WEBVTT

00:00:00.000 --> 00:00:03.000
Vi mennesker har i årtusinder vidst, at der er forskellige stoffer.

00:00:03.000 --> 00:00:05.000
Man skal bare kigge på vores omgivelser for at indse dette.,

00:00:05.000 --> 00:00:07.000
.

00:00:07.000 --> 00:00:10.000
Disse forskellige stoffer har forskellige egenskaber,

00:00:10.000 --> 00:00:11.000
men de har Ikke blot forskellige egenskaber.

00:00:11.000 --> 00:00:14.000
Egenskaber kan være at reflektere lys på en bestemt måde, eller slet ikke reflekterer lys.

00:00:14.000 --> 00:00:17.000
Eller at have en bestemt farve, eller at blive flydende ved en bestemt temperatur,

NOTE Paragraph

00:00:17.000 --> 00:00:20.000
eller at være en gas eller et fast stof.

00:00:20.000 --> 00:00:22.000
Vi mennesker begyndte også at observere,

00:00:22.000 --> 00:00:24.000
hvordan stoffer kan reagere med hinanden under visse omstændigheder.

00:00:24.000 --> 00:00:27.000
Her er nogle billeder af eksempler på disse stoffer.

00:00:27.000 --> 00:00:31.000
Det her til venstre er kulstof, og det er i en form, som kaldes grafit.

00:00:31.000 --> 00:00:36.000
Det er her til højre er bly. Det nedenfor er guld.

00:00:36.000 --> 00:00:38.000
Alle stofferne, som er vist med billeder her,

00:00:38.000 --> 00:00:41.000
er billeder fra den hjemmeside, der står skrevet øverst.

00:00:41.000 --> 00:00:45.000
Alle disse er på fast form,

00:00:45.000 --> 00:00:47.000
men vi kender også stoffer, som er gasser,

00:00:47.000 --> 00:00:49.000
og de er forskellige,

00:00:49.000 --> 00:00:52.000
afhængigt af hvilken type af gas vi ser på,

00:00:52.000 --> 00:00:55.000
det kan være CO2, oxygen eller nitrogen,

00:00:55.000 --> 00:00:57.000
og de har forskellige egenskaber.

00:00:57.000 --> 00:00:59.000
Der er andre stoffer, som er flydende,

00:00:59.000 --> 00:01:02.000
og hvis vi hæver temperaturen højt nok på disse stoffer,

00:01:02.000 --> 00:01:05.000
f.eks. for guld eller bly,

00:01:05.000 --> 00:01:06.000
så bliver de til en væske.

00:01:06.000 --> 00:01:09.000
Eller hvis vi du brænder kulstof,

00:01:09.000 --> 00:01:12.000
så bliver det til en gas,

00:01:12.000 --> 00:01:13.000
som kan frigives i atmosfæren,

00:01:13.000 --> 00:01:14.000
Vi kan bryde dens faste struktur.

00:01:14.000 --> 00:01:17.000
Disse stoffer har menneskeheden altså kendt til i tusinder af år,

00:01:17.000 --> 00:01:20.000
.

00:01:20.000 --> 00:01:22.000
men det leder til et naturligt spørgsmål,

00:01:22.000 --> 00:01:24.000
som plejede at være et stort filosofisk spørgsmål,

00:01:24.000 --> 00:01:26.000
som vi nu kan besvare lidt bedre,

00:01:26.000 --> 00:01:30.000
og spørgsmålet er, hvis du bliver ved med at dele dette stykke kulstof

00:01:30.000 --> 00:01:33.000
i mindre og mindