 17:53 - 17:55
    [Analyse: Afhængighed]
  • 17:56 - 17:58
    Afhængigheder regnes normalt -
  • 17:58 - 18:00
    - for at være et narkorelateret problem.
  • 18:00 - 18:02
    Men i et bredere perspektiv -
  • 18:02 - 18:04
    - definerer jeg afhængighed som enhver adfærd -
  • 18:04 - 18:07
    - der er forbundet med trang -
  • 18:07 - 18:09
    - med midlertidig lindring -
  • 18:09 - 18:12
    - og med negative konsekvenser på lang sigt -
  • 18:12 - 18:15
    - koblet med en manglende kontrol over det, så personen -
  • 18:15 - 18:18
    - ønsker at stoppe, eller lover at gøre det -
  • 18:18 - 18:21
    - men ikke magter det.
  • 18:21 - 18:23
    Når man forstår det, ser man -
  • 18:23 - 18:24
    - at der er langt flere afhængigheder -
  • 18:24 - 18:26
    end blot narkorelaterede.
  • 18:26 - 18:29
    Der er arbejdsnarkomani, afhængighed af at shoppe -
  • 18:29 - 18:31
    - af Internet, af computerspil...
  • 18:31 - 18:33
    Der er afhængigheden af magt. Folk, som har magt -
  • 18:33 - 18:36
    - men vil have mere og mere; de får aldrig nok.
  • 18:36 - 18:40
    Ejerskab - firmaer der må og skal eje mere og mere.
  • 18:40 - 18:42
    Afhængigheden af olie -
  • 18:42 - 18:45
    - eller i det mindste alle de produkter -
  • 18:45 - 18:47
    - som fremstilles af olie.
  • 18:47 - 18:50
    Se på de negative konsekvenser for miljøet.
  • 18:50 - 18:53
    Vi ødelægger den selvsamme Jord -
  • 18:53 - 18:55
    - vi lever på, for at tilfredsstille vores afhængighed.
  • 18:55 - 18:57
    Disse afhængigheder har langt mere -
  • 18:57 - 18:59
    - ødelæggende samfundsmæssige konsekvenser -
  • 18:59 - 19:04
    - end mine patienters kokain- og heroinafhængighed.
  • 19:04 - 19:08
    Alligevel bliver de belønnet og respekteret.
  • 19:08 - 19:11
    Chefen for et tobakfirma, som skaber større profit -
  • 19:11 - 19:14
    - får en større belønning.
  • 19:15 - 19:19
    Han risikerer ingen negative konsekvenser, juridisk eller på anden vis.
  • 19:19 - 19:22
    Nej, han er et respekteret medlem -
  • 19:22 - 19:24
    - af bestyrelsen hos flere andre firmaer.
  • 19:24 - 19:27
    Men tobaksrelaterede sygdomme -
  • 19:27 - 19:31
    - slår hvert år 5,5 millioner mennesker ihjel.
  • 19:31 - 19:35
    I USA dræber de 400.000 mennesker hvert år.
  • 19:36 - 19:38
    Og hvad er disse mennesker afhængige af? Profit.
  • 19:38 - 19:40
    De er afhængige i en sådan grad -
  • 19:40 - 19:42
    - at de faktisk benægter -
  • 19:42 - 19:44
    - virkningen af deres aktiviteter -
  • 19:44 - 19:48
    - hvilket er typisk for misbrugere.
  • 19:48 - 19:50
    Og det er en højt respekteret afhængighed. Det er respektabelt -
  • 19:50 - 19:53
    - at være afhængig af profit, uanset omkostningerne.
  • 19:53 - 19:56
    Så det, der er acceptabelt og respektabelt -
  • 19:56 - 19:59
    - er et stærkt vilkårligt fænomen i vores samfund -
  • 19:59 - 20:01
    - og det lader til, at jo større skade -
  • 20:01 - 20:03
    - desto mere respektabel er afhængigheden.
  • 20:06 - 20:08
    [Myten]
  • 20:08 - 20:11
    Det er en almindelig myte, at stoffer i sig selv er vanedannende.
  • 20:11 - 20:14
    Faktisk er krigen mod narko baseret på idéen om -
  • 20:14 - 20:16
    - at fjerner man leverandøren -
  • 20:16 - 20:18
    - fjerner man årsagen til afhængigheden.
  • 20:18 - 20:22
    Hvis man forstår afhængighed i en bredere forstand -
  • 20:22 - 20:24
    - så vil man se, at intet i sig selv er vanedannende.
  • 20:24 - 20:27
    Intet stof, intet narkotikum er i sig selv vanedannende -
  • 20:27 - 20:29
    - og ingen adfærd er det.
  • 20:29 - 20:32
    Mange mennesker kan shoppe, uden at blive afhængige.
  • 20:32 - 20:34
    Ikke alle bliver afhængige af mad.
  • 20:34 - 20:37
    Ikke alle, der drikker et glas vin, bliver alkoholikere.
  • 20:37 - 20:40
    Så den reelle problemstilling er, hvad der gør folk modtagelige -
  • 20:40 - 20:44
    - fordi det er en kombination af et modtageligt individ og -
  • 20:44 - 20:47
    - et potentielt vanedannende stof eller adfærdsmønster -
  • 20:47 - 20:52
    - som skaber en afhængighed.
  • 20:52 - 20:55
    Kort sagt er det ikke stoffet, som er vanedannende -
  • 20:55 - 20:57
    - men et spørgsmål om individets modtagelighed -
  • 20:57 - 21:01
    - for at blive afhængig af et specifikt stof eller adfærdsmønster.
  • 21:01 - 21:02
    [Miljø]
  • 21:03 - 21:04
    Hvis vi så ønsker at forstå -
  • 21:04 - 21:06
    - hvad der gør folk modtagelige -
  • 21:06 - 21:09
    - er vi nødt til at kigge på hele livsoplevelsen.
  • 21:09 - 21:14
    Den gamle, men stadig meget udbredte idé om -
  • 21:14 - 21:17
    - at afhængigheder skyldes gener -
  • 21:17 - 21:20
    - er videnskabeligt uholdbar.
  • 21:21 - 21:24
    Sagen er den, at det faktisk er visse oplevelser -
  • 21:24 - 21:26
    - som gør folk modtagelige.
  • 21:26 - 21:30
    Oplevelser, som ikke kun ændrer personligheden -
  • 21:30 - 21:33
    - og de psykologiske behov -
  • 21:33 - 21:36
    - men på visse måder også hjernen.
  • 21:36 - 21:39
    Og den proces begynder i livmoderen.
  • 21:41 - 21:43
    [Fosterstadiet]
  • 21:43 - 21:45
    Det er f.eks. blevet eftervist -
  • 21:45 - 21:48
    - at hvis man udsætter mødre for stress under graviditeten -
  • 21:49 - 21:50
    - så er deres børn mere tilbøjelige til at udvikle træk -
  • 21:50 - 21:53
    - som kan føre til afhængighed -
  • 21:53 - 21:55
    - og det er fordi fostrets udvikling formes -
  • 21:55 - 21:57
    - af det psykologiske og sociale miljø.
  • 21:57 - 22:02
    Så menneskets biologi påvirkes og programmeres -
  • 22:02 - 22:07
    - i høj grad af oplevelser, allerede i fosterstadiet.
  • 22:07 - 22:09
    Miljøet begynder ikke ved fødslen.
  • 22:09 - 22:11
    Miljøet begynder så snart der er et miljø -
  • 22:11 - 22:15
    - så snart man er et foster, udsættes man for -
  • 22:15 - 22:18
    - den information, som kommer fra moderens kredsløb.
  • 22:18 - 22:19
    Hormoner, næringsstoffer...
  • 22:19 - 22:22
    Et banebrydende eksempel på dette -
  • 22:22 - 22:24
    - er den 'Hollandske Hungersvinter' (Hongerwinter).
  • 22:24 - 22:28
    I 1944 besatte nazisterne Holland -
  • 22:28 - 22:30
    - og af forskellige årsager besluttede de -
  • 22:30 - 22:32
    - at inddrage al mad og sende det til Tyskland.
  • 22:32 - 22:35
    I tre måneder sultede alle -
  • 22:35 - 22:37
    - titusindvis af mennesker døde af sult.
  • 22:37 - 22:39
    Effekten af den Hollandske Hungersvinter var -
  • 22:39 - 22:44
    - at hvis du var et fostrer i andet eller tredje trimester -
  • 22:44 - 22:48
    - 'lærte' din krop noget meget unikt i den periode.
  • 22:48 - 22:51
    Det viser sig, at kroppen begynder at lære om miljøet -
  • 22:51 - 22:54
    - i andet og tredje trimester.
  • 22:54 - 22:57
    "Hvor farligt er der derude?"
  • 22:57 - 23:00
    "Hvor meget mad er der?"
  • 23:00 - 23:02
    "Hvor mange næringsstoffer får jeg fra mor?"
  • 23:02 - 23:07
    Var du et sultende foster i den periode, ville din krop -
  • 23:07 - 23:09
    - for altid være programmeret til -
  • 23:09 - 23:14
    - at være virkelig nærig med sukker og fedt -
  • 23:14 - 23:16
    - og forsøge at lagre det hele.
  • 23:16 - 23:20
    Var du et foster under den Hollandske Vintersult, ville du et halvt århundrede senere -
  • 23:20 - 23:22
    - alt andet lige -
  • 23:22 - 23:25
    - statistisk set, have forhøjet blodtryk -
  • 23:25 - 23:27
    - eller fedme- eller stofskifteproblemer.
  • 23:27 - 23:31
    Det er miljømæssig påvirkning på et meget uventet sted.
  • 23:31 - 23:34
    Hvis man udsætter gravide dyr for stress i laboratoriet -
  • 23:34 - 23:36
    - vil deres afkom være mere disponerede -
  • 23:36 - 23:38
    - for kokain- og alkoholmisbrug som voksne.
  • 23:38 - 23:42
    En britisk undersøgelse viser -
  • 23:42 - 23:45
    - at kvinder, som er blevet mishandlet under graviditeten -
  • 23:45 - 23:47
    - vil have forhøjede niveauer af -
  • 23:47 - 23:50
    - stresshormonet kortisol i moderkagen ved fødselstidspunktet -
  • 23:50 - 23:52
    - og at deres børn er mere tilbøjelige til at udvikle -
  • 23:52 - 23:56
    - en prædisposition for afhængighed i 7-8-årsalderen.
  • 23:56 - 23:59
    Dette betyder, at der allerede i fosterstadiet lades op til -
  • 23:59 - 24:01
    - alle mulige former for mentale problemer.
  • 24:01 - 24:04
    En israelsk undersøgelse af børn -
  • 24:04 - 24:07
    - født af mødre, der var gravide -
  • 24:07 - 24:12
    - før krigen i 1967...
  • 24:12 - 24:14
    Disse kvinder var selvfølgelig meget stressede...
  • 24:14 - 24:17
    - viser, at deres afkom har en højere forekomst af skizofreni -
  • 24:17 - 24:19
    - end generationsgennemsnittet.
  • 24:19 - 24:22
    Så der er mange indikationer på, at påvirkninger før fødslen -
  • 24:22 - 24:26
    - har en enorm indflydelse på menneskets udvikling senere i livet.
  • 24:28 - 24:30
    [Spædbarnsstadiet]
  • 24:30 - 24:32
    Pointen omkring menneskelig udvikling -
  • 24:32 - 24:33
    - helt specifikt vores hjernes udvikling, er -
  • 24:33 - 24:35
    - at det meste af den sker under indflydelse af miljøet -
  • 24:35 - 24:37
    - og hovedparten efter fødslen.
  • 24:37 - 24:40
    Sammenligner vi os med et hesteføl -
  • 24:40 - 24:42
    - der kan løbe allerede umiddelbart efter fødslen -
  • 24:42 - 24:46
    - er vi meget uudviklede.
  • 24:46 - 24:50
    Vi kan ikke mønstre så meget neurologisk koordination -
  • 24:50 - 24:52
    - balance, muskelstyrke og skarpsyn -
  • 24:52 - 24:54
    - før vi når 1½ - 2-årsalderen.
  • 24:54 - 24:57
    Dette skyldes, at hestehjernens udvikling -
  • 24:57 - 24:59
    - foregår i sikkerhed i livmoderen.
  • 24:59 - 25:02
    Hos mennesket kan det først ske efter fødslen -
  • 25:02 - 25:04
    - som følge af en simpel, evolutionær logik -
  • 25:04 - 25:09
    - i takt med at hovedet bliver større, hvilket udvikler os til mennesker.
  • 25:09 - 25:11
    Det er forhjernens vækst -
  • 25:11 - 25:14
    - der faktisk skaber os som art.
  • 25:14 - 25:17
    Samtidig begynder vi at gå på to ben, og vores bækken bliver smallere -
  • 25:17 - 25:18
    - for at imødekomme det. Så da vi nu -
  • 25:18 - 25:21
    - har et smallere bækken og et større hoved...
  • 25:21 - 25:23
    Bingo... er vi nødt til at blive født før vi er fuldt udviklede.
  • 25:23 - 25:25
    Det betyder, at en del af hjernens udvikling -
  • 25:25 - 25:26
    - der sker i livmoderen hos andre dyr -
  • 25:26 - 25:29
    - først sker efter fødslen i vores -
  • 25:29 - 25:31
    - og meget af den under indflydelse fra miljøet.
  • 25:31 - 25:35
    'Neural Darwinisme' betyder simpelthen -
  • 25:35 - 25:38
    - at de kredsløb, som bliver påvirket hensigtsmæssigt af omgivelserne -
  • 25:38 - 25:41
    - vil udvikle sig optimalt, og de, som ikke gør -
  • 25:41 - 25:44
    - enten ikke vil udvikle sig optimalt, eller overhovedet ikke.
  • 25:44 - 25:47
    Hvis man tager et barn med normalt fungerende øjne ved fødslen -
  • 25:47 - 25:49
    - og placerer det i et mørkt rum i fem år -
  • 25:49 - 25:52
    - bliver det blindt resten af livet -
  • 25:52 - 25:55
    - fordi synskredsløbene har brug for lysbølger, for at kunne udvikle sig.
  • 25:55 - 25:58
    Hvis ikke de elementære kredsløb -
  • 25:58 - 26:00
    - er til stede og aktiveres fra fødslen -
  • 26:00 - 26:04
    - vil de svækkes og dø, og nye kan ikke opstå.
  • 26:06 - 26:08
    [Hukommelse]
  • 26:08 - 26:11
    Der er en helt særlig måde hvorpå -
  • 26:11 - 26:15
    - tidlige erfaringer former voksenadfærd -
  • 26:16 - 26:18
    - sågar, og især, tidlige erfaringer -
  • 26:18 - 26:22
    - som vi ikke har nogen genkaldelige minder om.
  • 26:22 - 26:24
    Det viser sig, at der er to forskellige slags hukommelse:
  • 26:24 - 26:27
    Der er 'eksplicit hukommelse', som kan genkaldels.
  • 26:27 - 26:30
    Den gør dig i stand til at genkalde dig fakta -
  • 26:30 - 26:32
    - detaljer, episoder, omstændigheder.
  • 26:33 - 26:35
    Men den del af hjernen som kaldes 'hippocampus' -
  • 26:35 - 26:37
    - som lagrer genkaldelige minder -
  • 26:37 - 26:40
    - begynder ikke at udvikle sig før efter 18. måned -
  • 26:40 - 26:42
    - og er først færdigudviklet langt senere.
  • 26:42 - 26:45
    Det er derfor, at næsten ingen -
  • 26:45 - 26:47
    - har nogen minder fra deres første 18 måneder.
  • 26:47 - 26:48
    Men der er en anden slags hukommelse -
  • 26:48 - 26:50
    - som kaldes 'implicit hukommelse'.
  • 26:50 - 26:53
    Dette er den følelsesmæssige hukommelse -
  • 26:53 - 26:57
    - hvori den følelsesmæssige indvirkning og barnets fortolkning -
  • 26:57 - 27:00
    - af følelsesmæssige oplevelser lagres -
  • 27:00 - 27:02
    - i form af nervekredsløb, som kan sende signaler -
  • 27:02 - 27:03
    - uden specifik genkaldelse.
  • 27:03 - 27:05
    For at give et klart eksempel:
  • 27:05 - 27:07
    Folk, som er adopteret, oplever ofte -
  • 27:07 - 27:10
    - en følelse af afvisning gennem hele livet.
  • 27:10 - 27:11
    De kan ikke genkalde sig adoptionen.
  • 27:11 - 27:13
    De kan ikke genkalde sig det, at blive adskilt fra deres biologiske mor -
  • 27:13 - 27:15
    - fordi der ikke er noget at genkalde med.
  • 27:15 - 27:19
    Men det følelsesmæssige minde om adskillelse og afvisning -
  • 27:19 - 27:21
    - er dybt forankret i deres hjerner.
  • 27:21 - 27:22
    Dermed er de mere disponerede for -
  • 27:22 - 27:24
    - at opleve en følelse af afvisning -
  • 27:24 - 27:27
    - og stor følelsesmæssig uro -
  • 27:27 - 27:29
    - når de oplever at blive afvist -
  • 27:29 - 27:30
    - end andre mennesker er.
  • 27:30 - 27:32
    Det gælder ikke udelukkende mennesker -
  • 27:32 - 27:34
    - som er adopteret, men det er særlig stærkt hos dem -
  • 27:34 - 27:36
    - i kraft af den implicitte hukommelse.
  • 27:36 - 27:39
    Folk med stærke afhængigheder -
  • 27:39 - 27:43
    - har - ifølge både videnskaben og min personlige erfaring -
  • 27:43 - 27:47
    - næsten alle været udsat for -
  • 27:47 - 27:49
    - alvorlige overgreb i barndommen -
  • 27:49 - 27:52
    - eller lidt omfattende følelsesmæssige tab.
  • 27:52 - 27:54
    Deres følelsesmæssige, eller implicitte minder -
  • 27:54 - 27:56
    - formidler en verden, som ikke er sikker -
  • 27:56 - 28:00
    - og som ikke er hjælpsom; omsorgspersoner de ikke kunne stole på -
  • 28:01 - 28:03
    - og forhold som ikke var trygge nok til -
  • 28:03 - 28:06
    - at de nu tør vise skrøbelighed.
  • 28:06 - 28:08
    Derfor er deres reaktionsmønstre -
  • 28:08 - 28:10
    - ofte præget af undvigelse -
  • 28:10 - 28:12
    - af virkelig intime forhold -
  • 28:12 - 28:14
    - af ikke at stole på omsorgspersoner -
  • 28:14 - 28:17
    - læger, og andre mennesker, som prøver at hjælpe dem.
  • 28:17 - 28:20
    De opfatter generelt verden som et utrygt sted -
  • 28:20 - 28:25
    - hvilket udelukkende er forårsaget af implicit hukommelse -
  • 28:25 - 28:29
    - som nogen gange har at gøre med hændelser, de slet ikke husker.
  • 28:32 - 28:34
    [Berøring]
  • 28:34 - 28:37
    Spædbørn, der bliver født for tidligt, ligger ofte i kuvøse -
  • 28:37 - 28:39
    - og kobles til andet udstyr og maskineri -
  • 28:39 - 28:42
    - i flere uger, nogen gange i måneder.
  • 28:42 - 28:44
    Vi ved nu, at hvis disse børn -
  • 28:44 - 28:46
    - bliver rørt og aet på ryggen -
  • 28:46 - 28:50
    - i bare 10 minutter om dagen, stimulerer det udviklingen af deres hjerner.
  • 28:50 - 28:52
    Menneskelig berøring er altså afgørende for hjernens udvikling.
  • 28:52 - 28:56
    Faktisk ender børn med at dø, hvis de aldrig bliver taget op.
  • 28:56 - 28:59
    Så grundlæggende vigtigt er det -
  • 28:59 - 29:01
    - for mennesker at blive holdt om.
  • 29:01 - 29:04
    I vores samfund er der en uheldig tendens til -
  • 29:04 - 29:07
    - at råde forældre til ikke at tage deres børn op, ikke at holde om dem -
  • 29:07 - 29:13
    - ikke at tage grædende babyer op, af frygt for at forkæle dem -
  • 29:13 - 29:15
    - eller for at få dem til at sove igennem.
  • 29:15 - 29:16
    De bliver ikke taget op...
  • 29:16 - 29:19
    Hvilket er præcis det modsatte af, hvad barnet har brug for.
  • 29:19 - 29:22
    Disse børn falder måske i søvn igen, fordi de giver op -
  • 29:22 - 29:24
    - og deres hjerner lukker ned -
  • 29:24 - 29:27
    - som et forsvar mod den skrøbelighed -
  • 29:27 - 29:30
    - denne følelse af at blive efterladt faktisk skaber.
  • 29:30 - 29:32
    Men deres implicitte minder kommer til at reflektere -
  • 29:32 - 29:34
    - en verden, som er ligeglad.
  • 29:36 - 29:37
    [Barndom]
  • 29:38 - 29:43
    Mange af disse forskelle bliver til meget tidligt i livet.
  • 29:43 - 29:48
    På flere måder videregives forældrenes opfattelse af modgang -
  • 29:48 - 29:51
    - hvor hårdt, eller hvor let, livet er -
  • 29:51 - 29:53
    - til børnene.
  • 29:53 - 29:55
    Hvad enten det er som følge af en fødselsdepression -
  • 29:55 - 29:57
    - eller ved at forældrene hidser sig op -
  • 29:57 - 29:59
    - over for ungerne, fordi de har haft en hård dag -
  • 29:59 - 30:03
    - eller fordi de bare er for trætte, når de kommer hjem.
  • 30:03 - 30:06
    Og disse har stor indflydelse på -
  • 30:06 - 30:10
    - barnets udvikling, hvilket vi ved meget om nu.
  • 30:10 - 30:15
    Men denne tidlige følsomhed er ikke bare en evolutionær fejltagelse.
  • 30:15 - 30:17
    Den findes hos mange forskellige arter.
  • 30:17 - 30:21
    Selv i kimplanter ser vi en tidlig tilpasningsproces -
  • 30:21 - 30:23
    - til det miljø, de vokser op i.
  • 30:23 - 30:28
    I mennesket kommer det til udtryk i kvaliteten af sociale relationer.
  • 30:28 - 30:31
    Så for det tidlige liv gælder det -
  • 30:31 - 30:35
    - at graden af omsorg, konflikt og opmærksomhed man oplever -
  • 30:35 - 30:40
    - er en forsmag på hvilken slags verden man nok vil vokse op i.
  • 30:40 - 30:42
    Vokser man op i en verden -
  • 30:42 - 30:43
    - hvor man må kæmpe for hvad man kan få -
  • 30:43 - 30:47
    - se sig over skulderen, forsvare sig, lære ikke at stole på andre?
  • 30:47 - 30:50
    Eller vokser man op i et samfund, hvor man kan regne med -
  • 30:50 - 30:55
    - gensidighed og samarbejde, hvor empati er vigtigt -
  • 30:55 - 30:59
    - hvor ens sikkerhed afhænger af gode relationer til andre mennesker?
  • 30:59 - 31:01
    Det sidste afhænger af en meget anderledes -
  • 31:01 - 31:03
    - følelsesmæssig og kognitiv udvikling.
  • 31:03 - 31:07
    Det er det, den tidlige følsomhed handler om -
  • 31:07 - 31:11
    - og det, at være forældre, er - helt ubevidst -
  • 31:11 - 31:14
    - et system til at videregive denne erfaring til børn...
  • 31:14 - 31:17
    Hvilken slags verden de lever i.
  • 31:17 - 31:20
    Den store britiske børnepsykiater, D.W. Winnicott, har sagt -
  • 31:20 - 31:23
    - at der er to ting, der kan gå galt i løbet af barndommmen.
  • 31:23 - 31:26
    Den ene er når der sker ting, som ikke burde ske -
  • 31:26 - 31:30
    - den anden, når ting burde ske, men ikke gør det.
  • 31:30 - 31:34
    Første kategori tæller dramatiske og voldelige hændelser -
  • 31:34 - 31:36
    - og følelsen af at blive forladt, som mine -
  • 31:36 - 31:39
    - patienter og mange narkomaner oplever.
  • 31:40 - 31:42
    Det er det, som ikke burde ske, men skete.
  • 31:42 - 31:46
    Og så er der den ustressende -
  • 31:46 - 31:49
    velafstemte, udelte opmærksomhed -
  • 31:49 - 31:51
    - fra forældrene, som ethvert barn har brug for -
  • 31:51 - 31:53
    - men meget ofte ikke får.
  • 31:53 - 31:55
    De er ikke blevet misbrugt. De er ikke blevet forsømt -
  • 31:55 - 31:58
    - og de er ikke blevet traumatiseret.
  • 31:58 - 32:00
    Men det, der burde ske -
  • 32:00 - 32:03
    - den følelsesmæssigt tilgængelige, elskende forælders nærvær -
  • 32:03 - 32:05
    - forekommer helt enkelt ikke, pga. stressfaktorerne -
  • 32:05 - 32:08
    - i vores samfund og i forældrenes omgivelser.
  • 32:08 - 32:14
    Psykologen Allan Schore kalder det 'proksimalt fravær' -
  • 32:14 - 32:17
    - når forældre er fysisk tilstede -
  • 32:17 - 32:19
    - men følelsesmæssigt fraværende.
  • 32:20 - 32:23
    Jeg har brugt -
  • 32:23 - 32:27
    - størstedelen af de sidste 40 år af mit liv -
  • 32:27 - 32:32
    - på at arbejde med de mest voldelige personer vores samfund producerer.
  • 32:32 - 32:34
    Mordere, voldtægtsforbrydere, osv.
  • 32:34 - 32:38
    I forsøget på at forstå, hvad der forårsager denne vold -
  • 32:38 - 32:42
    - har jeg opdaget, at de mest voldelige kriminelle i vore fængsler -
  • 32:42 - 32:45
    - selv har været ofre for -
  • 32:45 - 32:48
    - en grad af børnemishandling som var udenfor den skala -
  • 32:48 - 32:51
    - jeg troede kunne anvendes til begrebet børnemishandling.
  • 32:51 - 32:55
    Jeg havde ingen idé om dybden -
  • 32:55 - 32:59
    - af den fordærvelse, som børn i vores samfund -
  • 32:59 - 33:01
    - alt for ofte bliver udsat for.
  • 33:01 - 33:04
    De mest voldelige personer, jeg behandlede, havde selv -
  • 33:04 - 33:08
    - overlevet mordforsøg, ofte begået af deres egne forældre -
  • 33:08 - 33:11
    - eller andre personer i deres sociale miljø -
  • 33:11 - 33:15
    - eller var efterladte til nære familiemedlemmer -
  • 33:15 - 33:18
    - som var blevet myrdet af andre.
  • 33:19 - 33:24
    Buddha hævdede, at alt afhænger af alt andet.
  • 33:24 - 33:27
    Han sagde: "Den ene indeholder de mange og de mange indeholder den ene".
  • 33:27 - 33:30
    At man ikke kan forstå noget isoleret fra dets miljø.
  • 33:30 - 33:38
    Bladet indeholder solen, himlen og Jorden, naturligvis.
  • 33:39 - 33:41
    Dette har nu vist sig at være sandt -
  • 33:41 - 33:44
    - hele vejen rundt, specielt når det drejer sig om menneskets udvikling.
  • 33:44 - 33:47
    Den moderne videnskablige betegnelse for dette -
  • 33:47 - 33:50
    - er den 'bio-psyko-sociale' model for menneskets udvikling -
  • 33:50 - 33:52
    - som fortæller, at den menneskelige biologi -
  • 33:52 - 33:54
    - i høj grad formes af vores interaktion med -
  • 33:54 - 33:57
    - det sociale og det psykologiske miljø.
  • 33:57 - 34:02
    Psykiateren og forskeren -
  • 34:02 - 34:07
    - Daniel Siegel fra Californiens universitet i Los Angeles, UCLA -
  • 34:07 - 34:10
    - har introduceret vendingen 'interpersonel neurobiologi' -
  • 34:10 - 34:12
    - som dækker over, at den måde -
  • 34:12 - 34:15
    - vores nervesystem fungerer på -
  • 34:15 - 34:17
    - afhænger en hel del af vores interpersonelle forhold.
  • 34:17 - 34:20
    For det første af det forhold, vi har til vore forældre, for det andet -
  • 34:20 - 34:23
    - af det, vi har til andre vigtige personer vi har knyttet os til -
  • 34:23 - 34:26
    - og for det tredje af det, vi har til hele vores kultur.
  • 34:26 - 34:28
    Så man kan ikke adskille -
  • 34:28 - 34:31
    - et menneskes neurologiske funktioner -
  • 34:31 - 34:35
    - fra det miljø det vokser op i -
  • 34:35 - 34:38
    - og som det efterfølgende lever i -
  • 34:38 - 34:40
    - hvilket gælder hele livet igennem.
  • 34:40 - 34:42
    Dette er især tilfældet når man er afhængig -
  • 34:42 - 34:45
    - af andre og hjælpeløs, i løbet af hjernens udviklingsforløb -
  • 34:45 - 34:49
    - men det gælder også for voksne, og sågar ved livets ende.
  • 34:52 - 34:53
    [Kultur]
  • 34:53 - 34:57
    Mennesket har levet i stort set alle slags samfund.
  • 34:57 - 35:02
    Fra de mest egalitære... Jæger/samlersamfund -
  • 35:02 - 35:04
    - var tilsyneladende meget egalitære -
  • 35:04 - 35:06
    - og baseret på fødevaredeling og gaveudveksling.
  • 35:07 - 35:10
    Små grupper af mennesker, som mestendels levede af -
  • 35:10 - 35:13
    - at lede efter mad og en smule jagt -
  • 35:13 - 35:15
    - overvejende sammen med mennesker -
  • 35:15 - 35:17
    - de havde kendt hele livet -
  • 35:17 - 35:20
    - hvis ikke det var nær familie, fætre og kusiner.
  • 35:20 - 35:22
    En verden, der var præget af stor -
  • 35:22 - 35:24
    - fluiditet forskellige grupper imellem -
  • 35:24 - 35:26
    - en verden, der ikke var præget -
  • 35:26 - 35:28
    - af en materiel kultur...
  • 35:28 - 35:31
    Sådan har mennesket levet i det meste af sin historie.
  • 35:31 - 35:35
    Ikke overraskende er resultatet en helt anden verden.
  • 35:35 - 35:39
    En af konsekvenserne er langt mindre vold.
  • 35:39 - 35:41
    Organiseret gruppevold var ikke noget -
  • 35:41 - 35:43
    - der forekom i den del af menneskehedens historie.
  • 35:43 - 35:47
    - Det står tilsyneladende ret klart.
  • 35:47 - 35:50
    Så hvornår begyndte det at gå galt?
  • 35:50 - 35:54
    Vold er ikke universel.
  • 35:54 - 35:58
    Det er ikke symmetrisk repræsenteret i menneskeracen.
  • 35:58 - 36:03
    Der er stor variation i mængden af vold i forskellige samfund.
  • 36:03 - 36:07
    I nogle samfund forekommer vold stort set ikke -
  • 36:07 - 36:11
    - mens andre ødelægger sig selv.
  • 36:11 - 36:14
    Nogle af de anabaptist-religiøse grupper -
  • 36:14 - 36:18
    - der er fundametalistiske pacifister -
  • 36:18 - 36:21
    - som feks. Amish-folket, Mennonitterne og Hutteritterne...
  • 36:21 - 36:24
    I nogle af disse grupper, f.eks. blandt Hutteritterne -
  • 36:24 - 36:28
    - er der ingen registrerede tilfælde af drab.
  • 36:29 - 36:33
    Under de store krige, som Anden Verdenskrig -
  • 36:33 - 36:35
    - hvor folk blev indkaldt til hæren -
  • 36:35 - 36:37
    - nægtede nogle af dem militærtjeneste.
  • 36:37 - 36:40
    De ville hellere gå i fængsel end aftjene værnepligt.
  • 36:40 - 36:42
    I Kibbutzerne i Israel -
  • 36:42 - 36:46
    - er der så lidt vold, at kriminalretten -
  • 36:46 - 36:49
    - ofte dømmer voldelige lovovertrædere -
  • 36:49 - 36:51
    - der har begået kriminalitet -
  • 36:51 - 36:54
    - til at afsone i Kibbutzerne -
  • 36:54 - 36:56
    - for at lære dem hvordan man lever et ikke-voldeligt liv...
  • 36:56 - 36:59
    For sådan lever folk der.
  • 36:59 - 37:02
    Så vi bliver i høj grad formet af vore samfund.
  • 37:02 - 37:08
    Vore samfund forstået i bredere forstand som vore teologiske -
  • 37:08 - 37:11
    - vore metafysiske og sproglige påvirkninger, osv.
  • 37:11 - 37:15
    Vore samfund bidrager til at forme hvorvidt vi tror -
  • 37:15 - 37:18
    - livet dybest set handler om synd, eller om skønhed -
  • 37:18 - 37:21
    - om livet efter døden vil koste os en pris for -
  • 37:21 - 37:23
    - hvordan vi lever vores liv, eller om det er irrelevant.
  • 37:24 - 37:27
    I det store hele kan forskellige større samfund -
  • 37:27 - 37:29
    - betegnes som enten individualistiske -
  • 37:29 - 37:32
    - eller kollektivistiske, hvilket giver meget forskellige mennesker -
  • 37:32 - 37:34
    - med forskellige tankegange og - formoder jeg -
  • 37:34 - 37:36
    - forskellige hjerner, som følge heraf.
  • 37:36 - 37:40
    I USA lever vi i et af de mest individualistiske samfund -
  • 37:40 - 37:44
    - og kapitalismen er et system, der tillader én at kravle -
  • 37:44 - 37:48
    - højere og højere op ad en potentiel pyramide.
  • 37:48 - 37:51
    Prisen er pr. definition færre og færre sikkerhedsnet -
  • 37:51 - 37:54
    - jo mere lagdelt et samfund er -
  • 37:54 - 37:58
    - jo færre ligesindede man har, og jo færre ligeværdige -
  • 37:58 - 38:01
    - og gensidige relationer man har.
  • 38:01 - 38:06
    I stedet får vi differentierede positioner og endeløse hierarkier.
  • 38:06 - 38:09
    Og en verden, hvori man har få gensidige partnere -
  • 38:09 - 38:11
    - er meget lidt altruistisk.
  • 38:14 - 38:17
    [Menneskelig natur]
  • 38:18 - 38:22
    Dette fører os til en totalt umulig sammenfletning:
  • 38:22 - 38:26
    At forsøge at finde mening i en videnskabelig anskuelse…
  • 38:26 - 38:28
    Hvad er den menneskelige naturs væsen?
  • 38:28 - 38:31
    På et vist niveau -
  • 38:31 - 38:33
    - er vores naturs væsen, at vi ikke -
  • 38:33 - 38:36
    - er særlig begrænset af vores natur.
  • 38:36 - 38:38
    Vi udviser mere social variation -
  • 38:38 - 38:40
    - end nogen anden art.
  • 38:40 - 38:45
    Flere trossystemer, flere typer familiestrukturer -
  • 38:45 - 38:48
    - og måder at opdrage børn på. Vi udviser en -
  • 38:48 - 38:51
    - ekstraordinær evne til at skabe variation.
  • 38:52 - 38:55
    I et samfund baseret på konkurrence -
  • 38:56 - 39:01
    - og ganske ofte hensynsløs udnyttelse -
  • 39:01 - 39:03
    - mennesker imellem -
  • 39:03 - 39:06
    - vil profiteren på andre menneskers problemer -
  • 39:06 - 39:09
    - og meget ofte konstruktion af problemer -
  • 39:09 - 39:12
    - med henblik på profiteren -
  • 39:12 - 39:15
    - retfærdiggøres af den fremherskende ideologi -
  • 39:15 - 39:19
    - ved at referere til en grundlæggende og uforanderlig menneskelig natur.
  • 39:19 - 39:21
    Derfor er myten i vores samfund -
  • 39:21 - 39:23
    - at konkurrence ligger i vores natur -
  • 39:23 - 39:27
    - og at vi er individualistiske og egoistiske.
  • 39:27 - 39:30
    Virkeligheden er den stik modsatte.
  • 39:30 - 39:32
    Vi har visse menneskelige behov.
  • 39:32 - 39:34
    Den eneste måde, man konkret kan tale om menneskelig natur på -
  • 39:35 - 39:37
    - er ved at anerkende, at vi har visse menneskelige behov.
  • 39:37 - 39:40
    Vi har som mennesker behov for kammeratskab og tæt kontakt -
  • 39:40 - 39:43
    - at blive elsket, at føle tilknytning, at føle os accepteret -
  • 39:43 - 39:47
    - at blive set, at blive modtaget som dem, vi er.
  • 39:48 - 39:50
    Hvis disse behov opfyldes, udvikler vi os -
  • 39:50 - 39:52
    - til mennesker, som er medfølende -
  • 39:52 - 39:58
    - og samarbejdsvillige, og som har empati for andre mennesker.
  • 39:58 - 40:01
    Så...
  • 40:01 - 40:03
    Det modsatte, som vi ofte ser i vores samfund -
  • 40:03 - 40:06
    - er i virkeligheden en fordrejning af den menneskelige natur -
  • 40:06 - 40:09
    - netop fordi så få mennesker får opfyldt deres behov.
  • 40:09 - 40:12
    Så, ja, man kan godt tale om menneskelig natur -
  • 40:12 - 40:14
    - men kun i form af grundlæggende menneskelige behov -
  • 40:14 - 40:16
    - som instinktivt fremelskes -
  • 40:16 - 40:19
    - eller rettere, visse menneskelige behov -
  • 40:19 - 40:22
    - der fører til visse træk, hvis de opfyldes -
  • 40:22 - 40:24
    - og til andre, hvis de bliver afvist.
  • 40:27 - 40:29
    Så...
  • 40:29 - 40:32
    Når vi indser, at den menneskelige organisme -
  • 40:32 - 40:34
    - som indeholder stor adaptiv fleksibilitet -
  • 40:34 - 40:38
    - hvilket gør os i stand til at overleve under mange forskellige betingelser -
  • 40:38 - 40:42
    - samtidig er stift programmeret til visse miljømæssige krav -
  • 40:42 - 40:44
    - eller menneskelige behov -
  • 40:45 - 40:48
    - kommer en 'social nødvendighed' til syne.
  • 40:48 - 40:51
    Ligesom vores krop har brug for fysiske næringsstoffer -
  • 40:51 - 40:55
    - har den menneskelige hjerne brug for positive miljømæssige stimuli -
  • 40:55 - 40:57
    - i alle dens udviklingsfaser -
  • 40:58 - 41:00
    - samtidig med, at den har behov for beskyttelse -
  • 41:00 - 41:03
    - mod negative stimuli.
  • 41:03 - 41:05
    Hvis ting, der burde ske, ikke sker... -
  • 41:06 - 41:08
    - eller hvis ting, som ikke burde ske, sker... -
  • 41:08 - 41:11
    - er det nu åbenlyst, at døren kan åbnes -
  • 41:11 - 41:15
    - ikke kun for en kaskade af psykiske og fysiske lidelser -
  • 41:15 - 41:18
    - men også for mange skadelige adfærdsmønstre.
  • 41:18 - 41:21
    Så når vi nu vender vores fokus udad -
  • 41:21 - 41:24
    - og tager højde for tingenes tilstand i dag -
  • 41:24 - 41:26
    - må vi stille spørgsmålet:
  • 41:26 - 41:29
    Understøtter de betingelser, vi har skabt i den moderne verden -
  • 41:29 - 41:32
    - egentlig vores helbred?
  • 41:32 - 41:34
    Fungerer fundamentet for vores socio-økonomiske system -
  • 41:34 - 41:36
    - som en positiv kraft -
  • 41:36 - 41:40
    - for menneskelig og social udvikling og fremskridt?
  • 41:40 - 41:44
    Eller går den grundlæggende kraft i vores samfund -
  • 41:44 - 41:49
    - egentlig imod de mest evolutionært nødvendige krav -
  • 41:49 - 41:51
    - som er nødvendige, for at skabe og vedligeholde -
  • 41:51 - 41:54
    - vores personlige og sociale trivsel?
  • 42:12 - 42:17
    [2. del: Social patologi (sygdomslære)]
  • 42:18 - 42:21
    Så man kan spørge: Hvornår begyndte dette?
  • 42:21 - 42:25
    Altså, det, vi ser i dag; en verden i en tilstand af -
  • 42:25 - 42:27
    - akkumuleret kollaps.
  • 42:28 - 42:31
    [Markedet]
  • 42:31 - 42:33
    Det begynder med John Locke.
  • 42:33 - 42:36
    John Locke introducerer ejendom.
  • 42:36 - 42:41
    Han opstiller tre betingelser for private rettigheder og ejendom.
  • 42:41 - 42:43
    De tre betingelser er:
  • 42:43 - 42:45
    Der skal være nok til overs til andre.
  • 42:45 - 42:47
    Den må ikke gå til grunde.
  • 42:47 - 42:51
    Og, vigtigst af alt, skal den indeholde din arbejdskraft.
  • 42:51 - 42:54
    Det virker fornuftigt; hvis din arbejdskraft er inkluderet -
  • 42:54 - 42:56
    - så har du ret til produktet -
  • 42:56 - 42:59
    - og så længe, der er nok til overs til andre -
  • 42:59 - 43:02
    - og så længe det ikke går til grunde -
  • 43:02 - 43:04
    - og du ikke tillader noget spild, så er det ok.
  • 43:04 - 43:07
    Og han bruger lang tid på sin berømte afhandling om styring -
  • 43:07 - 43:10
    - og den har siden været den anerkendte manual -
  • 43:10 - 43:14
    - for økonomisk, politisk og retslig forståelse.
  • 43:14 - 43:17
    Det er fortsat den klassiske tekst på handelsuddannelserne.
  • 43:17 - 43:20
    Efter at han har opstillet betingelserne -
  • 43:20 - 43:22
    - og når man læser dem, tænker man næsten -
  • 43:22 - 43:24
    - uanset om man er for privat ejendom eller ej -
  • 43:24 - 43:28
    - at han har fremsat et stærkt og plausibelt forsvar -
  • 43:28 - 43:30
    - for privat ejendom her...
  • 43:30 - 43:31
    Men så nedlægger han våben!
  • 43:31 - 43:34
    Bare sådan. I én, enkelt sætning.
  • 43:34 - 43:36
    Han siger: "Da først pengene blev" -
  • 43:36 - 43:39
    - "introduceret, med folkets stiltiende accept" -
  • 43:39 - 43:40
    - "så blev det..."
  • 43:40 - 43:44
    Han siger ikke direkte, at alle betingelserne er ugyldige -
  • 43:44 - 43:46
    - men det er det, der sker.
  • 43:46 - 43:48
    For nu har vi ikke et produkt -
  • 43:48 - 43:51
    - og optjent ejendom ved hjælp af egen arbejdskraft -
  • 43:51 - 43:54
    - Nej, penge kan købe arbejdskraft nu.
  • 43:54 - 43:55
    Der tages ikke længere hensyn til -
  • 43:55 - 43:58
    - om der er nok til overs til andre.
  • 43:58 - 44:00
    Der tages ikke længere hensyn til, om noget går til grunde -
  • 44:00 - 44:02
    - for han siger, at penge er som sølv -
  • 44:02 - 44:04
    - og guld, og guld kan ikke gå til grunde.
  • 44:04 - 44:07
    Og derfor kan penge ikke holdes ansvarlige for spild -
  • 44:07 - 44:10
    - hvilket er latterligt, for vi taler ikke om penge -
  • 44:10 - 44:12
    - og sølv, vi taler om de effekter, de skaber.
  • 44:12 - 44:14
    Det er den ene 'non sequitur' efter den anden.
  • 44:14 - 44:18
    Det er det mest forbløffende -
  • 44:18 - 44:21
    - logiske taskenspilleri han slipper af sted med her -
  • 44:21 - 44:25
    - men det støtter kapitalejernes interesser.
  • 44:26 - 44:29
    Så dukker Adam Smith op, og han bidrager -
  • 44:29 - 44:31
    - med 'religion'.
  • 44:31 - 44:33
    Locke begyndte med "Gud skabte det sådan" -
  • 44:33 - 44:35
    - "dette er Guds ret".
  • 44:35 - 44:37
    Og nu kommer Smith og siger -
  • 44:37 - 44:39
    - at det ikke kun er Guds...
  • 44:39 - 44:41
    Ja, ok, han siger det ikke præcis sådan, -
  • 44:41 - 44:43
    - men det er det, der sker rent filosofisk. I princippet -
  • 44:43 - 44:47
    - siger han, at det ikke kun er et spørgsmål om privat ejendom -
  • 44:47 - 44:49
    - dette er nu 'forudantaget'. Det er givet.
  • 44:49 - 44:52
    Og at der er pengeinvestorer, som køber arbejdskraft, er givet.
  • 44:52 - 44:55
    Der er ingen grænser for, hvor meget de må købe -
  • 44:55 - 44:57
    - hvor meget de må akkumulere, hvor megen ulighed, der må være.
  • 44:57 - 44:59
    Det er alt sammen givet nu.
  • 44:59 - 45:03
    Så der kommer han, og hans store idé er... -
  • 45:03 - 45:07
    - igen, det bliver kun sagt henslængt, i parantes... -
  • 45:08 - 45:11
    - at når folk sætter ting til salg, vil andre mennesker -
  • 45:11 - 45:16
    - købe dem - udbud og efterspørgsel, osv.
  • 45:16 - 45:20
    Men hvordan får vi udbud til at svare til efterspørgsel -
  • 45:20 - 45:21
    - eller omvendt?
  • 45:21 - 45:23
    Hvordan skal de finde ligevægt?
  • 45:23 - 45:26
    Det er en af de centrale antagelser i økonomi -
  • 45:26 - 45:28
    - hvorledes de finder ligevægt.
  • 45:28 - 45:32
    Og her siger han, at det er 'Markedets Usynlige Hånd' -
  • 45:32 - 45:34
    - der bringer dem i balance.
  • 45:34 - 45:37
    Så nu har vi Gud lige om hjørnet.
  • 45:37 - 45:41
    Det var bare ikke Ham, der gav rettigheder til ejendom -
  • 45:41 - 45:46
    - alle dens pengemidler og dens 'naturlige rettigheder' -
  • 45:46 - 45:47
    - som Locke fremlagde det...
  • 45:47 - 45:51
    Nu er det selve systemet, der er Gud.
  • 45:52 - 45:55
    Faktisk siger Smith -
  • 45:55 - 45:58
    - og man må læse hele -
  • 45:58 - 46:00
    - 'Wealth of Nations' for at finde dette citat:
  • 46:00 - 46:03
    "De trange kår, de er underlagt" -
  • 46:03 - 46:07
    - "begrænser de fattiges ret til reproduktion" -
  • 46:07 - 46:11
    - "og naturen kan ikke håndtere dette på anden måde" -
  • 46:11 - 46:14
    - "end ved at udrydde deres børn."
  • 46:14 - 46:19
    Så han forudså evolutionær teori i den værste forstand.
  • 46:19 - 46:21
    Dette er længe før Darwin.
  • 46:21 - 46:24
    Han kaldte dem 'Arbejderracen'.
  • 46:24 - 46:27
    Som man kan se, var der en iboende racisme.
  • 46:27 - 46:32
    Der var en indbygget accept af mord -
  • 46:32 - 46:35
    - på talløse børn.
  • 46:35 - 46:38
    Smith tænkte: "Det er 'Den Usynlige Hånd', som får" -
  • 46:38 - 46:40
    - "udbud og efterspørgsel til at mødes på midten."
  • 46:40 - 46:43
    Se hvor vis 'Gud' er!
  • 46:43 - 46:46
    Man kan nu forstå, at meget af den smitsomme -
  • 46:46 - 46:51
    - livsdestruerende, og øko-udslettende adfærd -
  • 46:51 - 46:55
    - som foregår nu om dage, på en måde -
  • 46:55 - 46:59
    - har rødder i Smiths filosofi.
  • 47:00 - 47:03
    Når vi overvejer det oprindelige koncept -
  • 47:03 - 47:05
    - for det såkaldt 'fri, markedskapitalistiske system' -
  • 47:05 - 47:08
    - som blev søsat af de tidlige økonomiske filosoffer -
  • 47:08 - 47:10
    - såsom Adam Smith -
  • 47:10 - 47:13
    - kan vi se, at den oprindelige hensigt med et 'marked' -
  • 47:13 - 47:17
    - var baseret på håndgribelige, livsnødvendige handelsvarer.
  • 47:17 - 47:20
    Adam Smith forestillede sig aldrig, at den mest -
  • 47:20 - 47:22
    - profitable økonomiske sektor på planeten -
  • 47:22 - 47:25
    - i sidste ende ville blive finanssektoren -
  • 47:25 - 47:27
    - eller såkaldt 'investering' -
  • 47:27 - 47:29
    - i hvilken penge tjenes -
  • 47:29 - 47:31
    - ved at flytte andre penge -
  • 47:31 - 47:33
    - i et vilkårligt spil, som ingen -
  • 47:33 - 47:35
    - produktiv værdi har for samfundet.
  • 47:36 - 47:38
    Men uanset Smiths intentioner -
  • 47:38 - 47:41
    - var døren for en sådan anormal udvikling -
  • 47:41 - 47:46
    - efterladt på vid gab af en fundamental præmis i teorien:
  • 47:46 - 47:50
    Penge i sig selv behandles som en handelsvare.
  • 47:50 - 47:52
    I enhver økonomi i dag -
  • 47:52 - 47:55
    - uanset samfundsmodel -
  • 47:55 - 47:59
    - eftertragtes penge for pengenes skyld, og intet andet.
  • 47:59 - 48:02
    Den underliggende ide, som på mystisk vis blev kvalificeret -
  • 48:02 - 48:06
    - af Adam Smith, med hans religiøse bekendtgørelse -
  • 48:06 - 48:08
    - af 'Den Usynlige Hånd' er -
  • 48:08 - 48:10
    - at den snæversynede, egoistiske jagt -
  • 48:10 - 48:12
    - på denne fiktive handlesvare -
  • 48:12 - 48:15
    - på magisk vis vil tilvejebringe -
  • 48:15 - 48:18
    - menneskelig og social velvære og fremgang.
  • 48:19 - 48:22
    Virkeligheden er, at pengeincitamentet -
  • 48:22 - 48:26
    - eller det, nogen kalder 'værdien i pengeudvekslingen' -
  • 48:26 - 48:29
    - nu helt har mistet forbindelsen til den grundlæggende -
  • 48:29 - 48:32
    - 'livstarv', som kunne kaldes -
  • 48:32 - 48:34
    - 'værdien i livsudvekslingen'.
  • 48:35 - 48:38
    Der er opstået en total sammenblanding -
  • 48:38 - 48:40
    - i læren om økonomi -
  • 48:40 - 48:42
    - af disse to udvekslinger.
  • 48:42 - 48:45
    Man tror, at værdien i pengeudvekslingen -
  • 48:45 - 48:47
    - leverer værdien i livsudvekslingen.
  • 48:47 - 48:50
    Det er derfor de mener, at jo flere varer der sælges... -
  • 48:50 - 48:52
    - jo mere bruttonationalproduktet (BNP) vokser, osv. -
  • 48:52 - 48:55
    - desto mere velvære vil der være -
  • 48:55 - 48:58
    - og at vi kan benytte BNP som grundlæggende indikator -
  • 48:58 - 49:00
    - for den sociale helbredstilstand.
  • 49:00 - 49:01
    Her opstår sammenblandingen.
  • 49:01 - 49:03
    BNP fortæller om værdien i pengeudvekslingen -
  • 49:03 - 49:05
    - dvs. alle kvitteringerne og alt overskuddet -
  • 49:05 - 49:08
    - fra salget af varer.
  • 49:08 - 49:12
    Og det blander de sammen med reproduktion.
  • 49:12 - 49:16
    Systemet smelter allerede fra begyndelsen -
  • 49:16 - 49:18
    - værdien af penge -
  • 49:19 - 49:21
    - og værdien af liv sammen.
  • 49:21 - 49:24
    Det er en slags 'struktureret vrangforestilling' -
  • 49:24 - 49:26
    - som bliver mere og mere dødbringende -
  • 49:27 - 49:29
    - i takt med, at pengeudvekslingen afkobles -
  • 49:29 - 49:31
    - fra produktion af noget som helst.
  • 49:31 - 49:33
    Så det er en sygdom i systemet -
  • 49:33 - 49:37
    - og den synes at være dødelig.
  • 49:38 - 49:41
    [Velkommen til maskinen]
  • 49:41 - 49:45
    I samfundet af i dag, hører man sjældent nogen tale -
  • 49:45 - 49:47
    - om fremgangen i deres land eller samfund -
  • 49:47 - 49:51
    - som en funktion af fysisk velvære, lykke -
  • 49:51 - 49:54
    - tiltro, eller social stabilitet.
  • 49:54 - 49:56
    I stedet præsenteres måleenhederne for os -
  • 49:56 - 49:58
    - gennem økonomiske abstrakter.
  • 49:58 - 50:01
    Vi har 'Bruttonationalproduktet', 'Forbrugerprisindekset' -
  • 50:01 - 50:04
    - 'Aktiemarkedsværdien', 'Inflationsraterne' -
  • 50:04 - 50:06
    - osv.
  • 50:06 - 50:08
    Men fortæller det os noget om ægte værdi -
  • 50:08 - 50:11
    - i forhold til menneskers livskvalitet?
  • 50:11 - 50:13
    Nej. Alle disse måleenheder har at gøre -
  • 50:13 - 50:17
    - med selve pengeudvekslingen, og intet andet.
  • 50:17 - 50:20
    Et lands bruttonationalprodukt er f.eks. -
  • 50:20 - 50:23
    - et mål for solgte varer og ydelser.
  • 50:24 - 50:26
    Dette mål hævdes at beskrive levestandarden -
  • 50:26 - 50:29
    - i et lands befolkning.
  • 50:29 - 50:32
    I USA udgjorde sygeplejens andel -
  • 50:32 - 50:35
    - 17% af BNP i 2009 -
  • 50:35 - 50:38
    - hvilket beløb sig til over $2,5 bio. -
  • 50:38 - 50:42
    - som i denne måleenhed viser en positiv effekt.
  • 50:42 - 50:43
    Og ifølge denne logik -
  • 50:43 - 50:46
    - ville det være endnu bedre for den amerikanske økonomi -
  • 50:46 - 50:48
    - hvis sygeplejens udgifter steg yderligere -
  • 50:48 - 50:51
    - måske til $3 bio., eller til $5 bio. -
  • 50:51 - 50:53
    - eftersom det ville skabe mere vækst -
  • 50:53 - 50:56
    - og flere arbejdspladser, og økonomer ville dermed -
  • 50:56 - 50:59
    - kunne prale af landets forhøjede levestandard.
  • 50:59 - 51:01
    Men hov...
  • 51:01 - 51:04
    Hvad er det egentlig sygeplejen repræsenterer?
  • 51:04 - 51:07
    Tja... Syge og døende mennesker!
  • 51:07 - 51:11
    Rigtigt gættet! Jo sygere folk i USA er -
  • 51:11 - 51:13
    - desto bedre er økonomien.
  • 51:13 - 51:17
    Dette er ikke en overdrivelse eller en kynisk holdning.
  • 51:17 - 51:19
    Træder man langt nok tilbage -
  • 51:19 - 51:21
    - vil man indse, at BNP slet ikke -
  • 51:21 - 51:24
    - repræsenterer det reelle folkelige, eller sociale helbred -
  • 51:24 - 51:26
    - på nogen håndgribelig måde.
  • 51:26 - 51:28
    Det er i virkeligheden et mål -
  • 51:28 - 51:30
    - for industriel ineffektivitet -
  • 51:30 - 51:32
    - og social tilbagegang.
  • 51:32 - 51:36
    Jo mere det stiger, desto værre bliver tingenes tilstand -
  • 51:36 - 51:38
    - når det handler om personlig, social -
  • 51:38 - 51:41
    - og miljømæssig integritet.
  • 51:41 - 51:44
    Vi er nødt til at skabe problemer, for at skabe profit.
  • 51:45 - 51:48
    Der er, under det nuværende paradigme, ingen profit i -
  • 51:48 - 51:51
    - at redde liv og skabe balance på planeten -
  • 51:51 - 51:53
    - at skabe retfærdighed eller fred, eller noget andet.
  • 51:53 - 51:56
    Der er helt enkelt ingen profit at hente.
  • 51:56 - 51:58
    En gammel talemåde siger:
  • 51:58 - 52:00
    "Vedtag en lov og skab en forretning".
  • 52:00 - 52:03
    Om det så er for en advokat eller lign.
  • 52:03 - 52:05
    Kriminalitet skaber så sandelig -
  • 52:05 - 52:07
    - forretning, lige som ødelæggelser -
  • 52:07 - 52:09
    - skaber forretning i Haiti.
  • 52:09 - 52:12
    Der er nu godt 2 mio. indsatte -
  • 52:12 - 52:13
    - i de amerikanske fængsler -
  • 52:14 - 52:16
    - og mange af dem afsoner i fængsler -
  • 52:16 - 52:17
    - som drives af private virksomheder:
  • 52:17 - 52:19
    'Corrections Corporation of America' og 'Wackenhut' -
  • 52:19 - 52:21
    - som er børsnoteret og handler aktien -
  • 52:21 - 52:24
    - baseret på antallet af indsatte.
  • 52:24 - 52:26
    Det er sygt.
  • 52:26 - 52:28
    Men det er en reflektion af -
  • 52:28 - 52:32
    - hvad dette økonomiske paradigme kræver.
  • 52:32 - 52:36
    Så hvad er det, det kræver?
  • 52:36 - 52:39
    Hvad er det, der holder vores økonomiske system igang?
  • 52:39 - 52:41
    Forbrug.
  • 52:41 - 52:44
    Eller mere præcist... Cyklisk forbrug.
  • 52:44 - 52:46
    Når vi piller grundlaget for -
  • 52:46 - 52:48
    - den klassiske markedsøkonomi fra hinanden -
  • 52:48 - 52:50
    - står vi med et pengeudvekslingsmønster -
  • 52:50 - 52:53
    - som helt enkelt ikke må stoppe -
  • 52:53 - 52:55
    - eller blot kraftigt sænke farten -
  • 52:55 - 52:56
    - hvis samfundet som vi kender det -
  • 52:56 - 52:58
    - skal kunne fungere.
  • 52:58 - 53:01
    Der er 3 hovedaktører på den økonomiske scene:
  • 53:01 - 53:03
    Arbejdstageren, arbejdsgiveren -
  • 53:03 - 53:05
    - og forbrugeren.
  • 53:05 - 53:08
    Arbejdstageren sælger sin arbejdskraft til arbejdsgiveren for indkomst.
  • 53:08 - 53:11
    Arbejdsgiveren sælger sine produkter og ydelser -
  • 53:11 - 53:13
    - til forbrugeren for indkomst -
  • 53:13 - 53:16
    - og forbrugeren er naturligvis blot en anden rolle -
  • 53:16 - 53:18
    - som både arbejdsgiver og -tager spiller -
  • 53:18 - 53:20
    - ved at sende penge tilbage ind i systemet -
  • 53:20 - 53:23
    - så det cykliske forbrug kan fortsætte.
  • 53:23 - 53:25
    Med andre ord er det globale markedssystem baseret på -
  • 53:25 - 53:28
    - den antagelse, at der altid vil være nok -
  • 53:28 - 53:30
    - produktefterspørgsel samfundet -
  • 53:30 - 53:32
    - til at nok penge kan skifte hænder, med en hastighed -
  • 53:32 - 53:35
    - som kan holde forbrugsprocessen kørende.
  • 53:35 - 53:37
    Og jo hurtigere forbrugsprocessen kører -
  • 53:37 - 53:39
    - desto mere såkaldt økonomisk vækst opnås der -
  • 53:39 - 53:42
    - og så kører maskinen.
  • 53:42 - 53:44
    Men vent nu lige lidt...
  • 53:44 - 53:47
    Jeg troede, at økonomi handlede om...
  • 53:47 - 53:48
    - at økonomisere?
  • 53:49 - 53:51
    Har selve begrebet ikke at gøre med bevarelse -
  • 53:51 - 53:55
    - effektivitet og affaldsreduktion?
  • 53:55 - 53:58
    Så hvordan håndterer vores system, som kræver forbrug -
  • 53:58 - 54:01
    - og jo mere, desto bedre - effektivitet, bevarelse -
  • 54:01 - 54:03
    - eller økonomiseren?
  • 54:03 - 54:05
    Tja... det gør det ikke.
  • 54:05 - 54:09
    Markedssystemets hensigt er faktisk det modsatte -
  • 54:09 - 54:11
    - af hvad ægte økonomi handler om -
  • 54:11 - 54:14
    - som er effektivt og konservativt at forvalte -
  • 54:14 - 54:16
    - materialer til produktion og distribution -
  • 54:16 - 54:18
    - af livsnødvendige varer.
  • 54:18 - 54:21
    Vi bor på en planet med endelige ressourcer -
  • 54:21 - 54:23
    - hvor det tog f.eks. den olie vi anvender -
  • 54:23 - 54:25
    - millioner af år at udvikles -
  • 54:25 - 54:29
    - og hvor mineralerne vi anvender var milliarder af år om det.
  • 54:30 - 54:33
    Så når vi har et system, som bevidst fremmer -
  • 54:33 - 54:35
    - accelleration i forbruget -
  • 54:35 - 54:38
    - i den 'økonomiske væksts' navn -
  • 54:38 - 54:42
    - er det ren miljømæssig sindssyge.
  • 54:42 - 54:45
    Effektivitet er fravær af spild.
  • 54:45 - 54:47
    Fravær af spild?
  • 54:47 - 54:50
    Systemet er mere ødselt end alle de andre -
  • 54:50 - 54:53
    - tidligere systemer i planetens historie.
  • 54:53 - 54:56
    Hvert eneste element i økosystemet -
  • 54:56 - 54:58
    - er i en tilstand af enten krise, udfordring -
  • 54:58 - 55:00
    - forfald eller kollaps.
  • 55:00 - 55:03
    Ingen anerkendt videnskabelig rapport i de sidste 30 år -
  • 55:03 - 55:06
    - viser noget andet -
  • 55:06 - 55:09
    - end at alle livssystemer er i tilbagegang -
  • 55:09 - 55:11
    - såvel som sociale tiltag -
  • 55:11 - 55:13
    - og vores drikkevand er det.
  • 55:14 - 55:16
    Prøv at nævne en livsvigtig ressource -
  • 55:16 - 55:17
    - som ikke er truet...
  • 55:17 - 55:18
    Det kan du ikke.
  • 55:19 - 55:22
    Der er faktisk ikke nogen, og det er meget, meget fortvivlende.
  • 55:22 - 55:25
    Men vi har ikke engang gennemskuet årsagen.
  • 55:25 - 55:27
    Vi har ikke lyst til, at konfronteres med årsagsmekanismen.
  • 55:27 - 55:30
    Vi vil bare fortsætte. Det er der, sindssygen lurer -
  • 55:30 - 55:32
    - når du bliver ved at gøre det samme igen og igen -
  • 55:32 - 55:35
    - selv om det tydeligvis ikke virker.
  • 55:35 - 55:37
    Så vi har i virkeligheden -
  • 55:38 - 55:40
    - ikke at gøre med et økonomisk system -
  • 55:40 - 55:44
    - men med et anti-økonomisk system.
  • 55:45 - 55:47
    [Anti-økonomien]
  • 55:47 - 55:49
    En gammel læresætning siger, at den konkurrencebaserede -
  • 55:49 - 55:51
    - markedsmodel søger at -
  • 55:51 - 55:55
    - "producere den bedst mulige vare til den lavest mulige pris".
  • 55:56 - 55:59
    Denne fremstilling er i bund og grund det incitament-koncept -
  • 55:59 - 56:01
    - der retfærdiggør markedskonkurrence -
  • 56:01 - 56:03
    - baseret på den antagelse, at resultatet -
  • 56:03 - 56:06
    - bliver produkter af højere kvalitet.
  • 56:06 - 56:09
    Hvis jeg skulle bygge et bord til mig selv fra grunden -
  • 56:09 - 56:11
    - ville jeg naturligvis bygge det af de bedste -
  • 56:11 - 56:13
    - og mest holdbare materialer, jeg kunne -
  • 56:13 - 56:16
    - så det kunne holde så længe som muligt.
  • 56:17 - 56:19
    Hvorfor skulle jeg bygge noget dårligt -
  • 56:19 - 56:21
    - vel vidende, at jeg på et tidspunkt måtte gøre det igen -
  • 56:21 - 56:24
    - og forbruge flere materialer og mere energi?
  • 56:25 - 56:28
    Lige så rationelt det kan synes i den fysiske verden -
  • 56:28 - 56:30
    - er det, når det handler om markedspladsen -
  • 56:30 - 56:32
    - ikke blot helt irrationelt -
  • 56:32 - 56:34
    - det er slet ikke en mulighed.
  • 56:34 - 56:36
    Det er teknisk umuligt at producere -
  • 56:36 - 56:38
    - det bedste af noget som helst -
  • 56:38 - 56:40
    - hvis en virksomhed ønsker at bevare konkurrenceevnen -
  • 56:41 - 56:43
    - og tilbyde varer, som forbrugeren har råd til.
  • 56:43 - 56:46
    Bogstavelig talt alt, hvad der produceres og sælges -
  • 56:46 - 56:49
    - i den globale økonomi, er underlegent -
  • 56:49 - 56:51
    - det øjeblik det bliver produceret -
  • 56:51 - 56:53
    - for det er en matematisk umulighed -
  • 56:53 - 56:56
    - at producere det videnskabeligt set mest avancerede, effektive -
  • 56:56 - 56:59
    - og strategisk bæredygtige produkt.
  • 56:59 - 57:01
    Umuligt, fordi markedssystemet kræver -
  • 57:01 - 57:04
    - at 'omkostningseffektivitet' -
  • 57:04 - 57:06
    - eller behovet for at reducere udgifter -
  • 57:06 - 57:08
    - er til stede i hvert produktionsled.
  • 57:08 - 57:10
    Fra lønudgifter til materialeomkostninger -
  • 57:10 - 57:13
    - udgifter til emballage, osv.
  • 57:13 - 57:15
    Denne konkurrencestrategi er naturligvis -
  • 57:15 - 57:18
    - til stede for at sikre, at befolkningen køber dit produkt -
  • 57:18 - 57:21
    - i stedet for konkurrenternes.
  • 57:21 - 57:23
    Konkurrenterne benytter præcis samme strategi -
  • 57:23 - 57:26
    - for at gøre deres produkter både konkurrencedygtige og prisbillige.
  • 57:27 - 57:30
    Denne indbyggede, ødsle konsekvens af systemet -
  • 57:30 - 57:34
    - kunne kaldes 'indbygget forældelse'.
  • 57:34 - 57:37
    Men dette er kun en del af et større problem.
  • 57:38 - 57:41
    Et fundamentalt regulerende markedsøkonomisk princip -
  • 57:41 - 57:44
    - et, man i øvrigt ikke finder i nogen lærebog -
  • 57:44 - 57:45
    - er følgende:
  • 57:45 - 57:48
    "Intet, der produceres kan tillades at opretholde en livscyklus" -
  • 57:48 - 57:50
    - "som er længere, end hvad der kan tåles" -
  • 57:50 - 57:54
    - "for at opretholde 'cyklisk forbrug'".
  • 57:54 - 57:57
    Det er med andre ord vigtigt, at ting går i stykker -
  • 57:57 - 58:00
    - bryder ned, eller udløber i løbet af et stykke tid.
  • 58:01 - 58:04
    Dette kaldes 'planlagt forældelse'.
  • 58:04 - 58:08
    Planlagt forældelse er markedsstrategiens rygrad -
  • 58:08 - 58:11
    - hos enhver eksisterende produktionsvirksomhed.
  • 58:11 - 58:13
    Meget få af dem ville naturligvis -
  • 58:13 - 58:15
    - åbent indrømme det.
  • 58:15 - 58:17
    Det maskeres i stedet i form af den -
  • 58:17 - 58:20
    - tidligere nævnte indbyggede forældelse -
  • 58:20 - 58:23
    - mens man ofte ignorerer, eller sågar undertrykker -
  • 58:23 - 58:25
    - nye teknologier -
  • 58:25 - 58:28
    - som ville kunne skabe et mere bæredygtigt, holdbart produkt.
  • 58:29 - 58:31
    Så som om det ikke var ødselt nok -
  • 58:31 - 58:33
    - at systemet generelt ikke kan tillade produktion -
  • 58:33 - 58:36
    - af de mest holdbare og effektive produkter -
  • 58:36 - 58:38
    - så dikterer planlagt forældelse samtidig helt bevidst -
  • 58:38 - 58:41
    - at jo længere noget er funktionsdygtigt -
  • 58:41 - 58:45
    - desto værre er det for det cykliske forbrug -
  • 58:45 - 58:47
    - og dermed for selve markedssystemet.
  • 58:48 - 58:50
    Med andre ord står produktbæredygtighed -
  • 58:50 - 58:54
    - i kontrast til økonomisk vækst -
  • 58:54 - 58:57
    - og derfor er der et direkte og forstærket incitament til -
  • 58:57 - 58:59
    - at sikre kort levetid -
  • 58:59 - 59:01
    - for ethvert produkt.
  • 59:02 - 59:06
    Faktisk kan systemet slet ikke operere på nogen anden måde.
  • 59:06 - 59:09
    Et enkelt blik på de mange lossepladser, som spreder sig -
  • 59:09 - 59:12
    - over hele kloden, viser virkeligheden.
  • 59:13 - 59:15
    Der er nu milliarder af billigt producerede mobiltelefoner -
  • 59:15 - 59:17
    - computere og anden teknologi -
  • 59:17 - 59:20
    - alle fulde af værdifulde råstoffer, der er svære at udvinde -
  • 59:20 - 59:22
    - såsom guld, coltan og kobber -
  • 59:22 - 59:25
    - som nu rådner op i enorme bunker -
  • 59:25 - 59:27
    - som regel pga. fejl i, eller forældelse af -
  • 59:27 - 59:31
    - smådele, som - i et vedligeholdende samfund -
  • 59:31 - 59:33
    - sikkert kunne repareres eller opdateres -
  • 59:33 - 59:36
    - så produktets levetid kunne forlænges.
  • 59:36 - 59:38
    Men på trods af hvor effektivt dette kan synes -
  • 59:38 - 59:41
    - i vores fysiske verden, eftersom vi bor på en planet -
  • 59:41 - 59:43
    - med endelige ressourcer -
  • 59:43 - 59:48
    - er det udtalt ineffektivt i forhold til markedet.
  • 59:48 - 59:49
    For at sammenfatte det i én sætning:
  • 59:49 - 59:52
    "Effektivitet, bæredygtighed og bevarelse" -
  • 59:52 - 59:56
    - "er vort økonomiske systems fjender".
  • 59:56 - 59:59
    På samme måde som fysiske varer hele tiden -
  • 59:59 - 60:01
    - må produceres og reproduceres -
  • 60:01 - 60:03
    - uanset de miljømæssige konsekvenser -
  • 60:04 - 60:07
    - opererer serviceindustrien med et tilsvarende rationale.
  • 60:08 - 60:10
    Faktum er, at der ingen monetær gevinst er -
  • 60:10 - 60:13
    - i at løse nogen problemer -
  • 60:13 - 60:15
    - som for tiden kan serviceres.
  • 60:15 - 60:16
    Når det kommer til stykket -
  • 60:16 - 60:19
    - er det sidste medicinalindustrien ønsker sig -
  • 60:19 - 60:22
    - en kur for sygdomme som f.eks. kræft -
  • 60:22 - 60:27
    - som ville udradere talløse jobs og billioner i fortjeneste.
  • 60:27 - 60:28
    Og nu vi er ved emnet...
  • 60:29 - 60:32
    Kriminalitet og terrorisme er godt for systemet!
  • 60:32 - 60:34
    I hvert fald økonomisk set.
  • 60:34 - 60:36
    For det giver arbejde til politiet -
  • 60:36 - 60:39
    - og til sikkerhedsbranchen -
  • 60:39 - 60:41
    - for ikke at nævne de fængsler -
  • 60:41 - 60:44
    - som er privatejede og profitdrevne.
  • 60:44 - 60:45
    Og hvad med krig?
  • 60:46 - 60:49
    Krigsindustrien i USA udgør en stor del af BNP -
  • 60:49 - 60:52
    - og er en af de mest profitable industrier -
  • 60:52 - 60:55
    - med sin produktion af våben, død og ødelæggelse.
  • 60:55 - 60:58
    Yndlingsspillet, i denne industri, er at sprænge ting i luften -
  • 60:58 - 61:01
    - for derefter at genopbygge dem med fortjeneste.
  • 61:01 - 61:04
    Det så vi i de milliardkontrakter -
  • 61:04 - 61:06
    - som gav ekstrafortjeneste på Irak-krigen.
  • 61:07 - 61:09
    Det korte af det lange er, at socialt negative -
  • 61:09 - 61:11
    - forhold i samfundet -
  • 61:11 - 61:14
    - er blevet positivt belønnede foretagender for industrien -
  • 61:14 - 61:17
    - og at enhver interesse i problemløsning -
  • 61:17 - 61:20
    - eller miljømæssig bæredygtighed og bevarelse -
  • 61:20 - 61:25
    - i sig selv står i modsætning til økonomisk bæredygtighed.
  • 61:26 - 61:27
    Og det er derfor -
  • 61:27 - 61:31
    - at hver gang vi ser et lands BNP gå op -
  • 61:31 - 61:33
    - er vi vidne til en øget nødvendighed -
  • 61:33 - 61:35
    - hvad enten den er ægte eller konstrueret -
  • 61:35 - 61:39
    - som pr. definition er rodfæstet i ineffektivitet.
  • 61:39 - 61:44
    Således er øget nødvendighed lig med øget ineffektivitet.
  • 61:45 - 61:47
    [Det syge værdisystem]
  • 61:48 - 61:49
    Den Amerikanske Drøm er baseret på -
  • 61:49 - 61:51
    - overdrevet forbrugerisme.
  • 61:51 - 61:53
    Den er baseret på det faktum -
  • 61:53 - 61:55
    - at medierne generelt -
  • 61:55 - 61:57
    - og reklameindustrien i særdeleshed -
  • 61:57 - 62:00
    - alle virksomheder, som er afhængige af denne uendelige vækst -
  • 62:00 - 62:03
    - har hjernevasket, eller overbevist -
  • 62:03 - 62:06
    - flertallet af Verdens befolkning -
  • 62:06 - 62:09
    - om, at vi må og skal have x antal materielle besiddelser -
  • 62:09 - 62:11
    - samt muligheden for at opnå uendeligt mange flere -
  • 62:11 - 62:14
    - materielle besiddelser, for at være lykkelige.
  • 62:14 - 62:16
    Og det er helt enkelt ikke sandt.
  • 62:16 - 62:20
    Så hvorfor bliver folk ved med at købe på denne måde -
  • 62:20 - 62:22
    - som i sidste ende er økologisk selvmord -
  • 62:22 - 62:25
    - når de systemiske effekter lægges sammen?
  • 62:25 - 62:28
    Det er helt enkelt klassisk, operant konditionering.
  • 62:28 - 62:32
    Man fodrer organismen med konditionerende inputs -
  • 62:32 - 62:36
    - og opnår de ønskede adfærdsmønstre og resultater -
  • 62:36 - 62:38
    - mål og formål.
  • 62:38 - 62:41
    Den har alle de teknologiske ressourcer til rådighed -
  • 62:41 - 62:43
    - og praler af hvordan den -
  • 62:43 - 62:44
    - manipulerer spædbørns hjerner.
  • 62:44 - 62:47
    Det, de hører, gør dem tidligt -
  • 62:47 - 62:49
    - modtagelige for varemærket.
  • 62:49 - 62:52
    Så det er ikke svært at se -
  • 62:52 - 62:53
    - hvordan folk er blevet holdt for nar.
  • 62:53 - 62:55
    De er blevet oplært til det.
  • 62:55 - 62:59
    Det er en sygdom i værdisystemet.
  • 62:59 - 63:02
    Hvis der er et bevis for -
  • 63:02 - 63:03
    - menneskehjernens plasticitet -
  • 63:03 - 63:06
    - hvis der er et bevis for hvor letpåvirkelig -
  • 63:06 - 63:08
    - menneskelige tankemønstre er, og hvor let -
  • 63:08 - 63:10
    - det er at konditionere og (vild)lede mennesker -
  • 63:10 - 63:13
    - i kraft af miljømæssige stimulanser -
  • 63:13 - 63:15
    - og det, de underbygger -
  • 63:15 - 63:18
    - så er det den kommercielle reklameindustri.
  • 63:18 - 63:21
    Man må bøje sig i støvet -
  • 63:21 - 63:23
    - for den grad af hjernevask -
  • 63:24 - 63:27
    - som får disse programmerede robotter vi kalder 'forbrugere' -
  • 63:28 - 63:29
    - til at vandre omkring -
  • 63:29 - 63:33
    - gå ind i en butik og bruge, skal vi sige -
  • 63:33 - 63:36
    - $4000 på en håndtaske -
  • 63:36 - 63:38
    - som formodentlig koster $10 at fremstille -
  • 63:38 - 63:40
    - i en udenlandsk sweat shop.
  • 63:40 - 63:43
    Kun for at opnå den mærkevarestatus den tilsyneladende -
  • 63:43 - 63:46
    - repræsenterer i kulturen.
  • 63:46 - 63:48
    Eller overveje hvordan de gamle fælles traditioner -
  • 63:48 - 63:52
    - som styrker tiltro og sammenhængskraften i samfundet -
  • 63:52 - 63:55
    - er blevet kidnappet af begærlige -
  • 63:55 - 63:57
    - materialistiske værdier, så vi nu årligt -
  • 63:57 - 64:01
    - udveksler skidt og møg et par gange.
  • 64:01 - 64:04
    Det burde ikke undre os, at så mange i dag -
  • 64:04 - 64:06
    - har tvangshandlende tendenser til shopping og berigelse -
  • 64:06 - 64:09
    - når det er tydeligt, at de fra barnsben er blevet konditioneret -
  • 64:09 - 64:11
    - til at forvente materielle goder -
  • 64:11 - 64:15
    - som et tegn på status blandt venner og familie.
  • 64:15 - 64:18
    Faktum er, at ethvert samfunds fundament -
  • 64:18 - 64:20
    - er de værdier, som understøtter dets virke.
  • 64:20 - 64:23
    Og vores samfund af i dag -
  • 64:23 - 64:25
    - kan kun fungere, hvis vore værdier understøtter -
  • 64:25 - 64:28
    - det påfaldende høje forbrug, som er påkrævet -
  • 64:28 - 64:31
    - for at opretholde markedssystemet.
  • 64:31 - 64:34
    For 75 år siden var det personlige forbrug i USA -
  • 64:34 - 64:37
    - og i det meste af den industrialiserede verden -
  • 64:37 - 64:38
    - halvdelen af, hvad det er i dag.
  • 64:39 - 64:41
    Nutidens nye forbrugerkultur -
  • 64:41 - 64:43
    - er blevet skabt og påført os -
  • 64:43 - 64:46
    - pga. det meget reelle behov for -
  • 64:46 - 64:48
    - en højere og højere grad af forbrug.
  • 64:48 - 64:51
    Og det er derfor, at de fleste virksomheder -
  • 64:52 - 64:55
    - nu bruger flere penge på reklamer -
  • 64:55 - 64:57
    - end på selve produktionsprocessen.
  • 64:57 - 65:01
    De arbejder hårdt på at skabe et falsk behov.
  • 65:02 - 65:05
    Og det virker faktisk.
  • 65:05 - 65:07
    ['Økonomerne']
  • 65:08 - 65:12
    Økonomer er faktisk slet ikke økonomer.
  • 65:12 - 65:14
    De er propagandister for monetær værdi.
  • 65:14 - 65:16
    Alle deres modeller -
  • 65:16 - 65:18
    - handler basalt set om udveksling -
  • 65:18 - 65:21
    - af symbolsk profitværdi -
  • 65:22 - 65:24
    - på den ene, den anden, eller begge sider af bordet.
  • 65:24 - 65:26
    Men disse modeller er helt og aldeles afkoblet fra den -
  • 65:26 - 65:28
    - faktisk eksisterende, forplantende verden.
  • 65:28 - 65:32
    En gammel mand, i staten Ohio, kunne ikke betale sin elregning.
  • 65:32 - 65:35
    Du har måske hørt om sagen?
  • 65:35 - 65:38
    Elselskabet slukkede for strømmen, og manden døde.
  • 65:38 - 65:40
    Grunden til, at de slukkede, var -
  • 65:40 - 65:41
    - at det ikke ville have været profitabelt -
  • 65:41 - 65:44
    - for dem at lade være, fordi han ikke betalte.
  • 65:45 - 65:46
    Synes du det var i orden?
  • 65:46 - 65:48
    Ansvaret ligger ikke hos elselskabet -
  • 65:48 - 65:50
    - fordi det slukkede for strømmen -
  • 65:51 - 65:54
    - men hos mandens naboer og venner -
  • 65:54 - 65:55
    - og forbindelser -
  • 65:55 - 65:57
    - som ikke var gavmilde nok -
  • 65:57 - 65:59
    - til at give ham, som individ, mulighed for -
  • 65:59 - 66:01
    - at betale sin regning.
  • 66:01 - 66:03
    Hmm...
  • 66:03 - 66:04
    Hørte jeg rigtigt?
  • 66:04 - 66:06
    Sagde han lige, at ansvaret for en mands død -
  • 66:06 - 66:08
    - som følge af, at han ingen penge havde -
  • 66:08 - 66:09
    - lå hos... -
  • 66:09 - 66:11
    - andre mennesker... -
  • 66:11 - 66:13
    - eller, helt konkret, velgørenhed?
  • 66:14 - 66:15
    Jamen, så har vi vel brug for -
  • 66:15 - 66:18
    - en masse infomercials og elendige små -
  • 66:18 - 66:22
    - donationsbøsser på bodegadiskene -
  • 66:22 - 66:24
    - og en bunke syltetøjsglas -
  • 66:24 - 66:26
    - til de milliarder af mennesker, der nu sulter ihjel -
  • 66:26 - 66:28
    - på denne planet... -
  • 66:28 - 66:32
    - i lyset af det system, Milton Friedman promoverer.
  • 66:33 - 66:35
    Uanset om den økonomiske filosofi er -
  • 66:35 - 66:37
    - Milton Friedmans, F. A. Hyacks -
  • 66:37 - 66:39
    - John Maynard Keynes', Ludwig von Mises' -
  • 66:39 - 66:42
    - eller nogen anden fremtrædende markedsøkonoms -
  • 66:42 - 66:43
    - beskæftiger rationalet sig sjældent -
  • 66:43 - 66:46
    - med andet end pengestrømmen.
  • 66:46 - 66:48
    Det er som en religion.
  • 66:48 - 66:50
    Forbrugsanalyse, stabilitetspolitikker -
  • 66:50 - 66:53
    - underskudsforbrug, masseefterspørgsel...
  • 66:53 - 66:56
    - alle fungerer de som en selvrefererende -
  • 66:56 - 66:59
    - selvrationaliserende diskurscirkel -
  • 66:59 - 67:03
    - i hvilken de universelle, menneskelige behov og råstoffer -
  • 67:03 - 67:07
    - og enhver form for liv, der understøtter effektivitet -
  • 67:07 - 67:09
    - pr. automatik er udelukket -
  • 67:09 - 67:12
    - og erstattet med den enlige antagelse, at mennesker -
  • 67:12 - 67:14
    - ved at opnå fordele andre ikke har, alene for penge -
  • 67:14 - 67:17
    - motiveret af snæversynet egeninteresse -
  • 67:18 - 67:22
    - på magisk vis vil skabe et bæredygtigt, sundt samfund.
  • 67:22 - 67:25
    Der er ingen 'livskoordinater' i hele denne teori -
  • 67:25 - 67:27
    - i hele denne doktrin.
  • 67:27 - 67:28
    Hvad i alverden laver de?
  • 67:28 - 67:32
    De overvåger pengestrømmen.
  • 67:32 - 67:35
    Det er det hele. At holde øje med pengestrømmen -
  • 67:35 - 67:39
    - som om den indeholder alt, der er vigtigt.
  • 67:39 - 67:41
    For det første er der ingen livskoordinater...
  • 67:41 - 67:43
    Hvad? Ingen hvilke koordinater?
  • 67:43 - 67:46
    For det andet er alle spillerne -
  • 67:46 - 67:49
    - 'selvmaksimerende præferencejægere'.
  • 67:49 - 67:51
    Forstået sådan, at de ikke tænker på andre end dem selv -
  • 67:51 - 67:53
    - og hvordan de kan få mest muligt til dem selv.
  • 67:53 - 67:57
    Det er den fremherskende rationalitetsantagelse.
  • 67:57 - 67:59
    Selvmaksimerende valg.
  • 68:00 - 68:03
    Og det eneste de er interesseret i at maksimere for sig selv -
  • 68:03 - 68:05
    - er penge eller handelsvarer.
  • 68:05 - 68:08
    Men hvor kommer de sociale relationer ind i billedet?
  • 68:08 - 68:11
    Ingen steder, udover der, hvor de understøtter selvmaksimering.
  • 68:11 - 68:14
    Hvor kommer råstofferne ind i billedet?
  • 68:14 - 68:17
    Ingen steder, udover der, hvor de kan udnyttes.
  • 68:17 - 68:22
    Hvor kommer familiens overlevelse ind i billedet?
  • 68:22 - 68:24
    Ingen steder. Den er nødt til at have penge -
  • 68:24 - 68:27
    - for at kunne købe varer.
  • 68:27 - 68:28
    Men burde en økonomi -
  • 68:28 - 68:30
    - ikke beskæftige sig med menneskelige behov?
  • 68:30 - 68:35
    Er det ikke det, der er fundamentet?
  • 68:35 - 68:38
    Åh, men ordet 'behov' står ikke engang i leksikonet.
  • 68:38 - 68:41
    Det omformuleres til 'efterspørgsel'...
  • 68:41 - 68:43
    Og hvad er efterspørgsel?
  • 68:43 - 68:46
    - Det er monetær efterspørgsel på køb.
  • 68:46 - 68:48
    Men hvis det er efterspørgsel på køb -
  • 68:48 - 68:50
    - har det intet med behov at gøre -
  • 68:50 - 68:52
    - for måske har personen ikke et ønske om at bruge penge -
  • 68:52 - 68:55
    - men mangler desperat vand, f.eks.
  • 68:55 - 68:59
    Hvis der er mere efterspørgsel på et guldtoiletsæde -
  • 68:59 - 69:00
    - hvor kanaliseres midlerne så hen?
  • 69:01 - 69:02
    Til guldtoiletsædet.
  • 69:02 - 69:04
    Og det kalder vi for 'økonomi'?
  • 69:04 - 69:07
    Når man tænker over det -
  • 69:07 - 69:10
    - må det være et af de mest bizarre -
  • 69:10 - 69:13
    - selvbedrag i det tænkende menneskes historie.
  • 69:14 - 69:16
    [Pengesystemet]
  • 69:16 - 69:20
    Indtil nu har vi fokuseret på markedssystemet.
  • 69:20 - 69:22
    Men dette system er faktisk kun halvdelen -
  • 69:22 - 69:25
    - af det globale, økonomiske paradigme.
  • 69:25 - 69:28
    Den anden halvdel er pengesystemet.
  • 69:28 - 69:31
    Medens markedssystemet handler om interaktion -
  • 69:31 - 69:34
    - mellem mennesker, der spiller om profit gennem arbejde -
  • 69:34 - 69:36
    - produktion og distribution -
  • 69:36 - 69:40
    - er pengesystemet et underliggende regelsæt -
  • 69:40 - 69:42
    - tegnet af finansielle institutioner -
  • 69:42 - 69:44
    - som skaber de forhold under hvilke -
  • 69:44 - 69:46
    - markedssystemet fungerer.
  • 69:46 - 69:49
    Det indeholder termer vi ofte hører -
  • 69:49 - 69:52
    - såsom rentesatser, lån, gæld, pengebeholdning, -
  • 69:52 - 69:55
    - inflation, osv.
  • 69:55 - 69:57
    Og selv om man får lyst til at rive håret ud af hovedet -
  • 69:57 - 70:00
    - når man lytter til det sludder økonomerne ytrer:
  • 70:00 - 70:04
    "Moderate forholdsmæssige tiltag kan forebygge behovet" -
  • 70:04 - 70:08
    - "for mere drastiske tiltag på et senere tidspunkt" -
  • 70:08 - 70:10
    - er systemets væsen og effekt -
  • 70:10 - 70:12
    - faktisk ret enkelt.
  • 70:13 - 70:14
    Vores økonomi...
  • 70:14 - 70:16
    Eller den globale økonomi styres af -
  • 70:16 - 70:18
    - tre overordnede faktorer.
  • 70:18 - 70:19
    Den ene er 'fractional reserve'-bankpraksis -
  • 70:19 - 70:22
    - i hvilken banker trykker penge ud af det rene ingenting.
  • 70:22 - 70:24
    Den anden er renter.
  • 70:24 - 70:27
    Når du låner penge, skal du betale mere tilbage -
  • 70:27 - 70:30
    - end du lånte, hvilket faktisk betyder -
  • 70:30 - 70:33
    - at du skaber penge ud af den blå luft -
  • 70:33 - 70:37
    - hvilket må imødekommes ved at trykke endnu flere penge.
  • 70:37 - 70:39
    Vi lever i et 'uendelig vækst'-paradigme.
  • 70:39 - 70:43
    Det økonomiske paradigme er et pyramidespil.
  • 70:43 - 70:45
    Intet vokser uendeligt.
  • 70:46 - 70:47
    Det er umuligt.
  • 70:47 - 70:49
    Den store psykolog, James Hillman, skrev:
  • 70:49 - 70:51
    "Det eneste i menneskekroppen, der vokser" -
  • 70:51 - 70:53
    - "efter en vis alder, er kræft."
  • 70:54 - 70:56
    Det er ikke kun mængden af penge, som hele tiden må vokse -
  • 70:56 - 70:57
    - det er også antallet af forbrugere.
  • 70:57 - 71:00
    Forbrugere låner penge med renter -
  • 71:00 - 71:03
    - for at generere flere penge, og det er tydeligvis ikke muligt -
  • 71:03 - 71:05
    - på en endelig planet.
  • 71:05 - 71:08
    Folk er blevet reduceret til pengeskabende redskaber -
  • 71:08 - 71:10
    - som skal skabe flere penge -
  • 71:10 - 71:12
    - for at forhindre korthuset i at styrte sammen -
  • 71:12 - 71:15
    - hvilket er ved at ske lige nu.
  • 71:15 - 71:18
    Der er egentlig kun to ting man har brug for at vide -
  • 71:18 - 71:20
    - om pengesystemet.
  • 71:20 - 71:23
    Et: Alle penge skabes som gæld.
  • 71:23 - 71:26
    Penge er gæld i seddelform.
  • 71:26 - 71:28
    Uanset om de startede som statsobligationer -
  • 71:28 - 71:31
    - huslån, eller kreditkort.
  • 71:31 - 71:33
    Med andre ord, hvis al udestående gæld -
  • 71:33 - 71:35
    - skulle indfries lige nu -
  • 71:35 - 71:39
    - ville der ikke være en eneste krone tilbage i cirkulation.
  • 71:39 - 71:44
    Og to: Stort set alle lån er pålagt renter -
  • 71:44 - 71:46
    - og de penge, der kræves, for at betale disse renter -
  • 71:46 - 71:49
    - eksisterer ikke i pengestrømmen overhovedet.
  • 71:49 - 71:52
    Kun hovedstolen skabes af lånene -
  • 71:52 - 71:55
    - og hovedstolen ER pengestrømmen.
  • 71:55 - 71:58
    Så hvis al denne gæld skulle tilbagebetales lige nu -
  • 71:58 - 72:01
    - Ville der ikke kun være nul kroner tilbage i cirkulation -
  • 72:01 - 72:04
    - man ville også stadig skylde en uhyre sum penge -
  • 72:05 - 72:10
    - som det er umuligt at tilbagebetale, for den findes ikke.
  • 72:11 - 72:15
    Konsekvensen af dette er, at to ting er uundgåelige:
  • 72:15 - 72:16
    Inflation -
  • 72:16 - 72:18
    - og insolvens.
  • 72:18 - 72:22
    Inflation kan ses som en historisk udvikling -
  • 72:22 - 72:23
    - i stort set alle lande i dag.
  • 72:23 - 72:25
    Og den kan nemt kædes sammen med årsagen -
  • 72:25 - 72:28
    - som er den konstante forøgelse af pengestrømmen -
  • 72:29 - 72:30
    - der er påkrævet -
  • 72:30 - 72:34
    - for at dække renteafdragene, og holde systemet kørende.
  • 72:34 - 72:36
    Insolvens -
  • 72:36 - 72:39
    - udmønter sig i et 'gældskollaps'.
  • 72:39 - 72:42
    Et sådant kollaps vil uundgåeligt overgå personer -
  • 72:42 - 72:44
    - virksomheder eller lande -
  • 72:44 - 72:47
    - og sker typisk, når det ikke længere er muligt -
  • 72:47 - 72:49
    - at afdrage på renterne.
  • 72:50 - 72:52
    Men der er lyspunkter i alt dette.
  • 72:52 - 72:56
    I hvert fald set gennem markedssystemets briller.
  • 72:56 - 72:59
    Fordi gæld skaber pres.
  • 72:59 - 73:01
    Gæld skaber lønslaver.
  • 73:01 - 73:04
    En forgældet person er langt mere tilbøjelig til -
  • 73:04 - 73:06
    - at acceptere en lav løn, end én, der ikke er -
  • 73:06 - 73:08
    - og bliver dermed en billig handelsvare.
  • 73:08 - 73:11
    Så det er et plus for virksomheder -
  • 73:11 - 73:14
    - at folk ikke har finansiel mobilitet.
  • 73:14 - 73:18
    Det samme kan siges om hele lande.
  • 73:18 - 73:21
    Verdensbanken og den Internationale Valutafond -
  • 73:21 - 73:23
    - som mest af alt fungerer som fuldmægtige -
  • 73:23 - 73:26
    - for transnationale selskaber -
  • 73:26 - 73:28
    - udsteder enorme lån til lande i knibe -
  • 73:28 - 73:30
    - til meget høje rentesatser.
  • 73:30 - 73:32
    Når så landene sidder dybt -
  • 73:32 - 73:34
    - i gæld til halsen, og ikke kan betale -
  • 73:34 - 73:36
    - strammes kravene -
  • 73:36 - 73:37
    - virksomhederne rykker ind -
  • 73:38 - 73:41
    - opbygger sweat shops, og tager råstofferne.
  • 73:41 - 73:45
    Se, det er markedseffektivitet.
  • 73:45 - 73:47
    Men vent, der er mere!
  • 73:47 - 73:48
    Der er en unik hybrid -
  • 73:48 - 73:51
    - mellem penge- og markedssystemet -
  • 73:51 - 73:53
    - kaldet aktiemarkedet -
  • 73:53 - 73:56
    - som ikke producerer noget håndgribeligt -
  • 73:56 - 73:59
    - men blot køber og sælger penge.
  • 74:00 - 74:02
    Og mht. gæld, ved du så, hvad de gør?
  • 74:02 - 74:05
    Nemlig! De handler med den!
  • 74:05 - 74:09
    De køber og sælger faktisk gæld, mod fortjeneste.
  • 74:09 - 74:11
    Fra kreditopkøb -
  • 74:11 - 74:14
    - og gældskrav til forbrugslån -
  • 74:14 - 74:16
    - til komplekse derivat-ordninger, som anvendes -
  • 74:16 - 74:19
    - til at maskere hele landes gæld -
  • 74:19 - 74:20
    - som vi har set investeringsbanken -
  • 74:20 - 74:23
    - Goldman Sachs gøre det med Grækenland -
  • 74:23 - 74:26
    - hvilket næsten har ødelagt hele den europæiske økonomi.
  • 74:26 - 74:29
    Så når vi taler om aktiemarkedet og Wall Street -
  • 74:29 - 74:32
    - har vi at gøre med en helt ny form for sindssyge -
  • 74:32 - 74:35
    - affødt af det pengebaserede værdisystem.
  • 74:36 - 74:37
    Alt hvad du har brug for at vide om markeder -
  • 74:37 - 74:40
    - blev skrevet i en artikel i The Wall Street Journal -
  • 74:41 - 74:42
    - for et par år siden.
  • 74:42 - 74:45
    Den hed 'Den hjerneskadede investors lærestreg'.
  • 74:45 - 74:48
    Og i denne leder forklarede de hvorfor -
  • 74:48 - 74:50
    - mennesker med lettere hjerneskade -
  • 74:50 - 74:52
    - klarer sig bedre som investorer -
  • 74:52 - 74:55
    - end folk med fuldt funktionelle hjerner.
  • 74:55 - 74:57
    Hvorfor? Fordi den lettere -
  • 74:57 - 74:59
    - hjerneskadede person ikke kan føle empati.
  • 74:59 - 75:02
    Det er nøglen. Hvis du ikke kan føle empati -
  • 75:02 - 75:04
    - så vil du klare dig godt som investor -
  • 75:04 - 75:09
    - og derfor fremavler Wall Street folk uden empati.
  • 75:09 - 75:11
    At kunne gå ind og træffe valg -
  • 75:11 - 75:14
    - og lave handler uden samvittighedsnag -
  • 75:14 - 75:17
    - og uden tanke for hvordan det, de gør -
  • 75:17 - 75:19
    - kan påvirke deres medmennesker.
  • 75:19 - 75:21
    Så de fremavler disse robotter.
  • 75:21 - 75:24
    Disse sjælløse mennesker.
  • 75:24 - 75:27
    Og eftersom de ikke engang vil betale disse mennesker længere -
  • 75:27 - 75:29
    - er de nu begyndt at bygge rigtige robotter!
  • 75:29 - 75:31
    Sande algoritmiske købmænd.
  • 75:31 - 75:34
    Goldman Sachs' fremgangsmåde i handelsskandalen:
  • 75:34 - 75:37
    De opsatte en computer ved siden af Børsen i New York.
  • 75:38 - 75:40
    Denne 'computer-medarbejder', som de kalder det -
  • 75:41 - 75:43
    - frontløber alle handler på børsen -
  • 75:43 - 75:46
    - og oversvømmer så børsen med store mængder ordrer -
  • 75:46 - 75:47
    - som hver især nærmest suger -
  • 75:47 - 75:50
    - småpengene ud af børsen.
  • 75:50 - 75:52
    De tapper småpenge dagen lang.
  • 75:52 - 75:55
    I ét kvartal sidste år -
  • 75:55 - 75:58
    - kørte de i 30 eller 60 dage, uden en eneste dag med tab -
  • 75:58 - 76:00
    - og tjente millioner af dollars hver eneste dag.
  • 76:00 - 76:04
    Det er statistisk umuligt!
  • 76:04 - 76:06
    Da jeg arbejdede på Wall Street, fungerede det sådan -
  • 76:06 - 76:08
    - at alle sendte bestikkelse opad i systemet.
  • 76:08 - 76:12
    Mæglerne bestak kontorbestyreren -
  • 76:12 - 76:15
    - kontorbestyreren bestak den regionale salgschef -
  • 76:15 - 76:17
    - og den regionale salgschef -
  • 76:17 - 76:19
    - bestak den nationale salgschef.
  • 76:19 - 76:20
    Det er almindelig procedure.
  • 76:20 - 76:24
    Hvem får den største bonus ved juletid -
  • 76:24 - 76:26
    - i et gennemsnitligt børsjob? Det gør den overvågningsansvarlige.
  • 76:26 - 76:29
    Den overvågningsansvarlige sidder der, hele dagen -
  • 76:29 - 76:30
    - og det er meningen, at han skal sørge for -
  • 76:30 - 76:32
    - at du ikke overtræder nogen regler -
  • 76:32 - 76:34
    - og at du overholder loven.
  • 76:34 - 76:36
    Selvfølgelig kan du altid bestikke ham lidt -
  • 76:36 - 76:38
    - så du får ham på din side -
  • 76:38 - 76:41
    - og dermed 'overholder loven'.
  • 76:41 - 76:43
    Hvordan er svindel blevet systemet?
  • 76:43 - 76:45
    For det er ikke længere et biprodukt.
  • 76:45 - 76:46
    Det er selve systemet.
  • 76:46 - 76:49
    Det er som i den gamle Woody Allen-vittighed:
  • 76:49 - 76:52
    "Doktor, min bror tror han er en kylling."
  • 76:52 - 76:54
    "Tag en pille", svarer lægen -
  • 76:54 - 76:56
    - "Det burde kurere problemet."
  • 76:56 - 76:57
    "Du forstår ikke, doktor..." -
  • 76:57 - 76:59
    - "Vi har brug for æggene!"
  • 76:59 - 77:00
    Fangede du den?
  • 77:01 - 77:03
    Handelen med falske værdipapirer, frem og tilbage -
  • 77:03 - 77:05
    - bankerne imellem -
  • 77:05 - 77:06
    - som genererer afgifter -
  • 77:06 - 77:07
    - og bonuser -
  • 77:07 - 77:11
    - er blevet den BNP-forøgende vækstmotor -
  • 77:11 - 77:14
    - i den amerikanske økonomi.
  • 77:14 - 77:17
    Selvom de faktisk handler med falske værdier -
  • 77:17 - 77:20
    - der absolut ingen mulighed er, for at betale tilbage.
  • 77:20 - 77:23
    De behandler, genererer og genforsikrer ingenting.
  • 77:23 - 77:26
    Hvis jeg skriver '$20 mia.' på en serviet -
  • 77:26 - 77:28
    - og sælger den til J.P. Morgan -
  • 77:29 - 77:32
    - som så skriver '$20 mia.' på endnu en serviet -
  • 77:32 - 77:34
    - og vi bytter servietter på en bar -
  • 77:34 - 77:38
    - og siden betaler os selv 0,25% i transaktionsgebyr -
  • 77:38 - 77:40
    - så har vi tjent kassen til vores julebonus.
  • 77:40 - 77:43
    Vi har begge bogført en $20 mia.-serviet -
  • 77:43 - 77:47
    - som ingen reel værdi har, før systemet -
  • 77:47 - 77:50
    - ikke kan tåle flere falske servietter -
  • 77:50 - 77:53
    - og så går vi til regeringen -
  • 77:53 - 77:55
    - og henter en redningspakke.
  • 77:55 - 77:58
    Takket være Wall Street og det globale aktiemarked -
  • 77:58 - 78:01
    - er der nu, lavt estimeret, omkring $700 bio.
  • 78:01 - 78:04
    - i bedrageriske udeståender -
  • 78:04 - 78:06
    - kendt som 'derivater' -
  • 78:06 - 78:08
    - som bare venter på at kollapse.
  • 78:08 - 78:10
    En værdi svarende til mere end -
  • 78:10 - 78:12
    - 10 gange hele klodens -
  • 78:12 - 78:14
    - BNP.
  • 78:14 - 78:16
    Tidligere har vi set hvordan regeringer -
  • 78:16 - 78:18
    - som laver 'redningspakker' til virksomheder og banker -
  • 78:19 - 78:21
    - sjovt nok låner pengene -
  • 78:21 - 78:22
    - af bankerne til at begynde med.
  • 78:23 - 78:26
    Nu ser vi forsøg på at redde hele lande -
  • 78:26 - 78:28
    - ved hjælp af konglomerater af andre lande -
  • 78:28 - 78:30
    - gennem de internationale banker.
  • 78:31 - 78:34
    Men hvordan redder man en hel planet fra bankerot?
  • 78:34 - 78:38
    Der er ikke noget land i verden, som ikke er dybt forgældet.
  • 78:39 - 78:42
    Matematisk set, kan den strøm af gældsmisligholdelse -
  • 78:42 - 78:46
    - vi har set indtil nu, kun være begyndelsen.
  • 78:46 - 78:49
    Det anslås, at alene i USA -
  • 78:49 - 78:53
    - skal den personlige indkomstskat hæves til 65% -
  • 78:53 - 78:57
    - bare for at kunne dække renterne i nærmeste fremtid.
  • 78:57 - 79:00
    Flere økonomer varsler, at i løbet af få årtier -
  • 79:01 - 79:05
    - vil 60% af klodens lande gå konkurs.
  • 79:06 - 79:09
    Vent lige lidt... Har jeg forstået det rigtigt?
  • 79:09 - 79:12
    Verden går bankerot -
  • 79:12 - 79:14
    - hvad helvede det så betyder -
  • 79:14 - 79:16
    - på grund af begrebet 'gæld' -
  • 79:16 - 79:19
    - som ikke engang findes i den fysiske virkelighed.
  • 79:20 - 79:22
    Det er bare en del af et spil, vi har opfundet...
  • 79:22 - 79:26
    Og alligevel er milliarder af menneskers velfærd -
  • 79:26 - 79:28
    - nu i fare.
  • 79:28 - 79:32
    Massefyringer, flygtningelejre, stigende fattigdom -
  • 79:32 - 79:36
    - økonomiske stramninger, skolenedlæggelser -
  • 79:36 - 79:40
    - sultende børn og andre familiære afsavn -
  • 79:40 - 79:44
    - alt sammen på grund af denne komplicerede fiktion?
  • 79:44 - 79:47
    Hvor dumme er det lige, vi er?!
  • 79:49 - 79:51
    "Hey! Hey! Mars, min ven."
  • 79:51 - 79:53
    "Gi'r du en skilling?"
  • 79:55 - 79:57
    "Se at blive voksen, knægt!"
  • 80:04 - 80:06
    "Saturn! Hva' så, dér?"
  • 80:07 - 80:09
    "Husker du den lækre stjernetåge, jeg fixede dig op med" -
  • 80:09 - 80:10
    - "for et stykke tid siden?"
  • 80:12 - 80:13
    "Hør lige engang, Jord."
  • 80:13 - 80:15
    "Vi er ved at være ret trætte af dig."
  • 80:16 - 80:18
    "Du har fået alt og alligevel spilder du det hele."
  • 80:19 - 80:21
    "Du har masser af ressourcer, og du ved det."
  • 80:21 - 80:23
    "Tag nu og bliv voksen, og lær -
  • 80:23 - 80:25
    - at tage ansvar, for Guds skyld!"
  • 80:25 - 80:27
    "Du gør din mor ulykkelig."
  • 80:33 - 80:34
    "Du må klare dig selv, kammerat."
  • 80:35 - 80:37
    "Rend mig!"
  • 80:43 - 80:45
    [Folkesundhed]
  • 80:46 - 80:48
    Alt det her taget i betragtning...
  • 80:48 - 80:51
    Fra den 'affaldsmaskine' vi kalder markedsystemet -
  • 80:51 - 80:54
    - til den 'gældsmaskine' vi kalder pengesystemet -
  • 80:54 - 80:57
    - som tilsammen udgør det monetære markedsparadigme -
  • 80:57 - 81:00
    - og i dag definerer den globale økonomi... -
  • 81:00 - 81:03
    - er der især én, altoverskyggende konsekvens -
  • 81:03 - 81:05
    - som gennemsyrer hele maskineriet:
  • 81:06 - 81:07
    Ulighed.
  • 81:08 - 81:11
    Om det er markedssystemet som skaber en naturlig -
  • 81:11 - 81:15
    - hældning imod monopoler og magtkonsolidering -
  • 81:15 - 81:18
    - og genererer lommer af velhavende industrier -
  • 81:18 - 81:20
    - højt hævet over andre -
  • 81:20 - 81:22
    - uanset nytteværdi -
  • 81:22 - 81:24
    - såsom det faktum, at de ledende -
  • 81:24 - 81:25
    - hedgefondforvaltere på Wall Street -
  • 81:25 - 81:29
    - tjener over $300 mio. om året -
  • 81:29 - 81:32
    - ved at bidrage med bogstaveligt talt ingenting -
  • 81:32 - 81:35
    - mens en forsker, som leder efter en kur -
  • 81:35 - 81:37
    - for at hjælpe menneskeheden -
  • 81:37 - 81:41
    - tjener $60.000 om året, hvis han er heldig.
  • 81:41 - 81:44
    Eller om det er pengesystemet -
  • 81:44 - 81:47
    - som har klassedeling indbygget i sin struktur.
  • 81:47 - 81:48
    Et eksempel:
  • 81:49 - 81:52
    Hvis jeg sætter $1 mio. ind på en indlånskonto -
  • 81:52 - 81:54
    - og får 4% i rente -
  • 81:54 - 81:56
    - så vil jeg tjene $40.000 om året.
  • 81:56 - 81:59
    Intet socialt bidrag, ingenting.
  • 81:59 - 82:02
    Men hvis jeg tilhører en lavere klasse, og er nødt til at optage lån -
  • 82:02 - 82:04
    - for at købe en bil eller et hus -
  • 82:04 - 82:06
    - så betaler jeg renter -
  • 82:06 - 82:07
    - som i princippet går til -
  • 82:08 - 82:12
    - at betale millionæren med indlånskontoen på 4%.
  • 82:12 - 82:15
    At stjæle fra de fattige for at give til de rige -
  • 82:15 - 82:19
    - er et indbygget træk i det monetære system.
  • 82:19 - 82:23
    Det kunne også kaldes 'strukturel klassisme'.
  • 82:23 - 82:26
    Social lagdeling har - historisk set -
  • 82:26 - 82:28
    - altid været anset som værende urimeligt -
  • 82:28 - 82:30
    - men er alligevel i dag åbenlyst accepteret -
  • 82:30 - 82:35
    - eftersom 1% af befolkningen nu ejer 40% af klodens rigdomme.
  • 82:36 - 82:38
    Uagtet materiel retfærdighed -
  • 82:38 - 82:40
    - så sker der noget andet -
  • 82:40 - 82:42
    - foruden den åbenlyse ulighed -
  • 82:42 - 82:47
    - som forårsager en massiv forringelse af den generelle folkesundhed.
  • 82:47 - 82:50
    Folk udtrykker ofte undring over kontrasten -
  • 82:50 - 82:53
    - mellem vore samfunds materielle velstand -
  • 82:53 - 82:55
    - et hidtil uset niveau af rigdom -
  • 82:56 - 82:59
    - og de mange sociale problemer.
  • 82:59 - 83:02
    Hvis man ser på statistikkerne over stofmisbrug -
  • 83:02 - 83:05
    - vold, eller selvpåført skade blandt børn -
  • 83:05 - 83:08
    - eller over mentale lidelser -
  • 83:08 - 83:11
    - så er der helt klart noget grueligt galt -
  • 83:11 - 83:13
    - med vore samfund.
  • 83:13 - 83:16
    De data, jeg har beskrevet -
  • 83:16 - 83:20
    - styrker blot den fornemmelse folk har haft i århundrededer:
  • 83:20 - 83:23
    Ulighed fører til splittelse -
  • 83:23 - 83:25
    - og er socialt nedbrydende.
  • 83:25 - 83:29
    Den fornemmelse er mere korrekt, end vi har forestillet os.
  • 83:29 - 83:32
    Ulighed har meget store psykologiske og sociale konsekvenser -
  • 83:32 - 83:35
    - som nok mest kommer til udtryk i følelser som -
  • 83:35 - 83:38
    - overlegenhed og underlegenhed.
  • 83:38 - 83:40
    Den slags opdeling -
  • 83:40 - 83:44
    - og respekt, eller mangel på samme -
  • 83:44 - 83:46
    - får folk til at føle sig set ned på.
  • 83:46 - 83:48
    Det er i øvrigt også grunden til, at vold -
  • 83:48 - 83:51
    - er mere udbredt i mere ulige samfund.
  • 83:51 - 83:54
    Voldelig adfærd udløses ofte af følelsen af -
  • 83:54 - 83:56
    - manglende respekt.
  • 83:56 - 84:00
    Hvis der er ét princip, som kan fremhæves -
  • 84:00 - 84:04
    - som det vigtigste grundlæggende princip -
  • 84:04 - 84:07
    - i forebyggelsen af vold -
  • 84:07 - 84:10
    - så er det lighed.
  • 84:10 - 84:12
    Den allermest afgørende faktor -
  • 84:12 - 84:14
    - for mængden af vold -
  • 84:14 - 84:17
    - er graden af ligestilling ift. graden af ulighed -
  • 84:18 - 84:20
    - i det pågældende samfund.
  • 84:21 - 84:23
    Så det, vi har at gøre med, er en slags -
  • 84:23 - 84:25
    - generel social dysfunktion.
  • 84:25 - 84:28
    Det er ikke bare en eller to ting som går galt -
  • 84:28 - 84:30
    - når uligheden vokser.
  • 84:30 - 84:32
    Det ser ud til at være alting, uanset om vi taler om -
  • 84:32 - 84:35
    - kriminalitet, sundhed, psykiske lidelser, eller andet.
  • 84:35 - 84:38
    Et af de mest foruroligende forskningsresultater viser -
  • 84:38 - 84:43
    - at man aldrig skal begå den fejl, at være fattig.
  • 84:43 - 84:45
    Eller blive født fattig.
  • 84:45 - 84:48
    Man betaler med sit helbred på mange måder.
  • 84:48 - 84:52
    Det kaldes den 'socioøkonomiske helbredsgradient'.
  • 84:52 - 84:54
    For hvert trin man bevæger sig nedad -
  • 84:54 - 84:57
    - på den socioøkonomiske rangstige -
  • 84:57 - 84:59
    - bliver helbredstilstanden værre -
  • 84:59 - 85:01
    - indenfor et bredt spektrum af sygdomme.
  • 85:01 - 85:03
    Den forventede levealder bliver lavere -
  • 85:03 - 85:05
    - børnedødeligheden stiger -
  • 85:05 - 85:06
    - alt, hvad man undersøger.
  • 85:06 - 85:09
    Så det store spørgsmål har været -
  • 85:09 - 85:12
    - hvorfor denne gradient eksisterer.
  • 85:12 - 85:14
    Et tilsyneladende indlysende svar er:
  • 85:14 - 85:16
    "Hvis man er kronisk syg, så er man nok ikke" -
  • 85:16 - 85:19
    - "særlig produktiv" -
  • 85:19 - 85:22
    - "så helbredstilstanden forårsager socioøkonomiske forskelle."
  • 85:22 - 85:23
    Men det er helt forkert -
  • 85:23 - 85:25
    - på samme måde -
  • 85:25 - 85:26
    - som hvis man ser på -
  • 85:26 - 85:28
    - en en 10-årigs socioøkonomiske status -
  • 85:28 - 85:31
    - og tror den forudsiger noget om hans helbred -
  • 85:31 - 85:32
    - årtier senere.
  • 85:32 - 85:34
    Årsagssammenhængen har forkert retning.
  • 85:34 - 85:37
    Så er der den virkelig indlysende: -
  • 85:37 - 85:39
    "Fattige mennesker har ikke råd til at gå til lægen" -
  • 85:39 - 85:41
    - "så det må være adgang til sundhedsydelser."
  • 85:41 - 85:42
    Det har intet med det at gøre -
  • 85:42 - 85:44
    - for gradienten er den samme -
  • 85:44 - 85:46
    - i lande med fri sygesikring -
  • 85:46 - 85:48
    - og socialiseret behandling.
  • 85:48 - 85:50
    Ok, næste 'simple forklaring':
  • 85:50 - 85:52
    "Jo fattigere man er, gennemsnitligt set" -
  • 85:52 - 85:54
    - "desto større sandsynlighed er der for, at man ryger" -
  • 85:54 - 85:58
    - "drikker, og får livsstilsrelaterede problemer."
  • 85:58 - 86:02
    Disse bidrager, ja, men grundige studier har vist -
  • 86:02 - 86:04
    - at de kun udgør omkring en trejdedel af det.
  • 86:04 - 86:06
    Hvad så med resten?
  • 86:06 - 86:09
    Resten har alt at gøre med -
  • 86:09 - 86:11
    - den stress, fattigdom skaber.
  • 86:11 - 86:15
    Jo fattigere man er, begyndende med ham -
  • 86:15 - 86:18
    - som tjener 1 dollar mindre end Bill Gates...
  • 86:18 - 86:20
    Jo fattigere man er i dette land -
  • 86:20 - 86:22
    - jo dårligere er ens helbred, gennemsnitligt.
  • 86:22 - 86:24
    Det fortæller os noget meget vigtigt.
  • 86:24 - 86:26
    Forbindelsen mellem helbred og fattigdom -
  • 86:26 - 86:30
    - handler ikke om at være fattig, men om at føle sig fattig.
  • 86:30 - 86:36
    Vi er begyndt at forstå, at kronisk stress -
  • 86:36 - 86:38
    - har stor indflydelse på helbredet -
  • 86:38 - 86:41
    - men den vigtigste kilde til stress -
  • 86:41 - 86:43
    - er kvaliteten af vore sociale relationer.
  • 86:44 - 86:45
    Og hvis der er noget -
  • 86:45 - 86:47
    - der nedsætter kvaliteten af sociale relationer -
  • 86:48 - 86:51
    - så er det den socioøkonomiske lagdeling af samfundet.
  • 86:51 - 86:53
    Videnskaben har nu vist os -
  • 86:53 - 86:55
    - at uanset materiel velstand -
  • 86:55 - 86:59
    - fører det, at leve i et lagdelt samfund, i sig selv -
  • 86:59 - 87:03
    - til et stort spektrum af helbredsmæssige problemer.
  • 87:03 - 87:07
    Og jo mere ulighed, desto værre bliver de.
  • 87:07 - 87:11
    Gennemsnitslevealderen er længere i mere lige lande.
  • 87:12 - 87:15
    Der er mindre stofmisbrug i mere lige lande.
  • 87:16 - 87:20
    Der er færre psykiske lidelser i mere lige lande.
  • 87:20 - 87:22
    Den 'sociale kapital', som dækker over -
  • 87:22 - 87:25
    - folks vilje til at stole på hinanden -
  • 87:25 - 87:28
    - er der naturligvis mere af i mere lige lande.
  • 87:28 - 87:32
    Gennemsnitskaraktererne er højere i mere lige lande.
  • 87:32 - 87:37
    Der begås færre drab i mere lige lande.
  • 87:37 - 87:39
    Der er mindre kriminalitet og færre indsatte -
  • 87:39 - 87:42
    - i mere lige lande.
  • 87:42 - 87:44
    Det bliver ved og ved.
  • 87:44 - 87:48
    Børnedødelighed, fedme, teenagegraviditeter -
  • 87:48 - 87:50
    - mindre i mere lige lande.
  • 87:50 - 87:52
    Og det måske mest interessante:
  • 87:52 - 87:56
    Der er mere innovation i mere lige lande.
  • 87:56 - 88:00
    Hvilket udfordrer den ældgamle antagelse -
  • 88:00 - 88:04
    - at konkurrencebaserede samfund er mere opfindsomme.
  • 88:05 - 88:07
    Ydermere bekræfter en engelsk undersøgelse -
  • 88:07 - 88:08
    - 'The White Hall Study' -
  • 88:08 - 88:11
    - at der er en ulige social fordeling af sygdomstyper -
  • 88:11 - 88:14
    - fra toppen den socioøkonomiske stige -
  • 88:14 - 88:15
    - til foden.
  • 88:15 - 88:18
    F.eks. viser det sig, at dem -
  • 88:18 - 88:20
    - der er lavest i hierarkiet, har en 4 gange højere -
  • 88:20 - 88:23
    - risiko for at dø af hjertesygdomme -
  • 88:23 - 88:25
    - end dem, der er øverst.
  • 88:25 - 88:29
    Dette mønster ses uanset adgangen til behandling.
  • 88:29 - 88:33
    Så jo lavere relativ finansiel status en person har -
  • 88:33 - 88:36
    - desto dårligere er dennes helbred, gennemsnitligt.
  • 88:36 - 88:39
    Dette fænomen har rod i noget -
  • 88:39 - 88:41
    - der kaldes 'psykosocialt stress' -
  • 88:41 - 88:44
    - som er fundamentet for den store sociale forvrængning -
  • 88:44 - 88:47
    - vore samfund er plaget af i dag.
  • 88:47 - 88:48
    Årsagen?
  • 88:48 - 88:51
    Det monetære markedssystem.
  • 88:52 - 88:54
    Tag ikke fejl.
  • 88:54 - 88:56
    Det, der ødelægger økosystemet -
  • 88:56 - 89:00
    - den største kilde til affald, rovdrift og forurening -
  • 89:00 - 89:02
    - det, der skaber mest vold, krig, kriminalitet -
  • 89:03 - 89:07
    - fattigdom, dyremishandling og umenneskelighed -
  • 89:07 - 89:11
    - det, der skaber flest sociale og personlige neuroser -
  • 89:11 - 89:14
    - sindslidelser, depression og angst -
  • 89:14 - 89:18
    - den største kilde til social lammelse -
  • 89:18 - 89:21
    - det, som afholder os fra at tage nye metoder i brug -
  • 89:21 - 89:24
    - til forbedring af personligt helbred, global bæredygtighed -
  • 89:24 - 89:27
    - og fremskridt på denne planet -
  • 89:27 - 89:31
    - er ikke korrupte regeringer eller lovgivning -
  • 89:31 - 89:35
    - det er ikke lovløse virksomheder eller bankkarteller -
  • 89:35 - 89:37
    - det er ikke en defekt i den menneskelige natur -
  • 89:38 - 89:42
    - og det er ikke en 'hemmelig orden', som styrer Verden.
  • 89:43 - 89:44
    Det er rent faktisk -
  • 89:44 - 89:46
    - selve det socioøkonomiske system -
  • 89:46 - 89:49
    - og dets grundlæggende struktur.
  • 90:05 - 90:10
    [3. del: Projekt Jorden]
  • 90:11 - 90:13
    Lad os et øjeblik forestille os, at vi havde muligheden for -
  • 90:13 - 90:16
    - at genskabe den menneskelige kultur fra bunden.
  • 90:16 - 90:18
    Hvad nu, hvis vi - rent hypotetisk -
  • 90:18 - 90:21
    - opdagede en præcis kopi af planeten Jorden -
  • 90:21 - 90:23
    - og den eneste forskel -
  • 90:23 - 90:25
    - mellem denne nye planet og vores nuværende var -
  • 90:25 - 90:27
    - at den menneskelige evolution ikke havde fundet sted.
  • 90:27 - 90:29
    Det var et tomt lærred.
  • 90:29 - 90:33
    Ingen lande, ingen byer, ingen forurening, ingen republikanere -
  • 90:33 - 90:35
    - bare et uberørt, åbent miljø.
  • 90:36 - 90:38
    Hvad ville vi gøre?
  • 90:38 - 90:40
    Vi ville først have brug for en målsætning, ikke?
  • 90:40 - 90:44
    Og vi kan med sikkerhed fastslå, at den ville være -
  • 90:44 - 90:48
    - ikke bare at overleve, men også at leve på en optimeret, sund -
  • 90:48 - 90:49
    - og fremgangsrig måde.
  • 90:49 - 90:52
    De fleste mennesker ønsker at leve -
  • 90:52 - 90:54
    - og foretrækker at gøre det uden lidelse.
  • 90:54 - 90:57
    Derfor bør civilisationens grundlag være -
  • 90:57 - 90:59
    - så understøttende, og dermed bæredygtigt -
  • 90:59 - 91:01
    - for menneskelivet som muligt.
  • 91:01 - 91:04
    Det bør medregne hele menneskehedens materielle behov -
  • 91:04 - 91:05
    - og stræbe efter at undgå -
  • 91:05 - 91:07
    - alt det, som kan skade os -
  • 91:07 - 91:09
    - i det lange løb.
  • 91:10 - 91:14
    Nu, da vi forstår dette mål om maksimal bæredygtighed -
  • 91:14 - 91:17
    - er det næste spørgsmål metoden.
  • 91:17 - 91:19
    Hvordan angriber vi det?
  • 91:19 - 91:20
    Lad os se...
  • 91:20 - 91:25
    Sidst jeg tjekkede, var politik metoden for social administration.
  • 91:25 - 91:28
    Så hvad siger republikanerne, de liberale -
  • 91:28 - 91:32
    - de konservative, eller socialisterne om samfundsdesign?
  • 91:33 - 91:36
    Ikke et kvæk!
  • 91:36 - 91:38
    Hvad så med religion?
  • 91:38 - 91:42
    Den Store Skaber må da have efterladt nogle byggeplaner et sted?
  • 91:42 - 91:44
    Nej, jeg kan ikke finde noget.
  • 91:44 - 91:47
    Okay, hvad er der så tilbage?
  • 91:47 - 91:50
    Åbenbart noget, der hedder 'videnskab'.
  • 91:50 - 91:54
    Videnskaben er enestående, idet dens metoder ikke alene kræver -
  • 91:54 - 91:57
    - at ideer bliver afprøvet, og at forsøg bliver gentaget -
  • 91:57 - 92:01
    - men også at de er falsificérbare.
  • 92:01 - 92:04
    Med andre ord har videnskaben, modsat religion og politik -
  • 92:04 - 92:06
    - ikke noget ego -
  • 92:06 - 92:09
    - og alt, hvad den kommer frem til, accepterer muligheden for -
  • 92:09 - 92:11
    - blive tilbagevist på et tidspunkt.
  • 92:11 - 92:14
    Den holder ikke fast i noget, og udvikler sig konstant.
  • 92:15 - 92:17
    Det lyder naturligt nok for mig.
  • 92:17 - 92:21
    Så hvis vi anvender videnskabens nuværende forståelser -
  • 92:21 - 92:22
    - her i starten af det 21. århundrede -
  • 92:23 - 92:25
    - sammenholdt med vores mål om maksimal bæredygtighed -
  • 92:25 - 92:27
    - for den menneskelige befolkning -
  • 92:27 - 92:31
    - hvordan påbegynder vi så konstruktionsprocesen?
  • 92:31 - 92:33
    Det første spørgsmål, vi må stille, er:
  • 92:33 - 92:35
    "Hvad har vi brug for, for at overleve?"
  • 92:35 - 92:38
    Svaret er selvfølgelig planetens ressourcer.
  • 92:39 - 92:42
    Uanset om det er vandet, vi drikker, energien, vi forbruger -
  • 92:42 - 92:46
    - eller de råmaterialer, vi benytter til at lave redskaber og bygge huse -
  • 92:46 - 92:49
    - har planeten et lager af ressourcer -
  • 92:49 - 92:52
    - hvoraf mange er livsnødvendige.
  • 92:52 - 92:54
    Med den virkelighed in mente -
  • 92:54 - 92:59
    - bliver det afgørende at finde ud af, hvad vi har, og hvor det er.
  • 92:59 - 93:01
    Det betyder, at vi må foretage en undersøgelse.
  • 93:01 - 93:05
    Vi må lokalisere og identificere hver eneste fysiske ressource -
  • 93:05 - 93:09
    - på planeten, og samtidig anslå de tilgængelige mængder.
  • 93:09 - 93:13
    Fra kobberlejerne til hvor det er smartest -
  • 93:13 - 93:15
    - at opføre vindmølleparker -
  • 93:15 - 93:17
    Fra lokalisering af ferskvandskilder -
  • 93:17 - 93:20
    - til vurdering af fiskebestanden -
  • 93:20 - 93:25
    - og den mest frugtbare landbrugsjord, osv.
  • 93:25 - 93:27
    Men siden vi mennesker kommer til -
  • 93:27 - 93:29
    - at forbruge disse ressourcer -
  • 93:29 - 93:34
    - må vi forholde os til, at vi derudover også er nødt til -
  • 93:34 - 93:36
    - at overvåge dem løbende.
  • 93:36 - 93:39
    Vi er nødt til at sikre os, at vi ikke løber tør for noget.
  • 93:39 - 93:40
    Det ville være noget skidt.
  • 93:40 - 93:43
    Og det betyder, at vi ikke kun må overvåge forbrugsmønstre -
  • 93:43 - 93:46
    - men også hvor hurtigt råstofferne fornyes.
  • 93:46 - 93:49
    F.eks. hvor længe det tager et træ at gro -
  • 93:49 - 93:52
    - eller en kilde at blive fyldt op igen.
  • 93:52 - 93:56
    Dette kaldes 'dynamisk ligevægt'.
  • 93:56 - 94:00
    Med andre ord, hvis vi forbruger træer hurtigere end de gror -
  • 94:00 - 94:04
    - har vi et alvorligt problem, for det er ubæredygtigt.
  • 94:04 - 94:07
    Så hvordan holder vi styr på dette lager -
  • 94:07 - 94:09
    - idet vi erkender, at alle disse ting -
  • 94:09 - 94:11
    - er spredt overalt?
  • 94:12 - 94:15
    Der er store mineralminer i Afrika -
  • 94:15 - 94:18
    - energireserver i Mellemøsten -
  • 94:18 - 94:21
    - et enormt potentiale i bølgekraft på Atlanterhavskysten i Nordamerika -
  • 94:21 - 94:26
    - og de største ferskvandsforsyninger i Brasilien, osv.
  • 94:26 - 94:30
    Endnu engang har videnskaben et bud.
  • 94:30 - 94:32
    Det kaldes 'systemteori'.
  • 94:32 - 94:36
    Systemteori anerkender, at den naturlige verdens opbygning -
  • 94:36 - 94:39
    - fra menneskelig biologi til Jordens biosfære -
  • 94:39 - 94:43
    - til solsystemets tyngdekraft -
  • 94:43 - 94:48
    - er ét, kæmpemæssigt, synergistisk forbundet system.
  • 94:48 - 94:51
    Akkurat som menneskelige celler danner vores organer -
  • 94:51 - 94:53
    - og organerne udgør vores krop.
  • 94:53 - 94:56
    Og da vores krop ikke kan leve uden jordiske ressourcer -
  • 94:56 - 95:01
    - som mad, luft og vand - er vi uløseligt forbundet med Jorden.
  • 95:01 - 95:03
    Osv.
  • 95:03 - 95:06
    Naturen lægger op til, at vi tager hele dette lager -
  • 95:06 - 95:10
    - og bruger de kortlagte data til at skabe et forvaltningssystem.
  • 95:10 - 95:14
    Et 'globalt ressourceforvaltningssystem' -
  • 95:14 - 95:17
    - som holder styr på hver eneste vigtige ressource på planeten.
  • 95:17 - 95:21
    Der er simpelthen intet logisk alternativ, hvis vores mål som art -
  • 95:21 - 95:26
    - er overlevelse på længere sigt. Vi er nødt til at holde øje med det hele.
  • 95:26 - 95:30
    Med det på plads, kan vi begynde at kigge på produktion.
  • 95:30 - 95:31
    Hvordan bruger vi alt det her?
  • 95:31 - 95:35
    Hvad skal vores produktionsproces være, og hvad skal vi overveje -
  • 95:35 - 95:38
    - for at sikre optimering af alle processer -
  • 95:38 - 95:42
    - og dermed bæredygtighed?
  • 95:42 - 95:45
    Det første, der springer i øjenene, er -
  • 95:45 - 95:47
    - at vi konstant må forsøge at bevare.
  • 95:48 - 95:51
    Planetens ressourcer er i bund og grund endelige -
  • 95:51 - 95:54
    - så det er vigtigt, at vi er strategiske.
  • 95:54 - 95:57
    'Strategisk bevarelse' er afgørende.
  • 95:57 - 96:00
    Vi må også forholde os til, at nogle ressourcer -
  • 96:00 - 96:03
    - ikke er lige så anvendelige som andre.
  • 96:03 - 96:06
    Noget af det, vi forbruger nu -
  • 96:06 - 96:08
    - har skadelige miljømæssige konsekvenser -
  • 96:08 - 96:10
    - hvilket modarbejder vores eget velbefindende.
  • 96:11 - 96:15
    F.eks. frigiver fossile brændstoffer, uanset hvordan de bruges -
  • 96:15 - 96:19
    - nogle meget ødelæggende partikler i miljøet.
  • 96:19 - 96:22
    Derfor er det altafgørende, at vi forsøger kun at bruge disse -
  • 96:22 - 96:26
    - når vi er nødt til det, hvis overhovedet.
  • 96:26 - 96:31
    Heldigvis har vi masser af sol-, vind-, tidevands- og bølgeenergi -
  • 96:31 - 96:35
    - og mulighed for energiproduktion med varmepumper og geotermi -
  • 96:35 - 96:39
    - så vi kan være strategiske med hvad vi bruger, og hvor -
  • 96:39 - 96:44
    - så vi kan undgå 'negative tilbagevirkninger' -
  • 96:44 - 96:47
    - eller andre konsekvenser af produktion eller forbrug -
  • 96:47 - 96:51
    - som skader miljøet, og dermed os selv.
  • 96:51 - 96:54
    Vi kalder dette 'strategisk sikkerhed' -
  • 96:54 - 96:58
    - og det går hånd i hånd med vores 'strategiske bevaring'.
  • 96:58 - 97:00
    Men produktionsstrategierne er ikke gjort med det.
  • 97:00 - 97:03
    Vi får brug for en 'effektivitetsstrategi' -
  • 97:04 - 97:07
    - for de konkrete mekanikker i produktionen.
  • 97:07 - 97:09
    Der er - groft sagt -
  • 97:09 - 97:12
    - 3 specifikke retningslinjer, som vi må overholde:
  • 97:12 - 97:15
    1: Hvert eneste produkt vi fremstiller -
  • 97:15 - 97:17
    - skal være designet til at holde så længe som muligt.
  • 97:17 - 97:19
    Jo mere ting går i stykker -
  • 97:20 - 97:23
    - desto flere ressourcer vil der gå til at erstatte dem -
  • 97:23 - 97:25
    - og desto mere affald vil der blive produceret.
  • 97:25 - 97:27
    2: Når ting går i stykker -
  • 97:27 - 97:30
    - eller bliver ubrugelige af en anden grund -
  • 97:30 - 97:35
    - er det afgørende, at vi genbruger så meget som muligt.
  • 97:35 - 97:38
    Produktionsdesignet må derfor tage hensyn til dette -
  • 97:38 - 97:41
    - i sine tidligste stadier.
  • 97:42 - 97:46
    3: Hurtigtudviklende teknologier som f.eks. elektronik -
  • 97:46 - 97:50
    - der hurtigt forældes -
  • 97:50 - 97:52
    - vil skulle designes til -
  • 97:52 - 97:55
    - at forudse og imødekomme fysiske opdateringer.
  • 97:55 - 97:59
    Det sidste vi har lyst til er, at smide en hel computer ud -
  • 97:59 - 98:03
    - bare fordi en enkelt del er ødelagt eller forældet.
  • 98:03 - 98:07
    Vi må helt enkelt designe komponenterne, så de let kan opdateres -
  • 98:07 - 98:11
    - så hver del er standardiseret og universelt udskiftelig på en måde -
  • 98:11 - 98:16
    - som imødekommer aktuelle tendenser i den teknologiske udvikling.
  • 98:16 - 98:19
    Når vi indser, at mekanismerne i 'strategisk bevaring' -
  • 98:19 - 98:23
    - 'strategisk sikkerhed' og 'strategisk effektivitet' -
  • 98:23 - 98:26
    - kun er tekniske overvejelser -
  • 98:26 - 98:29
    - uden menneskelige holdninger eller fordomme -
  • 98:29 - 98:32
    - kan vi benytte disse strategier til at programmere en computer -
  • 98:32 - 98:35
    - som kan veje og beregne alle de relevante variable -
  • 98:35 - 98:37
    - og dermed gøre os i stand til at nå frem til -
  • 98:37 - 98:41
    - den bedst mulige metode for bæredygtig produktion -
  • 98:41 - 98:43
    - i henhold til vore aktuelle forståelser.
  • 98:44 - 98:46
    Selvom det måske lyder komplekst -
  • 98:46 - 98:49
    - er det egentlig bare en stor lommeregner.
  • 98:49 - 98:50
    I øvrigt benyttes sådanne multivariable -
  • 98:50 - 98:53
    - beslutnings- og overvågningssystemer -
  • 98:53 - 98:55
    - allerede over hele Verden i dag, i mindre målestok.
  • 98:55 - 99:00
    Det handler i bund og grund om at skalere det op.
  • 99:00 - 99:01
    Så...
  • 99:01 - 99:05
    Nu har vi både et 'ressourceforvaltningssystem' -
  • 99:05 - 99:08
    - og et 'produktionsforvaltningssystem' -
  • 99:08 - 99:10
    - som begge let kan automatiseres af en computer -
  • 99:10 - 99:14
    - for at maksimere effektivitet, bevaring og sikkerhed.
  • 99:14 - 99:17
    Den menneskelige hjerne, eller selv en gruppe af mennesker -
  • 99:17 - 99:21
    - er ikke i stand til, at overvåge det, som bør overvåges.
  • 99:21 - 99:25
    Det kan og skal gøres af computere.
  • 99:26 - 99:29
    Og det bringer os til det næste niveau: Distribution.
  • 99:29 - 99:32
    Hvilke strategier for bæredygtighed giver mening her?
  • 99:32 - 99:34
    Idet vi ved, at den korteste afstand -
  • 99:34 - 99:37
    - mellem to punkter er en lige linje -
  • 99:37 - 99:41
    - og idet energi er nødvendigt for at drive transportmaskinel -
  • 99:41 - 99:44
    - må den korteste transportafstand være den mest effektive.
  • 99:44 - 99:48
    Det, at producere varer på et kontinent, og fragte dem til et andet -
  • 99:48 - 99:51
    - giver kun mening hvis varerne ikke kan produceres -
  • 99:51 - 99:54
    - der hvor de skal bruges.
  • 99:54 - 99:57
    Alt andet er rent spild.
  • 99:57 - 100:00
    Vi må gøre produktion lokal, så distribution bliver enkel og hurtig -
  • 100:00 - 100:03
    - og kræver mindst mulig energi.
  • 100:04 - 100:06
    Lad os kalde dette 'omegnsstrategien'.
  • 100:06 - 100:08
    Den dikterer helt enkelt, at vi reducerer -
  • 100:08 - 100:10
    - transport af varer så meget som muligt -
  • 100:10 - 100:14
    - uanset om det er råmaterialer eller færdige konsumvarer.
  • 100:14 - 100:17
    Selvfølgelig bliver det også vigtigt -
  • 100:17 - 100:20
    - at vide hvilke varer vi transporterer, og hvorfor.
  • 100:20 - 100:23
    Dette falder under kategorien 'efterspørgsel'.
  • 100:23 - 100:25
    Efterspørgsel er ganske enkelt det, folk har brug for -
  • 100:25 - 100:28
    - for at være sunde og raske, og have en høj levestandard.
  • 100:28 - 100:30
    Spektret af menneskets materielle behov -
  • 100:30 - 100:33
    - indeholder alt fra livsnødvendigheder -
  • 100:33 - 100:36
    - såsom mad, rent vand og husly -
  • 100:37 - 100:40
    - til sociale og rekreative varer, som gør det muligt at slappe af -
  • 100:40 - 100:43
    - og opnå både personlig og social velvære.
  • 100:43 - 100:48
    Begge dele er vigtige forudsætninger for et godt helbred.
  • 100:48 - 100:50
    Meget forenklet foretager vi derfor endnu en undersøgelse.
  • 100:50 - 100:53
    Folk beskriver deres behov, efterspørgslen vurderes -
  • 100:53 - 100:56
    - og baseret på den efterspørgsel sættes produktionen igang.
  • 100:56 - 100:59
    I og med at efterspørgslen på forskellige varer -
  • 100:59 - 101:03
    - naturligvis vil svinge og ændre sig i forskellige regioner -
  • 101:03 - 101:07
    - får vi brug for et system til overvågning af efterspørgsel -
  • 101:07 - 101:10
    - for at kunne planlægge distribution og undgå spild eller mangel.
  • 101:10 - 101:12
    Dette er ikke nogen ny idé -
  • 101:12 - 101:15
    - og den benyttes af alle store forretningskæder i dag -
  • 101:15 - 101:18
    - for at sikre, at deres lagre er opdaterede.
  • 101:18 - 101:22
    Men nu gør vi det i global skala.
  • 101:22 - 101:26
    Men øjeblik... Vi kan ikke forstå efterspørgsel fuldt ud -
  • 101:26 - 101:30
    - uden at medregne det faktiske forbrug af en vare.
  • 101:30 - 101:34
    Er det logisk og bæredygtigt hvis alle i Verden -
  • 101:34 - 101:39
    - får et eksemplar af alt, der findes, uanset brugsmønster?
  • 101:39 - 101:43
    Nej. Det ville være ødselt og ineffektivt.
  • 101:43 - 101:47
    Hvis en person har brug for en vare -
  • 101:47 - 101:49
    - i 45 minutter om dagen i gennemsnit -
  • 101:49 - 101:51
    - ville det være mere effektivt -
  • 101:51 - 101:53
    - at varen blev gjort tilgængelig for vedkommende -
  • 101:53 - 101:56
    - og for nogen andre, når de havde brug for den.
  • 101:56 - 101:59
    Mange glemmer, at det faktisk ikke er varen, de vil have.
  • 101:59 - 102:01
    Det er varens formål.
  • 102:01 - 102:03
    Når vi indser at varen i sig selv -
  • 102:03 - 102:05
    - kun er så vigtig som sin faktiske anvendelse -
  • 102:05 - 102:08
    - ser vi, at 'ekstern begrænsning' -
  • 102:08 - 102:11
    - eller det, vi i dag kalder 'ejerskab' -
  • 102:11 - 102:14
    - er enormt ødselt og miljømæssigt ulogisk -
  • 102:14 - 102:18
    - på et fundamentalt, økonomisk plan.
  • 102:18 - 102:23
    Så vi må opfinde en strategi kaldet 'strategisk adgang'.
  • 102:23 - 102:25
    Dette ville være fundamentalt i vores -
  • 102:25 - 102:27
    - system til overvågning af efterspørgsel -
  • 102:27 - 102:29
    - og det ville sikre, at vi kunne imødekomme -
  • 102:29 - 102:30
    - befolkningens efterspørgsel på adgang til alt -
  • 102:30 - 102:35
    - hvad den har brug for, når den har brug for det.
  • 102:35 - 102:38
    Hvad angår den fysiske indhentning af varerne -
  • 102:38 - 102:40
    - ville centraliserede og regionale 'adgangscentre'
  • 102:40 - 102:42
    - placeret i befolkningens umiddelbare nærhed -
  • 102:42 - 102:46
    - være en løsning for de fleste varer og ydelser.
  • 102:46 - 102:49
    Folk ville bare gå ind, tage produktet, bruge det -
  • 102:49 - 102:52
    - og aflevere det igen, når de ikke længere havde brug for det.
  • 102:52 - 102:55
    Nogenlunde som et bibliotek fungerer i dag.
  • 102:55 - 102:57
    Man kunne bygge disse centre i lokalområdet -
  • 102:57 - 103:00
    - som vi ser lokale forretninger i dag -
  • 103:00 - 103:04
    - hvor bestemte varer ofte benyttes -
  • 103:04 - 103:07
    - og have specialiserede centre i særlige områder -
  • 103:07 - 103:11
    - og på den måde spare transport, og dermed energi.
  • 103:11 - 103:14
    Når dette system til overvågning af efterspørgslen er på plads -
  • 103:14 - 103:17
    - forbindes det med vores produktionsforvaltningssystem -
  • 103:17 - 103:20
    - og selvfølgelig med vores ressourceforvaltningssystem -
  • 103:20 - 103:23
    - og dermed har vi skabt en forenet, dynamisk opdaterende -
  • 103:23 - 103:26
    - global, økonomisk forvaltningsmaskine -
  • 103:26 - 103:29
    - som sikrer at, vi forbliver bæredygtige.
  • 103:29 - 103:33
    Først ved at sikre hensynet til vores endelige ressourcer -
  • 103:33 - 103:36
    - dernæst ved at sikre, at vi kun skaber de bedste -
  • 103:36 - 103:38
    - varer, så strategisk som muligt -
  • 103:38 - 103:40
    - samtidig med, at alt bliver distribueret -
  • 103:40 - 103:43
    - på den mest intelligente og effektive måde.
  • 103:43 - 103:47
    Resultatet af denne bevaringsbaserede fremgangsmåde -
  • 103:47 - 103:50
    - som intuitivt går mange imod -
  • 103:50 - 103:53
    - er, at denne logiske, grundlæggende empiriske -
  • 103:53 - 103:56
    - bevarings- og effektivitetsproces, der som det eneste -
  • 103:56 - 104:01
    - kan definere ægte menneskelig bæredygtighed på planeten -
  • 104:01 - 104:06
    - sandsynligvis ville muliggøre noget, vi aldrig før har set i historien:
  • 104:06 - 104:08
    En overflod af adgang.
  • 104:08 - 104:11
    Ikke bare for en brøkdel af Jordens befolkning -
  • 104:11 - 104:15
    - men for hele civilisationen.
  • 104:16 - 104:18
    Denne økonomiske model, som den her er præsenteret...
  • 104:18 - 104:21
    Denne ansvarlige, systematiske tilgang -
  • 104:21 - 104:24
    - til komplet forvaltning af Jordens ressourcer og processer -
  • 104:24 - 104:26
    - som er designet med det erklærede mål -
  • 104:26 - 104:28
    - at tage hånd om hele menneskeheden -
  • 104:28 - 104:31
    - på den mest effektive og bæredygtige måde -
  • 104:31 - 104:32
    - kunne kaldes:
  • 104:32 - 104:35
    En 'ressourcebaseret økonomi'.
  • 104:35 - 104:38
    Idéen blev defineret i 1970'erne -
  • 104:38 - 104:41
    - af ingeniøren, Jacque Fresco.
  • 104:41 - 104:44
    Han indså allerede dengang, at samfundet var på kollisionskurs -
  • 104:44 - 104:49
    - med naturen og sig selv - ubæredygtigt på alle niveauer -
  • 104:49 - 104:51
    - og at hvis tingene ikke ændrede sig -
  • 104:51 - 104:54
    - så ville vi destruere os selv, på den ene eller anden måde.
  • 104:54 - 104:56
    Alle de ting, du nævner, Jacque...
  • 104:56 - 104:59
    Kunne de bygges med den viden vi har i dag?
  • 104:59 - 105:03
    Eller gætter du, baseret på hvad vi ved i dag?
  • 105:03 - 105:06
    Nej, alle disse ting kan bygges med den viden vi har i dag.
  • 105:06 - 105:09
    Det ville tage 10 år at ændre klodens overflade -
  • 105:09 - 105:12
    - at genopbygge Jorden som en ny Edens Have.
  • 105:12 - 105:14
    Valget er dit.
  • 105:14 - 105:16
    Atomkapløbets tåbelighed...
  • 105:16 - 105:18
    Udvikling af våben...
  • 105:18 - 105:20
    Forsøg på at løse problemerne politisk -
  • 105:20 - 105:23
    - ved at vælge det ene eller det andet politiske parti...
  • 105:23 - 105:26
    Al politik sejler i korruption.
  • 105:26 - 105:27
    Lad mig sige det igen:
  • 105:27 - 105:30
    Kommunisme, socialisme, fascisme... demokrater -
  • 105:30 - 105:34
    - de liberale... Vi ønsker at bringe alle mennesker sammen.
  • 105:34 - 105:37
    Til alle organisationer, som tror på et bedre liv for mennesket:
  • 105:37 - 105:40
    Der findes ingen 'neger'-problemer, 'polske' problemer -
  • 105:40 - 105:42
    - eller 'jødiske' problemer eller 'græske' problemer -
  • 105:42 - 105:45
    - eller 'kvinde'-problemer - kun menneskelige problemer!
  • 105:45 - 105:48
    Jeg er ikke bange for nogen; jeg arbejder ikke for nogen -
  • 105:48 - 105:49
    - ingen kan fyre mig.
  • 105:49 - 105:51
    Jeg har ingen chef.
  • 105:51 - 105:54
    Men jeg er bange for at leve i vores nuværende samfund.
  • 105:54 - 105:58
    Vores samfund kan ikke opretholdes af den slags inkompetence.
  • 105:58 - 106:00
    Det var super - det frie markedssystem -
  • 106:00 - 106:03
    - for 35 år siden. Det var sidste gang det kunne bruges.
  • 106:03 - 106:07
    Nu må vi ændre vores måde at tænke på, eller gå til grunde.
  • 106:08 - 106:12
    Fremtidens skrækfilm vil vise vores samfund...
  • 106:12 - 106:14
    Hvordan det ikke virkede...
  • 106:14 - 106:15
    Og politik...
  • 106:15 - 106:18
    - villle være en scene i en skrækfilm.
  • 106:20 - 106:25
    Mange bruger i dag begrebet 'hård videnskab' -
  • 106:25 - 106:27
    - fordi den er analytisk -
  • 106:27 - 106:30
    - og de ved ikke engang hvad 'analytisk' betyder.
  • 106:30 - 106:33
    Videnskab betyder 'mere præcise antagelser' -
  • 106:33 - 106:35
    - 'om den måde verden fungerer på'.
  • 106:36 - 106:39
    Så den fortæller sandheden.
  • 106:39 - 106:42
    Videnskabsmænd forsøger ikke at lefle for folk.
  • 106:42 - 106:44
    De fortæller blot, hvilke observationer, de gør.
  • 106:44 - 106:47
    De er nødt til at betvivle alt -
  • 106:47 - 106:51
    - og hvis en forsker opstiller et forsøg, der viser -
  • 106:51 - 106:54
    - at visse materialer har visse styrker -
  • 106:54 - 106:56
    - skal andre forskere være i stand til -
  • 106:56 - 106:59
    - at gentage forsøget, og nå de samme resultater.
  • 106:59 - 107:03
    Selv hvis en videnskabsmand mener, at en en flyvinge -
  • 107:03 - 107:06
    - ifølge matematiske beregninger -
  • 107:06 - 107:08
    - kan løfte en vis vægt -
  • 107:08 - 107:11
    - stabler han stadig sandsække oven på den -
  • 107:11 - 107:13
    - for at se hvornår den knækker, og siger så:
  • 107:13 - 107:16
    "Mine beregninger var korrekte" eller: "De passede ikke".
  • 107:16 - 107:20
    Jeg elsker det system, fordi det er blottet for forudindtagethed -
  • 107:20 - 107:23
    - og for tro på, at matematik kan løse alle problemer.
  • 107:23 - 107:26
    Man er også nødt til at teste matematikken.
  • 107:26 - 107:29
    Jeg tror, at ethvert system, som kan afprøves -
  • 107:29 - 107:32
    - bør blive afprøvet.
  • 107:32 - 107:36
    Og at alle beslutninger bør være baseret på forskning.
  • 107:37 - 107:39
    En 'ressourcebaseret økonomi' er ganske enkelt -
  • 107:39 - 107:42
    - den videnskabelige metode anvendt socialt.
  • 107:42 - 107:45
    Denne tilgang er slet ikke tilstede i Verden i dag.
  • 107:45 - 107:48
    Samfundet er en teknisk opfindelse.
  • 107:48 - 107:51
    De mest effektive metoder til optimering af menneskets velvære -
  • 107:51 - 107:55
    - fysisk produktion, distribution, infrastruktur og lignende -
  • 107:55 - 107:58
    - er videnskabelige og teknologiske -
  • 107:58 - 108:01
    - ikke politiske eller monetærøkonomiske.
  • 108:01 - 108:05
    Samfundet fungerer lige så systematisk som et fly -
  • 108:05 - 108:09
    - og der er ingen republikansk eller liberal måde at bygge et fly på.
  • 108:09 - 108:11
    Ligeledes er naturen den fysiske reference -
  • 108:11 - 108:14
    - vi bruger til at eftervise vores videnskab.
  • 108:14 - 108:16
    Den er et givet system -
  • 108:16 - 108:19
    - som kun viser sig gennem vores øgede forståelse af den.
  • 108:20 - 108:22
    Faktum er, at den ikke tager ikke hensyn til -
  • 108:22 - 108:25
    - hvad du subjektivt mener eller tror er sandt.
  • 108:25 - 108:27
    Den giver dig i stedet en valgmulighed:
  • 108:27 - 108:29
    Du kan lære om den, følge dens -
  • 108:29 - 108:31
    - love og tilpasse dig i henhold dertil -
  • 108:31 - 108:34
    - og dermed skabe godt helbred og bæredygtighed...
  • 108:34 - 108:38
    Eller du kan gå imod strømmen - til ingen nytte.
  • 108:38 - 108:40
    Ligegyldigt hvor meget du tror, at du bare -
  • 108:40 - 108:42
    - kan rejse dig op lige nu, og gå på væggen ved siden af dig -
  • 108:42 - 108:45
    - så tillader tyngdeloven det ikke.
  • 108:45 - 108:47
    Hvis du ikke spiser, dør du.
  • 108:47 - 108:50
    Hvis du ikke får fysisk berøring som spæd, dør du.
  • 108:50 - 108:54
    Hvor barskt det end kan lyde, så er naturen et diktatur -
  • 108:54 - 108:57
    - og vi kan enten lytte til den og være i harmoni med den -
  • 108:57 - 109:00
    - eller lide de uundgåelige alvorlige konsekvenser.
  • 109:00 - 109:03
    Så en ressourcebaseret økonomi er ikke andet -
  • 109:03 - 109:07
    - end et sæt dokumenterede, livsunderstøttende forståelser -
  • 109:07 - 109:09
    - i hvilket alle beslutninger er baseret på -
  • 109:09 - 109:13
    - optimeret menneskelig og miljømæssig bæredygtighed.
  • 109:13 - 109:16
    Den tager hensyn til de empiriske 'livsgrundregler' -
  • 109:16 - 109:19
    - som alle mennesker er underlagt -
  • 109:19 - 109:23
    - uanset deres politiske eller religiøse overbevisning.
  • 109:23 - 109:26
    Der er ingen kulturel relativisme i denne fremgangsmåde.
  • 109:26 - 109:29
    Det er ikke et spørgsmål om meninger.
  • 109:29 - 109:31
    Menneskelige behov er menneskelige behov -
  • 109:31 - 109:35
    - og at have adgang til livets nødvendigheder, såsom ren luft -
  • 109:35 - 109:37
    - nærende mad og rent vand -
  • 109:37 - 109:41
    - og et positivt forstærkende, stabilt -
  • 109:41 - 109:45
    - nærende, ikke-voldeligt miljø, er påkrævet -
  • 109:45 - 109:47
    - for vores mentale og fysiske velvære -
  • 109:47 - 109:49
    - vores evolutionære styrke -
  • 109:49 - 109:52
    - og dermed selve artens overlevelse.
  • 109:52 - 109:55
    En ressourcebaseret økonomi -
  • 109:55 - 109:58
    - ville være baseret på de tilgængelige ressourcer.
  • 109:58 - 110:01
    Du kan ikke bare flytte en masse mennesker ud på en ø -
  • 110:01 - 110:07
    - eller bygge en by til 50.000 indbyggere uden at de har adgang -
  • 110:07 - 110:09
    - til livets nødvendigheder.
  • 110:09 - 110:13
    Så når jeg bruger begrebet 'en omfattende systematisk tilgang' -
  • 110:13 - 110:18
    - taler jeg om først at lave en 'lageroptælling' af området -
  • 110:18 - 110:21
    - for at fastslå, hvad det område kan forsyne os med -
  • 110:21 - 110:23
    - ikke kun med en arkitektonisk tilgang -
  • 110:23 - 110:26
    - ikke kun med en designmæssig tilgang -
  • 110:26 - 110:30
    - for designet skal være baseret på alle behov -
  • 110:30 - 110:31
    - hvis det skal forbedre menneskets liv -
  • 110:31 - 110:35
    - og det er det, jeg mener med 'integreret tankegang'.
  • 110:35 - 110:38
    Mad, tøj, husly, varme, kærlighed...
  • 110:38 - 110:41
    Alle disse ting er nødvendige -
  • 110:41 - 110:43
    - og hvis man fratager folk nogle af dem -
  • 110:44 - 110:49
    - får man ringere mennesker, som fungerer dårligere.
  • 110:49 - 110:53
    Som tidligere skitseret, er en ressourcebaseret økonomis -
  • 110:53 - 110:58
    - globale systemtilgang til udvinding, produktion og distribution -
  • 110:58 - 111:03
    - baseret på et sæt 'ægte' økonomiske mekanismer, eller strategier -
  • 111:03 - 111:05
    - som garanterer effektivitet -
  • 111:05 - 111:09
    - og bæredygtighed i alle facetter af systemet.
  • 111:09 - 111:12
    Så hvis vi fortsætter dette tankemønster vedr. logisk design -
  • 111:12 - 111:14
    - hvad er så næste trin i ligningen?
  • 111:14 - 111:17
    Hvor gennemfører vi alt dette?
  • 111:17 - 111:18
    I byer.
  • 111:18 - 111:22
    Byen er en af den moderne civilisations definerende attributter.
  • 111:22 - 111:26
    Dens rolle er, at tilvejebringe effektiv adgang til livsfornødenheder -
  • 111:26 - 111:31
    - forbedrede sociale netværk, og samspil med lokalsamfundet.
  • 111:31 - 111:34
    Hvordan ville vi angribe det, at designe den ideelle by?
  • 111:34 - 111:36
    Hvilken form skulle den have?
  • 111:36 - 111:38
    Firkantet? Trapezoid?
  • 111:38 - 111:40
    Eftersom vi ville komme til at bevæge os rundt i den en hel del -
  • 111:40 - 111:43
    - kunne vi lige så godt gøre den så ækvidistant som muligt -
  • 111:44 - 111:46
    - og dermed cirkulær.
  • 111:46 - 111:48
    Hvad skulle byen indeholde?
  • 111:48 - 111:52
    Vi har naturligvis brug for beboelsesområder, produktionsområder -
  • 111:52 - 111:55
    - og områder med kraftværker og landbrug.
  • 111:56 - 111:59
    Men vi har også behov for åndelig næring, altså kultur -
  • 111:59 - 112:02
    - natur, rekreation og uddannelse.
  • 112:02 - 112:04
    Så lad os inkludere en smuk, åben park -
  • 112:04 - 112:09
    - et underholdningsområde til kulturelle formål og socialt samvær -
  • 112:09 - 112:11
    - samt uddannelses- og forskningsfaciliteter.
  • 112:11 - 112:14
    Og nu vi arbejder med en cirkel -
  • 112:14 - 112:16
    - virker det rationelt, at placere disse funktioner i ringe -
  • 112:16 - 112:19
    - med udgangspunkt i påkrævet areal for hvert område -
  • 112:20 - 112:22
    - og nemme adgangsforhold.
  • 112:22 - 112:23
    Udmærket.
  • 112:24 - 112:26
    Lad os nu blive mere specifikke.
  • 112:26 - 112:28
    Først må vi overveje kerneinfrastrukturen -
  • 112:28 - 112:31
    - eller 'tarmsystemet' i byorganismen.
  • 112:31 - 112:33
    Altså kanaler til transport af vand, varer -
  • 112:33 - 112:36
    - affald og energi.
  • 112:36 - 112:39
    Præcis som vi har vand- og kloaksystemer under vore byer i dag -
  • 112:40 - 112:42
    - men vi ville udvide dette koncept til også -
  • 112:42 - 112:45
    - at omfatte affaldsgenbrug og varelevering.
  • 112:45 - 112:48
    Ingen postbude eller skraldemænd.
  • 112:48 - 112:50
    Det er indbygget i systemet. Vi kunne sågar -
  • 112:50 - 112:53
    - anvende automatiserede lufttryksrør og lignende teknologier.
  • 112:54 - 112:55
    Det samme gælder transport.
  • 112:55 - 112:59
    Den skal være integreret og strategisk designet til at reducere -
  • 112:59 - 113:03
    - eller endda helt fjerne behovet for uøkonomiske biler.
  • 113:03 - 113:06
    Elektriske sporvogne, rullende forttorv -
  • 113:06 - 113:08
    - og Mag-Lev-tog, som bringer dig stort set -
  • 113:08 - 113:10
    - hvor som helst hen i byen, selv op eller ned -
  • 113:10 - 113:14
    - eller til en helt anden by.
  • 113:14 - 113:17
    Og skulle en bil være nødvendig -
  • 113:17 - 113:20
    - er den styret via satellit, af sikkerheds- og integritetshensyn.
  • 113:20 - 113:24
    Denne automatiseringsteknologi findes allerede.
  • 113:24 - 113:29
    Bilulykker kræver ca. 1,2 mio. menneskeliv hvert år -
  • 113:29 - 113:31
    - mens 50 mio. kommer til skade.
  • 113:31 - 113:34
    Det er absurd, og behøver slet ikke forekomme.
  • 113:34 - 113:38
    Kombinerer man effektivt bydesign med førerløse biler -
  • 113:38 - 113:41
    - kan dette dødstal stort set elimineres.
  • 113:41 - 113:43
    Landbrug.
  • 113:43 - 113:46
    Takket være vore omkostningsreducerende industrielle metoder -
  • 113:46 - 113:50
    - brug af pesticider, for meget gødning og andre midler -
  • 113:50 - 113:52
    - har vi i dag, med stor succes, ødelagt meget -
  • 113:52 - 113:54
    - af den dyrkbare landbrugsjord på planeten -
  • 113:54 - 113:58
    - for ikke at nævne forgiftningen af vore kroppe.
  • 113:58 - 114:01
    Faktisk finder vi kemiske giftstoffer fra industri og landbrug -
  • 114:01 - 114:07
    - i stort set enhver der testes for dem, spædbørn inklusive.
  • 114:07 - 114:10
    Heldigvis har vi et klart alternativ -
  • 114:10 - 114:14
    - nemlig hydroponi og aeroponi (vand- og luftbrug) -
  • 114:14 - 114:17
    - som tilmed kræver op til 75% mindre vand -
  • 114:17 - 114:20
    - og næringsstoffer, end vi for tiden bruger.
  • 114:20 - 114:24
    Fødevarer kan nu dyrkes økologisk i industriel skala -
  • 114:24 - 114:27
    - i forseglede, vertikale drivhuse -
  • 114:27 - 114:30
    - som kan være 50 etager høje på et 4 kvm. grundareal -
  • 114:30 - 114:32
    - og stort set eliminere behovet -
  • 114:32 - 114:35
    - for pesticider og kulilte-baserede produkter.
  • 114:35 - 114:38
    Dette er fremtiden for industriel kultivering af mad.
  • 114:38 - 114:40
    Effektiv, ren og rigelig.
  • 114:40 - 114:43
    Sådanne avancerede systemer ville være en del af -
  • 114:43 - 114:46
    - det, der udgør 'landbrugs-ringen' -
  • 114:46 - 114:50
    - som producerer al den nødvendige mad til byens indbyggere -
  • 114:50 - 114:53
    - så der ikke skal importeres noget udefra -
  • 114:53 - 114:56
    - hvilket sparer tid, og reducerer spild og energiforbrug.
  • 114:56 - 114:58
    Apropos energi...
  • 114:58 - 115:01
    'Energi-ringen' ville anvende en systemtilgang til det -
  • 115:01 - 115:04
    - at høste elektricitet fra vore rigelige, vedvarende medier -
  • 115:04 - 115:09
    - helt specifikt vind, sol, geotermi og varmepumper -
  • 115:09 - 115:12
    - og tidevand og bølgekraft, hvor det er muligt.
  • 115:13 - 115:15
    For at undgå uregelmæssigheder og sikre -
  • 115:15 - 115:17
    - en positiv nettoenergiproduktion -
  • 115:17 - 115:20
    - ville disse medier være integreret i et samlet system -
  • 115:20 - 115:22
    - så de dels kunne drive hinanden, hvis det blev nødvendigt -
  • 115:22 - 115:25
    - og dels kunne akkumulere overskydende energi -
  • 115:25 - 115:27
    - i superkondensatorer under jorden -
  • 115:27 - 115:29
    - så intet gik til spilde.
  • 115:29 - 115:32
    Byen forsyner ikke kun sig selv med strøm -
  • 115:32 - 115:35
    - visse bygninger vil også generere deres egen strøm -
  • 115:35 - 115:38
    - via fotovoltaisk maling -
  • 115:38 - 115:42
    - strukturelle tryktransducere, termoelementeffekten -
  • 115:42 - 115:45
    - og andre eksisterende, men lidet anvendte teknologier.
  • 115:46 - 115:47
    Alt dette lægger selvfølgelig op til spørgsmålet:
  • 115:48 - 115:50
    "Hvordan bygges denne teknologi og disse produkter" -
  • 115:50 - 115:52
    - "til at begynde med?"
  • 115:52 - 115:54
    Hvilket bringer os til produktion.
  • 115:54 - 115:57
    'Industri-ringen' ville, udover hospitaler og lign. -
  • 115:57 - 116:00
    - også huse fabriksproduktion.
  • 116:00 - 116:01
    Så vidt muligt med lokale råmaterialer -
  • 116:01 - 116:04
    - men den ville selvfølgelig indhente hvad den måtte mangle -
  • 116:04 - 116:07
    - via det globale ressourceforvaltningssystem -
  • 116:08 - 116:12
    - i henhold til byens befolknings behovsefterspørgsel.
  • 116:12 - 116:14
    Når det kommer til produktionsmekanismerne -
  • 116:14 - 116:17
    - må vi kigge nærmere på et kraftfuldt fænomen -
  • 116:17 - 116:20
    - som er meget nyt i menneskets historie -
  • 116:20 - 116:23
    - og er på vej til at forandre alting.
  • 116:24 - 116:26
    Det kaldes mekanisering -
  • 116:26 - 116:28
    - eller automatisering af arbejdskraft.
  • 116:28 - 116:31
    Hvis du kigger dig omkring, så vil du opdage -
  • 116:31 - 116:34
    - at stort set alt hvad vi bruger idag -
  • 116:34 - 116:37
    - bliver bygget automatisk.
  • 116:37 - 116:42
    Dine sko, dit tøj, dine forskellige apparater, din bil, osv.
  • 116:42 - 116:48
    De fremstilles alle sammen af maskiner, ved hjælp af automatisering.
  • 116:49 - 116:52
    Kan vi sige, at samfundet ikke er blevet påvirket -
  • 116:52 - 116:56
    - af disse store teknologiske fremskridt?
  • 116:56 - 116:57
    Selvfølgelig ikke.
  • 116:57 - 117:02
    Disse systemer dikterer nye strukturer -
  • 117:02 - 117:08
    - og nye behov, og de har gjort mange andre ting forældede.
  • 117:08 - 117:12
    Vi har bevæget os eksponentielt fremad -
  • 117:12 - 117:16
    - i såvel udvikling som brug af teknologi.
  • 117:16 - 117:21
    Så det er helt afgjort, at automatiseringen fortsætter.
  • 117:22 - 117:24
    Man kan ikke bremse teknologier, som bare giver mening.
  • 117:24 - 117:28
    Teknologiens løbende mekanisering af arbejdskraft -
  • 117:28 - 117:31
    - er årsag til hver eneste, store sociale forandring i historien.
  • 117:31 - 117:34
    Fra landbrugsrevolutionen og opfindelsen af ploven -
  • 117:34 - 117:38
    - til den industrielle revolution og opfindelsen af den drevne maskine -
  • 117:38 - 117:41
    - til informationstidsalderen vi lever i i dag -
  • 117:41 - 117:45
    - takket være opfindelsen af avanceret elektronik og computere.
  • 117:45 - 117:48
    Og med hensyn til advancerede produktionsmetoder i dag -
  • 117:48 - 117:51
    - udvikler mekaniseringen sig nu på egen hånd.
  • 117:51 - 117:54
    Vi bevæger os væk fra den traditionelle -
  • 117:54 - 117:56
    - måde at samle komponenter og dele til produkter -
  • 117:57 - 117:59
    - og hen imod en avanceret måde -
  • 117:59 - 118:02
    - at samle produkter i én, samlet proces.
  • 118:02 - 118:06
    Som de fleste ingeniører, er jeg fascineret af biologi -
  • 118:06 - 118:10
    - fordi den er fuld af eksempler på ekstraordinært ingeniørarbejde.
  • 118:10 - 118:16
    Biologi er studiet af selvkopierende processer.
  • 118:16 - 118:18
    Det er den bedste definition på liv, vi har.
  • 118:18 - 118:20
    Som ingeniør har jeg altid været -
  • 118:20 - 118:23
    - fascineret af ideén om selvkopierende maskiner.
  • 118:23 - 118:26
    'Rep-Rap' er en tredimensionel printer...
  • 118:26 - 118:29
    Det er en printer, som man slutter til sin computer -
  • 118:29 - 118:32
    - og i stedet for todimensionelle ark papir med mønstre på -
  • 118:32 - 118:35
    - så printer den virkelige, fysiske, tredimensionelle objekter.
  • 118:36 - 118:37
    Det er der for så vidt ikke noget nyt i -
  • 118:37 - 118:40
    - 3D-printeren har været her i 30 år.
  • 118:40 - 118:45
    Det særlige ved 'Rep Rap' er, at den kan printe de fleste af sine egne dele.
  • 118:45 - 118:47
    Så hvis man har en, kan man -
  • 118:47 - 118:48
    - i princippet lave en til, og give den til en ven -
  • 118:48 - 118:51
    - og printe mange andre brugbare ting.
  • 118:51 - 118:55
    Fra print af basale produkter til hjemmet -
  • 118:55 - 118:59
    - til print af hele bil-karosserier i én arbejdsgang.
  • 118:59 - 119:02
    Avanceret, automatiseret 3D-print har potentiale -
  • 119:02 - 119:05
    - til at redefinere stort set al produktion -
  • 119:05 - 119:07
    - inklusive boligbyggeri.
  • 119:08 - 119:10
    'Contour Crafting' -
  • 119:10 - 119:13
    - er en fabrikationsteknologi.
  • 119:13 - 119:17
    Det såkaldte 3D-print, som er direkte konstruktion -
  • 119:17 - 119:21
    - af 3D-objekter ud fra en computermodel.
  • 119:21 - 119:24
    Med 'Contour Crafting' vil det blive muligt -
  • 119:24 - 119:27
    - at bygge et hus på ca. 200 kvm. -
  • 119:27 - 119:31
    - på én dag, udelukkende maskinelt.
  • 119:31 - 119:36
    Man er interesseret i at automatisere konstruktion af byggerier -
  • 119:36 - 119:39
    - fordi det bringer virkelig mange fordele med sig.
  • 119:39 - 119:43
    F.eks. er byggeri temmelig arbejdskrævende -
  • 119:43 - 119:50
    - og selv om det skaber arbejdspladser -
  • 119:50 - 119:55
    - så er der også problemer og komplikationer.
  • 119:55 - 120:00
    Byggebranchen er f.eks. den farligste overhovedet.
  • 120:00 - 120:03
    Den er farligere end minedrift og landbrug.
  • 120:03 - 120:07
    Den har det højeste antal dødsulykker i næsten alle lande.
  • 120:08 - 120:10
    Et andet problem er affaldsmængden.
  • 120:10 - 120:15
    Opførelsen af et typisk hjem i USA genererer 3-7 tons affald.
  • 120:16 - 120:21
    Så byggeriets indvirkning på miljøet er enorm -
  • 120:21 - 120:25
    - da ca. 40% af Verdens materialeproduktion -
  • 120:25 - 120:28
    - anvendes i byggeriet.
  • 120:28 - 120:31
    Der er et enormt spild af energi og ressourcer -
  • 120:31 - 120:34
    - til stor skade for miljøet.
  • 120:34 - 120:39
    At bygge huse med hammer, søm og træ -
  • 120:39 - 120:44
    - på trods af den teknologi vi har idag, er absurd -
  • 120:44 - 120:47
    - og det vil gå samme vej mht. reduktion i arbejdsstyrken -
  • 120:47 - 120:50
    - som fremstillingsindustrien i USA generelt oplever.
  • 120:51 - 120:56
    En undersøgelse, foretaget af økonomen David Autor fra MIT -
  • 120:56 - 121:00
    - viser, at vores middelklasse er forældet -
  • 121:00 - 121:03
    - og bliver erstattet af automatisering.
  • 121:04 - 121:07
    Mekanisering er helt enkelt mere produktivt -
  • 121:07 - 121:10
    - effektivt og bæredygtigt, end menneskelig arbejdskraft -
  • 121:10 - 121:13
    - i praktisk talt alle økonomiske sektorer i dag.
  • 121:13 - 121:17
    Maskiner har ikke behov for ferie, pauser, forsikring og pensioner -
  • 121:17 - 121:19
    - og de kan arbejde 24 timer i døgnet, hver dag.
  • 121:20 - 121:22
    Produktionsoutput og præcision sammenlignet med -
  • 121:22 - 121:25
    - menneskelig arbejdskraft er uovertruffen.
  • 121:26 - 121:29
    Repetitiv, menneskelig arbejdskraft er ved at blive forældet -
  • 121:29 - 121:31
    - og mere og mere upraktisk Verden over -
  • 121:31 - 121:34
    - og den arbejdsløshed vi ser i dag -
  • 121:34 - 121:37
    - er fundamentalt set resultatet af denne -
  • 121:37 - 121:40
    - evolution i teknologisk effektivitet.
  • 121:40 - 121:44
    I årevis har markedsøkonomer afvist dette voksende mønster -
  • 121:44 - 121:47
    - som kan kaldes 'teknologisk arbejdsløshed' -
  • 121:47 - 121:50
    - fordi nye sektorer hele tiden syntes at dukke op -
  • 121:50 - 121:53
    - og absorbere de fortrængte arbejdere.
  • 121:53 - 121:56
    I dag er servicesektoren den eneste reelle absorbent -
  • 121:56 - 122:00
    - og beskæftiger pt. over 80% af den amerikanske arbejdsstyrke -
  • 122:00 - 122:04
    - og de fleste industrialiserede lande er lige i hælene.
  • 122:04 - 122:06
    Men denne sektor udfordres nu -
  • 122:06 - 122:09
    - i stigende grad af automatiserede kiosker -
  • 122:09 - 122:13
    - automatiserede restauranter, og sågar butikker.
  • 122:13 - 122:15
    Økonomerne er endelig begyndt -
  • 122:15 - 122:17
    - at anerkende det, de i årevis har benægtet:
  • 122:17 - 122:21
    Teknologisk arbejdsløshed fremskynder ikke kun den nuværende -
  • 122:21 - 122:23
    - arbejdsmarkedskrise vi oplever -
  • 122:23 - 122:26
    - Verden over, pga. finanskrisen -
  • 122:26 - 122:28
    - men jo mere recessionen tiltager -
  • 122:28 - 122:31
    - desto hurtigere mekaniserer industrien.
  • 122:31 - 122:33
    Hagen, som ikke synes at trænge ind, er -
  • 122:33 - 122:36
    - at jo hurtigere der mekaniseres for at spare penge -
  • 122:36 - 122:38
    - jo flere, der mister deres job -
  • 122:38 - 122:41
    - desto hurtigere reduceres befolkningens købekraft.
  • 122:41 - 122:43
    Det betyder, at mens virksomhederne -
  • 122:43 - 122:45
    - kan producere billigere varer -
  • 122:45 - 122:48
    - har færre og færre råd til at købe dem -
  • 122:48 - 122:51
    - uanset hvor billige de bliver.
  • 122:51 - 122:54
    Pointen er, at 'arbejde-for-indkomst'-spillet -
  • 122:54 - 122:57
    - langsomt er ved at stoppe op.
  • 122:57 - 122:59
    Hvis du et øjeblik overvejer -
  • 122:59 - 123:02
    - hvilke jobs, der findes i dag -
  • 123:02 - 123:05
    - som kunne overtages af automatisering -
  • 123:06 - 123:08
    - så vil du se, at 75% af den globale arbejdsstyrke -
  • 123:08 - 123:11
    - kunne erstattes af mekanisering i morgen.
  • 123:12 - 123:15
    Og det er derfor, at der i en ressourcebaseret økonomi -
  • 123:15 - 123:18
    - ikke er noget monetært markedssystem.
  • 123:18 - 123:20
    Ingen penge overhovedet.
  • 123:20 - 123:21
    For der er ikke behov for dem.
  • 123:21 - 123:23
    En ressourcebaseret økonomi anerkender -
  • 123:23 - 123:26
    - mekaniseringens effektivitet -
  • 123:26 - 123:28
    - og byder den velkommen.
  • 123:28 - 123:30
    Den kæmper ikke imod, som vi gør i dag.
  • 123:31 - 123:33
    Hvorfor? Fordi det er uforsvarligt -
  • 123:33 - 123:37
    - ikke at interessere sig for effektivitet og bæredygtighed.
  • 123:38 - 123:41
    Hvilket bringer os tilbage til vores bysystem.
  • 123:41 - 123:43
    I centrum finder vi den centrale kuppel -
  • 123:43 - 123:45
    - som ikke kun huser uddannelsesfaciliteter -
  • 123:45 - 123:48
    - og fungerer som transportcentrum -
  • 123:48 - 123:50
    - men også indeholder den hovedcomputer -
  • 123:50 - 123:52
    - som styrer byens tekniske systemer.
  • 123:52 - 123:56
    Byen er i virkeligheden én, stor automatiseret maskine.
  • 123:56 - 123:58
    Den har sensorer i alle de tekniske ringe -
  • 123:58 - 124:00
    - som holder øje med landbrug -
  • 124:00 - 124:04
    - energihøst, produktion, distribution, osv.
  • 124:04 - 124:07
    Ville det være nødvendigt med menneskeligt tilsyn -
  • 124:07 - 124:10
    - i tilfælde af fejl eller lignende?
  • 124:10 - 124:11
    Formentlig, ja.
  • 124:11 - 124:13
    Men behovet ville svinde ind med tiden -
  • 124:13 - 124:15
    - efterhånden som systemerne forbedredes.
  • 124:15 - 124:17
    Skete det i morgen, ville måske 3% -
  • 124:17 - 124:19
    - af byens befolkning være påkrævet -
  • 124:20 - 124:22
    - til dette arbejde, hvis man går i detaljer.
  • 124:22 - 124:24
    Og jeg kan forsikre dig om -
  • 124:24 - 124:26
    - at i et økonomisk system, som rent faktisk -
  • 124:26 - 124:28
    - er designet til at tage sig af dig -
  • 124:29 - 124:31
    - og sikre dit velvære -
  • 124:31 - 124:33
    - uden at du er nødt til at underkaste dig -
  • 124:33 - 124:35
    - et dagligt, privat diktatur -
  • 124:35 - 124:38
    - som oftest i form af et job, som enten -
  • 124:38 - 124:40
    - er teknisk unødvendigt, eller socialt ligegyldigt -
  • 124:41 - 124:44
    - mens du kæmper med en gæld, som ikke eksisterer -
  • 124:44 - 124:46
    - bare for at klare dagen og vejen...
  • 124:46 - 124:50
    Jeg garanterer dig, at folk frivilligt ville tilbyde deres tid -
  • 124:50 - 124:53
    - for at vedligeholde og forbedre et system -
  • 124:53 - 124:56
    - som rent faktisk tager sig af dem.
  • 124:57 - 125:00
    Udover dette 'incitamentsproblem' -
  • 125:00 - 125:02
    - er det bredt antaget -
  • 125:02 - 125:04
    - at hvis der ikke er et eksternt pres -
  • 125:04 - 125:07
    - på folk for at 'arbejde for føden' -
  • 125:07 - 125:09
    - så vil de bare sidde på deres flade -
  • 125:09 - 125:12
    - og ende med at blive fede, dovne drys.
  • 125:12 - 125:14
    Det er noget vrøvl.
  • 125:14 - 125:17
    Det arbejdsmarkedssystem vi har i dag -
  • 125:17 - 125:19
    - genererer faktisk dovenskab.
  • 125:19 - 125:22
    Det forebygger den ikke.
  • 125:22 - 125:24
    Tænk tilbage, til da du var barn -
  • 125:24 - 125:27
    - fuld af liv, og interesseret i at lære nyt.
  • 125:27 - 125:30
    Du kreerede og undersøgte...
  • 125:30 - 125:33
    Men som tiden skred frem, skubbede systemet dig -
  • 125:33 - 125:36
    - henimod at finde ud af, hvordan du skulle tjene penge.
  • 125:36 - 125:38
    Og fra den første undervisningstime -
  • 125:38 - 125:41
    - til studierne på universitetet, blev du indsnævret.
  • 125:41 - 125:44
    Kun for at komme ud på den anden side -
  • 125:44 - 125:46
    - som et tandhjul i en model -
  • 125:46 - 125:49
    - som sender al profitten til den ene procent i toppen.
  • 125:49 - 125:52
    Videnskabelige studier har nu vist, at folk rent faktisk -
  • 125:52 - 125:55
    - ikke motiveres af pengebelønninger -
  • 125:55 - 125:58
    - når det handler om opfindsomhed og skabelse.
  • 125:58 - 126:00
    Skabelsen i sig selv er belønningen.
  • 126:01 - 126:04
    Penge fungerer kun som incitament -
  • 126:04 - 126:06
    - for repetitive, kedelige handlinger -
  • 126:06 - 126:10
    - en rolle vi netop har vist kan overtages af maskiner.
  • 126:10 - 126:12
    Når vi taler om innovation -
  • 126:12 - 126:15
    - eller aktivering af den menneskelige hjerne -
  • 126:15 - 126:18
    - er pengeincitament faktisk beviseligt en hindring -
  • 126:18 - 126:21
    - som forhindrer, og flytter fokus fra, kreativ tænkning.
  • 126:21 - 126:24
    Og det kan måske forklare, hvorfor Nicola Tesla, Brdr. Wright -
  • 126:24 - 126:27
    - og andre opfindere, som har bidraget massivt -
  • 126:27 - 126:28
    - til vores nuværende verden -
  • 126:28 - 126:32
    - aldrig udviste et monetært incitament for at gøre det.
  • 126:32 - 126:35
    Penge er faktisk et falsk incitament -
  • 126:35 - 126:38
    - og skaber 100 gange mere forvrængning -
  • 126:38 - 126:40
    - end bidrag.
  • 126:42 - 126:45
    God morgen, børn. Sæt Jer ned, tak.
  • 126:45 - 126:48
    Det første, jeg kunne tænke mig, er at tage en spørgerunde -
  • 126:48 - 126:52
    - og høre, hvad I kunne tænke Jer at blive, når I bliver voksne.
  • 126:52 - 126:54
    Er der en, der vil begynde?
  • 126:54 - 126:56
    Ok, hvad med dig, Sarah?
  • 126:56 - 127:01
    Jeg vil arbejde på McDonald's, ligesom min mor!
  • 127:01 - 127:04
    Nåh, det er måske en familietradition?
  • 127:04 - 127:06
    Hvad med dig, Linda?
  • 127:06 - 127:08
    Når jeg bliver stor, vil jeg være -
  • 127:08 - 127:11
    - luder på New Yorks gader!
  • 127:11 - 127:13
    Nåh! Ren glamour-pige, hva?
  • 127:13 - 127:15
    Meget ambitiøst.
  • 127:15 - 127:17
    Hvad siger du, Tommy?
  • 127:17 - 127:19
    Når jeg bliver stor, vil jeg være en rig -
  • 127:19 - 127:21
    - elitær forretningsmand, som arbejder -
  • 127:21 - 127:23
    - på Wall Street og tjener penge -
  • 127:23 - 127:25
    - på udenlandske økonomiers kollaps.
  • 127:25 - 127:26
    En iværksætter!
  • 127:26 - 127:30
    Og rart med lidt multikulturel interesse!
  • 127:32 - 127:34
    [Kulturofre]
  • 127:34 - 127:36
    Som tidligere nævnt anvender en ressourcebaseret økonomi -
  • 127:36 - 127:40
    - den videnskabelige metode på sociale anliggender -
  • 127:40 - 127:43
    - og dette er ikke begrænset til teknisk effektivitet.
  • 127:44 - 127:46
    Den tager også direkte hensyn til menneskelig -
  • 127:46 - 127:49
    - og social velfærd, og til de faktorer, der skaber dem.
  • 127:50 - 127:52
    Hvad nytter et socialt system, hvis det ikke i sidste ende -
  • 127:52 - 127:56
    - producerer glæde og fredelig sameksistens?
  • 127:56 - 127:58
    Det er vigtigt at pointere -
  • 127:58 - 128:00
    - at hvis vi fjerner pengesystemet -
  • 128:00 - 128:03
    - og giver folk de basale livsnødvendigheder -
  • 128:03 - 128:05
    - vil vi se en global reduktion -
  • 128:05 - 128:08
    - i kriminalitet på omkring 95% nærmest med det samme -
  • 128:08 - 128:12
    - for der er intet at stjæle, fuske, eller narre sig til.
  • 128:12 - 128:15
    95% af alle indsatte i fængsler i dag, sidder der -
  • 128:15 - 128:18
    - for en pengerelateret forbrydelse, eller stofmisbrug -
  • 128:18 - 128:23
    - og stofmisbrug er en lidelse, ikke en forbrydelse.
  • 128:23 - 128:25
    Men hvad så med de resterende 5%?
  • 128:25 - 128:27
    De virkelig voldelige.
  • 128:27 - 128:29
    Dem, der ofte synes at være voldelige -
  • 128:29 - 128:31
    - bare for at være voldelige.
  • 128:31 - 128:35
    Er de bare 'onde' mennesker?
  • 128:35 - 128:40
    Grunden til, at jeg helt enkelt synes det er spild af tid -
  • 128:40 - 128:44
    - at diskutere moralske værdier -
  • 128:44 - 128:47
    - i forhold til vold, er -
  • 128:47 - 128:50
    - at det ikke på nogen måde forbedrer -
  • 128:50 - 128:54
    - vores forståelse af hverken årsagerne til den -
  • 128:54 - 128:58
    - eller hvordan man forebygger voldelig adfærd.
  • 128:58 - 129:02
    Folk spørger somme tider, om jeg tror på tilgivelse af kriminelle.
  • 129:02 - 129:04
    Mit svar på det er -
  • 129:04 - 129:07
    - "Nej, jeg tror ikke på tilgivelse" -
  • 129:07 - 129:10
    - "ligesom jeg ikke tror på fordømmelse."
  • 129:10 - 129:13
    Det er først når vi, som samfund -
  • 129:13 - 129:16
    - antager samme holdning til behandling af vold -
  • 129:16 - 129:20
    - som vi antager til folkehelbred og forebyggende medicin -
  • 129:20 - 129:23
    - og ikke som et 'moralsk onde'...
  • 129:23 - 129:26
    Det er først, når vi foretager den ændring -
  • 129:26 - 129:28
    - i vore egne attituder, antagelser og værdier -
  • 129:28 - 129:32
    - at vi faktisk vil opnå en reduktion i mængden -
  • 129:32 - 129:35
    - af vold, i stedet for at stimulere den -
  • 129:35 - 129:37
    - som er det, vi gør nu.
  • 129:37 - 129:40
    Jo mere retfærdighed du søger, desto mere såret bliver du -
  • 129:40 - 129:42
    - for retfærdighed eksisterer ikke.
  • 129:42 - 129:46
    Der er, hvad der er derude. Det er det.
  • 129:46 - 129:50
    Med andre ord, er folk præget til at blive racistiske.
  • 129:50 - 129:53
    Hvis de er vokset op i et miljø, som taler for det -
  • 129:53 - 129:55
    - hvordan kan du så klandre dem for det?
  • 129:55 - 129:58
    De er ofre for en subkultur.
  • 129:58 - 130:00
    Og derfor skal de hjælpes.
  • 130:00 - 130:04
    Pointen er, at vi må redesigne de omgivelser -
  • 130:04 - 130:06
    - der skaber afvigende adfærd.
  • 130:06 - 130:07
    Det er dem, der er problemet.
  • 130:07 - 130:09
    Ikke smide folk i fængsel.
  • 130:10 - 130:13
    Det er derfor, at dommere og advokater... -
  • 130:13 - 130:15
    - 'det frie valg' og lignende koncepter -
  • 130:15 - 130:20
    - er farlige, fordi de misinformerer os.
  • 130:20 - 130:23
    "Den person er 'ond'", eller "Den person er 'seriemorder'".
  • 130:23 - 130:25
    Seriemordere skabes.
  • 130:25 - 130:30
    Ligesom soldater bliver seriemordere med maskingeværer.
  • 130:30 - 130:33
    De gøres til dræbermaskiner, men ingen ser på dem -
  • 130:33 - 130:35
    - som mordere eller attentatmænd -
  • 130:35 - 130:37
    - fordi det er 'naturligt'.
  • 130:37 - 130:39
    Så vi klandrer folk.
  • 130:39 - 130:42
    Vi siger: "Den fyr er nazist, han torturerede jøder."
  • 130:42 - 130:45
    Nej, han blev opdraget til at torturere jøder.
  • 130:45 - 130:48
    Hvis du først accepterer, at folk -
  • 130:48 - 130:51
    - har et individuelt valg, og at de er fri -
  • 130:51 - 130:53
    - til at foretage disse valg... underforstået -
  • 130:53 - 130:56
    - uden udefrakommende indflydelse -
  • 130:56 - 130:58
    - så er jeg stået af.
  • 130:58 - 131:02
    Vi er alle, i alle vore valg, påvirket af -
  • 131:02 - 131:05
    - den kultur vi lever i, af vore forældre -
  • 131:05 - 131:07
    - og af de fremherskende værdier.
  • 131:07 - 131:11
    Vi er under indflydelse, så der kan ikke være 'frie' valg.
  • 131:11 - 131:14
    "Hvad er det bedste land i Verden?" Det sande svar er:
  • 131:14 - 131:16
    "Jeg har ikke været Verden rundt, og jeg ved ikke nok" -
  • 131:16 - 131:20
    - "om forskellige kulturer, til at svare på det spørgsmål."
  • 131:20 - 131:22
    Jeg kender ingen, som taler på den måde.
  • 131:22 - 131:25
    De svarer: "Det er gode, gamle USA!"
  • 131:25 - 131:26
    "Det bedste land i Verden!"
  • 131:26 - 131:29
    Der er ingen analyse... "Har du været i Indien?" - "Nej."
  • 131:29 - 131:30
    "Har du været i England?" - "Nej."
  • 131:30 - 131:32
    "Har du været i Frankrig?" - "Nej."
  • 131:32 - 131:34
    "Jamen, hvad bygger du så dine antagelser på?"
  • 131:34 - 131:36
    De kan ikke svare. De bliver sure på dig.
  • 131:36 - 131:37
    De siger "Hvem fanden tror du, du er?"
  • 131:37 - 131:40
    "Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal tro!"
  • 131:40 - 131:42
    Men glem ikke, at du har med forskruede mennesker at gøre.
  • 131:42 - 131:45
    De er ikke ansvarlige for deres svar.
  • 131:45 - 131:48
    De er ofre for deres kultur, hvilket betyder -
  • 131:48 - 131:51
    - at de er influeret af deres kultur.
  • 132:09 - 132:16
    [4. del: Opstigning]
  • 132:18 - 132:20
    Når vi overvejer en ressourcebaseret økonomi -
  • 132:20 - 132:23
    - er der ofte en række modargumenter, som...
  • 132:23 - 132:25
    [Hey! Hey!] (afbryder)
  • 132:25 - 132:27
    [Øhm! Hey!]
  • 132:27 - 132:29
    [Stop lige en halv!]
  • 132:29 - 132:34
    [Jeg ved, hvad det her er. Det her kaldes Marxisme, makker!]
  • 132:34 - 132:38
    [Stalin myrdede 800 mia. mennesker, takket være idéer som denne!]
  • 132:38 - 132:42
    [Min far døde i Gulag!]
  • 132:42 - 132:44
    [Kommunist! Fascist!]
  • 132:44 - 132:46
    [Du kan ikke lide USA. Du burde rejse væk!]
  • 132:46 - 132:47
    Ok, ro på, alle sammen...
  • 132:47 - 132:49
    [Død over Den Nye Verdensorden!]
  • 132:49 - 132:51
    [Død over Den Nye Verdensorden!]
  • 132:51 - 132:53
    "Og da publikums irrationalitet voksede" -
  • 132:53 - 132:55
    - "fik den chokerede og forvirrede fortæller" -
  • 132:55 - 132:58
    - "pludselig et dødeligt hjerteanfald."
  • 133:00 - 133:05
    "Og den tilsyneladende kommunistiske propagandafilm døde med ham."
  • 133:06 - 133:09
    [Sytemfejl]
  • 133:11 - 133:13
    [Sikkerhedskopi aktiveret... Gendannet]
  • 133:14 - 133:17
    Jeg har sagt den slags ting til folk -
  • 133:17 - 133:19
    - i forskellige tænketanke -
  • 133:19 - 133:23
    - du ved, 'Club of Rome' og lignende -
  • 133:23 - 133:25
    - og de siger: "Marxist!"
  • 133:25 - 133:27
    Hvad? Marxist? Hvor kom det fra?
  • 133:27 - 133:30
    De holder fast i et ikon -
  • 133:30 - 133:33
    - det er som en Hellig Gral for dem.
  • 133:33 - 133:35
    Og den er så nem.
  • 133:35 - 133:38
    Folk spørger, om jeg er socialist, kommunist eller kapitalist.
  • 133:38 - 133:41
    Jeg siger: "Jeg er ingen af delene. Hvorfor tror du" -
  • 133:41 - 133:43
    - "at det er de eneste valgmuligheder?"
  • 133:43 - 133:45
    Alle disse politiske konstruktioner -
  • 133:45 - 133:47
    - blev skabt af forfattere, som antog -
  • 133:47 - 133:50
    - at vi bor på en planet med uendelige ressourcer.
  • 133:50 - 133:53
    Ikke én af disse politiske filosofier så meget som -
  • 133:53 - 133:57
    - overvejer, at vi kan løbe tør for noget.
  • 133:57 - 134:01
    Jeg tror, at kommunisme, socialisme, det fri marked, fascisme -
  • 134:01 - 134:04
    - er en del af den sociale evolution.
  • 134:04 - 134:06
    Man kan ikke tage et gigantisk skridt -
  • 134:06 - 134:08
    - fra én kultur til en anden.
  • 134:08 - 134:10
    Der er mellemliggende systemer.
  • 134:10 - 134:12
    Før vi når til nogen 'isme', har vi et livsgrundlag -
  • 134:12 - 134:14
    - og dette livsgrundlag er, som jeg enklest muligt -
  • 134:14 - 134:16
    - har beskrevet det, alle de forhold, som er påkrævet for -
  • 134:16 - 134:17
    - at vi kan foretage vores næste vejrtrækning.
  • 134:17 - 134:20
    Og det involverer den luft vi indånder -
  • 134:20 - 134:23
    - det vand og den sikkerhed vi har -
  • 134:23 - 134:25
    - og den uddannelse vi har adgang til.
  • 134:25 - 134:28
    Alle de ting, som vi deler og bruger, og som intet liv -
  • 134:28 - 134:31
    - i nogen kultur, kan undvære.
  • 134:31 - 134:35
    Vi bliver nødt til at 'genstarte' fra livsgrundlaget -
  • 134:35 - 134:38
    - og livsgrundlaget er ikke længere nogen 'isme'.
  • 134:38 - 134:41
    Det er 'analyse af livsværdi'.
  • 134:42 - 134:43
    [På den anden side af hegnet]
  • 134:44 - 134:46
    Det er et historisk faktum -
  • 134:46 - 134:49
    - at den dominerende, intellektuelle kultur -
  • 134:49 - 134:51
    - i ethvert samfund, reflekterer dets -
  • 134:51 - 134:54
    - dominerende gruppes interesser.
  • 134:54 - 134:56
    I et samfund, hvor man ejer slaver -
  • 134:56 - 134:59
    - vil opfattelsen af mennesket og menneskerettigheder -
  • 134:59 - 135:03
    - reflekteres i slaveejernes behov.
  • 135:03 - 135:05
    Og i et samfund, som er baseret på -
  • 135:05 - 135:11
    - visse menneskers magt til at kontrollere og profittere på -
  • 135:11 - 135:14
    - millioner af menneskers liv og arbejde -
  • 135:14 - 135:16
    - vil den dominerende, intellektuelle kultur -
  • 135:16 - 135:19
    - reflektere denne gruppes behov.
  • 135:19 - 135:22
    Så kigger man over hele linjen -
  • 135:22 - 135:25
    - vil de idéer som præger psykologien -
  • 135:25 - 135:28
    - sociologien, historien -
  • 135:28 - 135:31
    - politisk økonomi og politisk videnskab -
  • 135:31 - 135:35
    - i bund og grund reflektere visse elitære interesser.
  • 135:35 - 135:38
    De akademikere, der sætter for store spørgsmålstegn -
  • 135:38 - 135:41
    - bliver ofte skubbet til side -
  • 135:41 - 135:44
    - eller stemplet som 'radikale'.
  • 135:44 - 135:46
    De dominerende værdier i en kultur -
  • 135:46 - 135:48
    - har en tendens til at understøtte -
  • 135:48 - 135:50
    - og fastholde det, kulturen belønner.
  • 135:50 - 135:52
    Og i et samfund, hvor succes og status -
  • 135:52 - 135:55
    - måles i materiel rigdom -
  • 135:55 - 135:57
    - modsat socialt bidrag -
  • 135:57 - 136:02
    - er det nemt at forstå hvorfor Verden ser ud, som den gør.
  • 136:02 - 136:04
    Vi har at gøre med en sygdom i værdisystemet -
  • 136:04 - 136:06
    - komplet denatureret -
  • 136:06 - 136:09
    - i hvilket personlig og social velfærd -
  • 136:09 - 136:12
    - er blevet sekundær i forhold til de skadelige -
  • 136:12 - 136:15
    - forestillinger om kunstig rigdom og uendelig vækst.
  • 136:15 - 136:17
    Og som en virus har denne sygdom -
  • 136:17 - 136:20
    - nu spredt sig til regeringer, nyhedsmedier -
  • 136:20 - 136:24
    - underholdning og sågar den akademiske verden.
  • 136:24 - 136:26
    Denne struktur har nogle -
  • 136:26 - 136:28
    - indbyggede beskyttelsesmekanismer -
  • 136:28 - 136:30
    - imod alt, som kunne true den.
  • 136:30 - 136:33
    Den markedsøkonomiske religions disciple -
  • 136:33 - 136:36
    - de 'selvudnævnte vogtere af status quo' -
  • 136:36 - 136:40
    - finder konstant måder at undvige enhver tankegang -
  • 136:40 - 136:43
    - som kan true deres tro.
  • 136:43 - 136:47
    Den mest almindelige er 'projicerede dualismer'.
  • 136:47 - 136:50
    Hvis du ikke er republikaner, så må du være demokrat.
  • 136:50 - 136:53
    Hvis du ikke er kristen, så er du sikkert satanist.
  • 136:53 - 136:55
    Og mener du, at samfundet kan gøres meget bedre -
  • 136:55 - 136:57
    - ved at overveje... hmm... -
  • 136:57 - 136:59
    - at tage sig af alle?
  • 136:59 - 137:01
    Så er du bare en utopist.
  • 137:01 - 137:04
    Og den snedigste af dem alle:
  • 137:04 - 137:06
    Hvis du ikke er for det fri marked -
  • 137:06 - 137:09
    - så må du være imod frihed, punktum.
  • 137:09 - 137:11
    Jeg tror på frihed!
  • 137:11 - 137:13
    Hver gang du hører ordet 'frihed' -
  • 137:13 - 137:15
    - eller ordene 'statslig indblanding' blive ytret -
  • 137:15 - 137:20
    - betyder det - afkodet:
  • 137:20 - 137:23
    'Blokering af private pengebesidderes mulighed for' -
  • 137:23 - 137:27
    - 'at skabe flere penge ud af penge'.
  • 137:28 - 137:30
    Det er det hele. Alt det andet, de siger:
  • 137:30 - 137:31
    "Vi har brug for flere varer til folk" -
  • 137:31 - 137:36
    - eller: "Det fri marked er frihed mod tyranni", osv.
  • 137:36 - 137:38
    Det kan alt sammen afkodes til at betyde det samme -
  • 137:38 - 137:41
    - og du vil kunne finde en direkte sammenhæng -
  • 137:41 - 137:43
    - hver gang de ytrer sig.
  • 137:43 - 137:46
    På en måde kan vi kalde det en 'syntaks'.
  • 137:46 - 137:51
    En styrende syntaks for forståelse og for værdi.
  • 137:51 - 137:54
    Den er styrende, selv udenfor deres egen erkendelse af det.
  • 137:54 - 137:56
    Så de kan finde på at sige: "Sådan mente jeg det slet ikke!"
  • 137:56 - 137:58
    Men det gjorde de faktisk.
  • 137:58 - 138:00
    Ligesom du taler grammatisk -
  • 138:00 - 138:02
    - og følger grammatiske regler -
  • 138:02 - 138:04
    - uden bevidst at tænke over, hvad disse er.
  • 138:04 - 138:08
    Jeg kalder det den 'herskende værdi-syntaks'.
  • 138:08 - 138:12
    Hver gang de anvender disse fraser:
  • 138:12 - 138:15
    'statslig indblanding', 'mangel på frihed' eller blot 'frihed' -
  • 138:15 - 138:18
    - 'fremgang' eller 'udvikling' -
  • 138:18 - 138:23
    - kan det afkodes til at betyde det samme.
  • 138:23 - 138:26
    Når du hører ordet 'frihed' -
  • 138:26 - 138:28
    - plejer det at være i samme sætning -
  • 138:28 - 138:30
    - som noget de kalder 'demokrati'.
  • 138:30 - 138:33
    Det er fascinerende, at folk i dag tror -
  • 138:33 - 138:35
    - at de har nogen som helst reel indflydelse -
  • 138:35 - 138:38
    - på den politik regeringen fører -
  • 138:38 - 138:40
    - og helt glemmer, at systemets natur -
  • 138:40 - 138:43
    - sætter alting til salg.
  • 138:43 - 138:46
    Den eneste stemme, der tæller, er den økonomiske -
  • 138:46 - 138:48
    - og det er ligegyldigt hvor meget nogen -
  • 138:48 - 138:51
    - aktivist råber op om etik og ansvarlighed.
  • 138:51 - 138:55
    I et markedssystem er hver eneste politiker -
  • 138:55 - 138:58
    - hvert eneste lovforslag, og enhver regering til salg.
  • 138:58 - 139:02
    På trods af de $20 bio. store bankpakker -
  • 139:02 - 139:04
    - som blev givet fra 2007 og frem -
  • 139:04 - 139:06
    - en sum penge som kunne have ændret -
  • 139:06 - 139:09
    - f.eks. den globale energiinfrastruktur -
  • 139:09 - 139:10
    - til 100% vedvarende energikilder -
  • 139:10 - 139:13
    - men i stedet gik til en række institutioner -
  • 139:13 - 139:15
    - som på ingen måde hjælper samfundet -
  • 139:15 - 139:17
    - institutioner, der nemt kunne fjernes -
  • 139:17 - 139:20
    - i morgen, uden konsekvenser -
  • 139:20 - 139:22
    - så fortsætter den blinde tiltro til, at politik -
  • 139:22 - 139:28
    - og politikere er til for offentlighedens skyld.
  • 139:28 - 139:31
    Politik er en forretning -
  • 139:31 - 139:34
    - ikke anderledes end nogen anden i et markedssystem -
  • 139:34 - 139:38
    - og den betænker sine egne interesser før alle andres.
  • 139:38 - 139:43
    Jeg tror helt ærligt ikke på politisk handling.
  • 139:43 - 139:46
    Jeg tror, systemet udvider sig og trækker sig sammen, som det vil.
  • 139:46 - 139:48
    Det imødekommer forandringer.
  • 139:48 - 139:50
    Jeg tror, at borgerrettighedsbevægelsen -
  • 139:50 - 139:52
    - er bekvemmelig for landets ejere.
  • 139:52 - 139:55
    Jeg tror, de ser på, hvordan de kan udnytte den.
  • 139:55 - 139:58
    En vis mængde frihed lyder godt -
  • 139:58 - 140:01
    - og illusionen om den; giv folk en valgdag en gang om året -
  • 140:01 - 140:04
    - så illusionen om ligegyldige valgmuligheder består.
  • 140:04 - 140:08
    Et meningsløst valg, så vi som slaver kan gå rundt og sige -
  • 140:08 - 140:11
    - "Jeg har stemt". Reglerne for enhver politisk debat er fastsat -
  • 140:11 - 140:13
    - før debatten overhovedet begynder, og enhver anden -
  • 140:13 - 140:15
    - marginaliseres og fremstilles som enten -
  • 140:15 - 140:18
    - kommunist eller illoyal.
  • 140:18 - 140:20
    En 'skør kule'.
  • 140:20 - 140:22
    Det nye er 'konspiration'. De har selv fremelsket det.
  • 140:22 - 140:25
    Noget, som aldrig så meget som må overvejes:
  • 140:25 - 140:28
    At magtfulde mennesker måske udtænker skumle planer!
  • 140:28 - 140:33
    "Aldrig i livet! Du er skør! Du er 'konspirationsteoretiker'!"
  • 140:34 - 140:37
    Der er to af systemets forsvarsmekanismer -
  • 140:37 - 140:40
    - som hele tiden gentages.
  • 140:40 - 140:44
    Den første er idéen om, at systemet er 'årsagen' -
  • 140:44 - 140:47
    - til vores materielle fremgang.
  • 140:47 - 140:49
    Det er ikke rigtigt.
  • 140:49 - 140:52
    Der er to fundamentale årsager til -
  • 140:52 - 140:55
    - at vi har skabt denne såkaldte 'rigdom' -
  • 140:55 - 140:57
    - og befolkningstilvækst.
  • 140:58 - 141:01
    1: Den eksponentielle fremgang i produktionsteknologi.
  • 141:01 - 141:04
    Altså videnskabelig opfindsomhed.
  • 141:04 - 141:09
    2: Opdagelsen af rigelige mængder kulbrinte-energi -
  • 141:09 - 141:13
    - som er fundamentet for hele det socioøkonomiske system.
  • 141:13 - 141:15
    Det frie, kapitalistiske, monetære -
  • 141:15 - 141:18
    - markedssystem - hvad du end kalder det -
  • 141:18 - 141:21
    - har blot flydt med strømmen af disse opdagelser -
  • 141:21 - 141:25
    - med et forvrænget incitamentsystem og en vilkårlig -
  • 141:25 - 141:30
    - og stærkt ulige metode til anvendelse og distribution af dem.
  • 141:30 - 141:34
    Det andet forsvar er en aggressiv social fordom -
  • 141:34 - 141:36
    - skabt af årtiers propaganda -
  • 141:36 - 141:39
    - som ser alle andre sociale systemer -
  • 141:39 - 141:41
    - som en glidebane hen imod såkaldt 'tyranni' -
  • 141:41 - 141:45
    - med henvisning til Stalin, Mao, Hitler -
  • 141:45 - 141:47
    - og antallet af mennesker, de slog ihjel.
  • 141:47 - 141:50
    Uanset hvor despotiske disse mænd -
  • 141:50 - 141:54
    - og den tilgang til samfundet de stod for, var...
  • 141:54 - 141:56
    Når vi taler om dødstal -
  • 141:56 - 141:58
    - når vi taler om det systematiske -
  • 141:58 - 142:00
    - daglige massemord på mennesker -
  • 142:00 - 142:05
    - så er der intet, der kan måle sig med det, vi har i dag.
  • 142:05 - 142:10
    Hungersnød, i hvert fald i hele det forrige århundrede -
  • 142:10 - 142:13
    - er ikke opstået som følge af mangel på mad -
  • 142:13 - 142:16
    - men som følge af relativ fattigdom.
  • 142:16 - 142:20
    De økonomiske ressourcer er så uretfærdigt distribueret -
  • 142:20 - 142:24
    - at de fattige helt enkelt ikke har råd til -
  • 142:24 - 142:26
    - at købe den mad, som ville have været tilgængelig -
  • 142:26 - 142:29
    - hvis de havde haft råd til at betale for den.
  • 142:30 - 142:32
    Det er et eksempel på 'strukturel vold'.
  • 142:32 - 142:37
    Et andet eksempel: I Afrika og andre steder -
  • 142:37 - 142:40
    - men særligt i Afrika -
  • 142:40 - 142:43
    - dør millioner af mennesker af AIDS.
  • 142:43 - 142:45
    Hvorfor dør de?
  • 142:45 - 142:47
    Det er ikke fordi vi ikke kan behandle AIDS.
  • 142:47 - 142:51
    Der er millioner af mennesker i de rige lande -
  • 142:51 - 142:55
    - som lever fint med sygdommen -
  • 142:55 - 142:57
    - fordi de har adgang til medicin.
  • 142:57 - 143:00
    De mennesker i Afrika, som dør af AIDS -
  • 143:00 - 143:03
    - dør ikke som følge af HIV -
  • 143:03 - 143:06
    - de dør, fordi de ikke har penge til -
  • 143:06 - 143:09
    - at betale for den medicin, der kan holde dem i live.
  • 143:09 - 143:11
    Ghandi indså dette. Han sagde:
  • 143:11 - 143:16
    "Den mest dødbringende form for vold er fattigdom."
  • 143:16 - 143:18
    Og det er helt rigtigt.
  • 143:18 - 143:23
    Fattigdom dræber langt flere mennesker end samtlige krige -
  • 143:23 - 143:26
    - og samtlige mordere i historien -
  • 143:26 - 143:29
    - flere end samtlige selvmord i historien.
  • 143:29 - 143:32
    Strukturel vold dræber ikke bare flere mennesker -
  • 143:32 - 143:35
    - end al adfærdsrelateret vold sammenlagt.
  • 143:35 - 143:38
    Strukturel vold er også hovedårsagen -
  • 143:38 - 143:41
    - til adfærdsrelateret vold.
  • 143:43 - 143:46
    [På den anden side af tinden]
  • 143:47 - 143:51
    Olie er i dag fundamentet for, og til stede overalt i -
  • 143:51 - 143:55
    - den menneskelige civilisations konstruktion.
  • 143:55 - 144:00
    Der er energi svarende til 10 kalorier i olie og naturgas -
  • 144:00 - 144:04
    - for hver kalorie i den mad vi indtager i den Vestlige verden.
  • 144:04 - 144:07
    Gødning fremstilles af naturgas.
  • 144:07 - 144:09
    Pesticider fremstilles af olie.
  • 144:09 - 144:12
    Vi anvender oliedrevne maskiner til beplantning, overrisling -
  • 144:12 - 144:14
    - såning, transport og emballage. Vi pakker mad ind -
  • 144:14 - 144:17
    - i plastic. Det er olie. Al plastic er olie.
  • 144:17 - 144:19
    Der er 25 liter olie i hvert bildæk.
  • 144:19 - 144:23
    Olie er overalt. Allestedsnærværende. Og det er kun -
  • 144:23 - 144:25
    - takket være olie, at der er tæt ved 7 mia. -
  • 144:25 - 144:28
    - mennesker på planeten lige nu.
  • 144:28 - 144:30
    Fremkomsten af denne billige og nemme energi -
  • 144:30 - 144:32
    - som i øvrigt er ækvivalent med milliarder -
  • 144:32 - 144:36
    - af slaver, der arbejder i døgndrift -
  • 144:36 - 144:40
    - ændrede Verden radikalt i løbet af det sidste århundrede -
  • 144:40 - 144:43
    - og befolkningstallet er steget tifold.
  • 144:43 - 144:48
    Men i 2050 kan olien kun opretholde -
  • 144:48 - 144:50
    - halvdelen af den nuværende befolkning -
  • 144:50 - 144:52
    - med den nuværende livsstil.
  • 144:52 - 144:57
    Så den livsstilsomstilling, der skal til, er helt enorm.
  • 144:57 - 145:01
    Vi forbruger pt. 6 tønder olie, for hver ny tønde vi finder.
  • 145:01 - 145:03
    For 5 år siden brugte vi 4 tønder olie -
  • 145:03 - 145:05
    - for hver ny tønde vi fandt.
  • 145:05 - 145:07
    Om et år vil vi forbruge -
  • 145:07 - 145:09
    - 8 tønder, for hver ny vi finder.
  • 145:09 - 145:11
    For mig er det foruroligende -
  • 145:11 - 145:16
    - at der ikke er nogen nævneværdig, global indsats -
  • 145:16 - 145:20
    - fra regeringer og virksomheder, for at gøre noget andet.
  • 145:20 - 145:24
    Vi gør nogle halvhjertede forsøg på at bygge flere vindmøller -
  • 145:24 - 145:27
    - og måske at prøve noget med tidevandsenergi.
  • 145:27 - 145:31
    Vi forsøger at gøre vore biler en smule mere effektive -
  • 145:31 - 145:34
    - men der er ingen tegn på noget, der kunne ligne -
  • 145:34 - 145:36
    - en revolution på vej. Det er sporadisk -
  • 145:36 - 145:38
    - og det synes jeg er temmelig skræmmende.
  • 145:38 - 145:42
    Regeringerne, som lytter til økonomerne -
  • 145:42 - 145:45
    - der ikke anerkender det, vi taler om -
  • 145:45 - 145:50
    - prøver at stimulere forbruget, for at få tidligere tiders -
  • 145:50 - 145:53
    - fremgang tilbage.
  • 145:53 - 145:57
    De trykker endnu flere penge, som ingen sikkerhed har.
  • 145:57 - 145:59
    Så hvis økonomien bliver forbedret og kommer sig -
  • 145:59 - 146:01
    - og den berømte vækst kommer igen -
  • 146:01 - 146:03
    - vil det være en stakket frist, fordi -
  • 146:04 - 146:07
    - vi i løbet af måneder, ikke år -
  • 146:07 - 146:11
    - igen vil ramme en forsyningsbarriere.
  • 146:11 - 146:13
    Der vil komme endnu et prischok -
  • 146:13 - 146:15
    - og en endnu dybere recession.
  • 146:15 - 146:17
    Så jeg tror vi er på vej mod en række onde cirkler.
  • 146:17 - 146:19
    Økonomisk vækst - prischock -
  • 146:19 - 146:21
    - alt lukker ned. Det er der, vi er nu.
  • 146:21 - 146:25
    Så vil det gå opad igen, men vi står i en situation -
  • 146:25 - 146:29
    - hvor vi har mistet muligheden for at producere billig energi.
  • 146:29 - 146:32
    Vi står overfor en nedgang i olieproduktionen.
  • 146:32 - 146:35
    Det er umuligt at hente mere op hurtigere -
  • 146:35 - 146:39
    - hvilket betyder, at tingene lukker ned, og prisen på olie falder -
  • 146:39 - 146:45
    - som den gjorde i starten af 2009. Men når 'opsvinget' kommer -
  • 146:45 - 146:47
    - så stiger olieprisen igen.
  • 146:47 - 146:49
    For tiden ligger den på ca. $80 pr. tønde -
  • 146:49 - 146:52
    - og på trods af denne relativt lave pris -
  • 146:52 - 146:54
    - har folk som følge af finanskrisen -
  • 146:54 - 146:56
    - svært ved at betale.
  • 146:56 - 147:01
    Vi producerer for tiden godt 86 mio. tønder olie om dagen.
  • 147:01 - 147:04
    I løbet af de næste 10 år -
  • 147:04 - 147:08
    - skal vi erstatte ca. 14 mio. af disse med noget andet.
  • 147:09 - 147:12
    Der er intet, som kan komme i nærheden af -
  • 147:12 - 147:15
    - at erstatte bare 1% af den efterspørgsel.
  • 147:15 - 147:17
    Hvis vi ikke gør noget meget snart -
  • 147:17 - 147:21
    - vil der opstå et enormt energiunderskud.
  • 147:21 - 147:25
    Jeg tror den store fejltagelse ligger i -
  • 147:25 - 147:29
    - at vi ikke for et årti siden indså, at en samlet indsats-
  • 147:29 - 147:30
    - er påkrævet for sætte gang i udviklingen -
  • 147:30 - 147:32
    - af de vedvarende energikilder.
  • 147:32 - 147:35
    Jeg tror vore børnebørn vil se tilbage på denne tid -
  • 147:35 - 147:40
    - i total vantro; "I vidste, I havde at gøre" -
  • 147:40 - 147:42
    - "med en endelig ressource."
  • 147:42 - 147:45
    "Hvordan i alverden kunne I basere Jeres økonomi" -
  • 147:45 - 147:49
    - "på noget, som I vidste ville slippe op?"
  • 147:49 - 147:51
    For første gang i menneskets historie -
  • 147:51 - 147:55
    - står vores art overfor udtømning af en kerneressource -
  • 147:55 - 147:58
    - som er central for vores overlevelse.
  • 147:58 - 148:00
    Og pointen i joken er -
  • 148:00 - 148:02
    - at selv om olie bliver mere sjælden -
  • 148:02 - 148:05
    - vil det økonomiske system blive ved at prædike -
  • 148:05 - 148:07
    - sin kræftlignende vækstmodel -
  • 148:07 - 148:11
    - så folk kan gå ud og købe flere oliedrevne biler -
  • 148:11 - 148:16
    - for at skabe vækst og arbejdspladser, hvilket fremskynder nedturen.
  • 148:16 - 148:18
    Er der løsninger, som kan erstatte -
  • 148:18 - 148:20
    - fundamentet for olieøkonomien?
  • 148:20 - 148:21
    Selvfølgelig.
  • 148:22 - 148:24
    Men den nødvendige retning, der skal til for at opnå disse ændringer -
  • 148:24 - 148:28
    - kan ikke manifestere sig i markedssystemet -
  • 148:28 - 148:31
    - for nye løsninger kan kun implementeres -
  • 148:31 - 148:34
    - hvis de er profitable.
  • 148:34 - 148:37
    Der investeres ikke i vedvarende energikilder -
  • 148:37 - 148:40
    - fordi der ikke er penge i dem, hverken på kort eller lang sigt.
  • 148:40 - 148:43
    Og den forpligtelse, der skal til, for at det sker -
  • 148:43 - 148:46
    - kan kun indebære et alvorligt finansielt tab.
  • 148:46 - 148:49
    Derfor er der ikke noget pengeincitament -
  • 148:49 - 148:53
    - og uden et sådant, sker der ikke noget i dette system.
  • 148:54 - 148:56
    Desuden er 'Peak Oil'-problematikken -
  • 148:56 - 148:59
    - kun en af mange konsekvenser -
  • 148:59 - 149:03
    - af den miljømæssige og sociale togulykke, der venter forude.
  • 149:03 - 149:05
    Andre ressourcer, der er for nedadgående, er rent drikkevand -
  • 149:05 - 149:07
    - selve livets stof -
  • 149:07 - 149:09
    - som 2,8 mia. mennesker -
  • 149:09 - 149:11
    - nu har begrænset adgang til.
  • 149:12 - 149:16
    Og denne knaphed ser ud til at gælde 4 mia. i år 2030.
  • 149:16 - 149:18
    Fødevareproduktion.
  • 149:18 - 149:22
    Ødelæggelsen af dyrkbar jord, fra hvilken 99,7% -
  • 149:22 - 149:25
    - af alle menneskelige fødevareressourcer i dag kommer -
  • 149:25 - 149:29
    - foregår op til 40 gange hurtigere, end den kan retableres -
  • 149:29 - 149:32
    - og i løbet af de sidste 40 år, er 30% -
  • 149:32 - 149:34
    - af den dyrkbare landjord blevet gold.
  • 149:35 - 149:38
    For ikke at nævne, at kulbrinte-energi er rygraden -
  • 149:38 - 149:40
    - i dagens landbrug, og i takt med at den svinder ind -
  • 149:40 - 149:43
    - vil også fødevareproduktionen svinde ind.
  • 149:43 - 149:44
    For så vidt ressourcer generelt -
  • 149:44 - 149:48
    - vil vi, med vores nuværende forbrugsmønstre -
  • 149:48 - 149:51
    - i år 2030 have behov for 2 planeter.
  • 149:51 - 149:53
    For slet ikke at tale om den fortsatte destruktion -
  • 149:53 - 149:56
    - af livsnødvendig biodiversitet -
  • 149:56 - 149:58
    - som forårsager udryddelse af arter -
  • 149:58 - 150:01
    - og miljømæssig destabilisering overalt på kloden.
  • 150:01 - 150:03
    Samtidig med al denne nedgang -
  • 150:03 - 150:05
    - ser vi en tæt ved eksponentiel befolkningstilvækst -
  • 150:05 - 150:08
    - så vi i år 2030 måske er mere end -
  • 150:08 - 150:11
    - 8 mia. mennesker på planeten.
  • 150:11 - 150:14
    Alene energiproduktionen ville skulle stige -
  • 150:14 - 150:18
    - med 44% i år 2030, for at indfri behovet.
  • 150:18 - 150:22
    Siden penge er den eneste drivkraft -
  • 150:22 - 150:24
    - hvordan kan vi så forvente, at noget land -
  • 150:24 - 150:26
    - på planeten skulle kunne få råd til -
  • 150:26 - 150:30
    - de massive ændringer, som er påkrævet i landbruget -
  • 150:30 - 150:33
    - i vandforsyningen, i energiproduktionen, osv.?
  • 150:33 - 150:35
    Når det globale gældspyramidespil langsomt -
  • 150:35 - 150:38
    - lukker hele Verden ned...
  • 150:38 - 150:39
    For ikke at dvæle ved det faktum -
  • 150:39 - 150:41
    - at den arbejdsløshed, vi nu oplever -
  • 150:41 - 150:43
    - vil blive normalen i lyset af -
  • 150:43 - 150:46
    - den stigende teknologiske arbejdsløshed.
  • 150:46 - 150:48
    Arbejdspladserne kommer ikke igen.
  • 150:48 - 150:51
    Til slut, et bredt, socialt perspektiv:
  • 150:51 - 150:54
    Fra 1970 til 2010 steg fattigdommen -
  • 150:54 - 150:57
    - til det dobbelte, pga. dette system.
  • 150:57 - 150:59
    Og givet vor nuværende situation -
  • 150:59 - 151:01
    - tror du så - hånden på hjertet - at vi vil se -
  • 151:01 - 151:03
    - andet end yderligere fordobling -
  • 151:03 - 151:07
    - mere lidelse, og mere massehungersnød?
  • 151:07 - 151:08
    [Begyndelsen]
  • 151:09 - 151:11
    Der vil ikke komme nogen bedring.
  • 151:11 - 151:13
    Det her er ikke en eller anden lang depression -
  • 151:13 - 151:16
    - som vi på et tidspunkt vrister os fri af.
  • 151:16 - 151:18
    Jeg tror, at den næste fase vi vil opleve efter den næste -
  • 151:18 - 151:21
    - omgang økonomiske kollaps, vil være massive civile optøjer.
  • 151:21 - 151:23
    Når arbejdsløshedsunderstøttelsen ikke længere -
  • 151:23 - 151:26
    - bliver udbetalt, fordi staterne ikke har nogen penge.
  • 151:26 - 151:30
    Og når tingene bliver så grelle, at folk mister tilliden -
  • 151:30 - 151:34
    - til de folkevalgte ledere, vil de kræve forandring -
  • 151:34 - 151:37
    - hvis vi da ikke har slået hinanden ihjel -
  • 151:37 - 151:39
    - eller ødelagt miljøet først.
  • 151:39 - 151:43
    Jeg er bare bange for, at vi ikke kan nå at vende udviklingen -
  • 151:43 - 151:46
    - og det generer mig gevaldigt.
  • 151:46 - 151:50
    Vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå den situation.
  • 151:51 - 151:56
    Mennesket står tydeligvis på tærskelen til en overgangsperiode.
  • 151:57 - 152:00
    Vi står overfor en fundamental ændring -
  • 152:00 - 152:03
    - af det liv vi har kendt til i det sidste århundrede.
  • 152:03 - 152:06
    Der må nødvendigvis være en forbindelse mellem økonomien -
  • 152:06 - 152:08
    - og planetens ressourcer...
  • 152:08 - 152:12
    Forstået som alt plante- og dyreliv -
  • 152:12 - 152:15
    - oceanernes balance og alt andet.
  • 152:15 - 152:18
    Dette er et monetært paradigme, som ikke giver slip -
  • 152:18 - 152:22
    - før det har myrdet det sidste menneske.
  • 152:23 - 152:27
    Eliten vil gøre alt, hvad den kan for at fastholde magten.
  • 152:27 - 152:30
    Det må du aldrig glemme.
  • 152:30 - 152:32
    De vil anvende militæret, flåden og løgne -
  • 152:32 - 152:36
    - eller hvad som helst, for at forblive ved magten.
  • 152:36 - 152:38
    De har ikke tænkt sig, at give slip på den -
  • 152:38 - 152:43
    - for de kender ikke til noget andet, som kan forevige deres slags.
  • 153:39 - 153:41
    [Live fra New York]
  • 153:52 - 154:00
    [Globale protester lammer verdensøkonomien]
  • 154:07 - 154:10
    [London, Live]
  • 154:10 - 154:13
    [Kina, Live]
  • 154:13 - 154:16
    [Sydafrika, Live]
  • 154:16 - 154:20
    [Spanien, Live]
  • 154:20 - 154:24
    [Rusland, Live]
  • 154:24 - 154:29
    [Canada, Live]
  • 154:29 - 154:35
    [Saudi-Arabien, Live]
  • 154:50 - 154:52
    [Vestlige kriminalitetsrater stiger]
  • 154:52 - 154:55
    [FN erklærer hele Verden i undtagelsestilstand]
  • 154:55 - 154:57
    [Global arbejdsløshed overstiger 65%]
  • 154:57 - 155:01
    [Frygt for ny Verdenskrig fortsætter]
  • 155:01 - 155:03
    [Gældskrisen forårsager nu fødevaremangel]
  • 156:54 - 156:59
    [Tag det igen]
  • 157:30 - 157:34
    [Der rapporteres ikke om voldelige episoder... -
  • 157:34 - 157:37
    - ...mens de hidtil uhørte protester fortsætter... -
  • 157:37 - 157:41
    - ... men tilsyneladende hæves der systematisk... -
  • 157:41 - 157:44
    - ...billioner af dollars fra bankkonti... -
  • 157:44 - 157:46
    - ...Verden over, som sidenhen... -
  • 157:46 - 157:50
    - ...øjensynligt smides foran... -
  • 157:50 - 157:54
    - ...Verdens centralbanker.]
  • 158:49 - 158:54
    [DET HER ER DIN VERDEN]
  • 158:57 - 159:02
    [DET HER ER VORES VERDEN]
  • 159:05 - 159:11
    [REVOLUTIONEN ER I GANG]
  • 159:12 - 159:24
    [WWW.THEZEITGEISTMOVEMENT.COM]
Title:
ZEITGEIST: MOVING FORWARD | OFFICIAL RELEASE | 2011
Description:

This is the Official Online (Youtube) Release of "Zeitgeist: Moving Forward" by Peter Joseph. [30 subtitles pending]

On Jan. 15th, 2011, "Zeitgeist: Moving Forward" was released theatrically to sold out crowds in 60 countries; 31 languages; 295 cities and 341 Venues. It has been noted as the largest non-profit independent film release in history.

This is a non-commercial work and is available online for free viewing and no restrictions apply to uploading/download/posting/linking - as long as no money is exchanged.

A Free DVD Torrent of the full 2 hr and 42 min film in 30 languages is also made available through the main website [below], with instructions on how one can download and burn the movie to DVD themselves. His other films are also freely available in this format.

Website:
www.zeitgeistmovingforward.com
www.zeitgeistmovie.com

Release Map:
http://zeitgeistmovingforward.com/zmap

$5 DVD:
http://zeitgeistmovingforward.com/dvd

Movement:
www.thezeitgeistmovement.com
more » « less
Video Language:
Greek
Duration:
02:41:25
There has been no activity on this language so far.

Danish subtitles

Revisions

Our website uses cookies for analysis purposes.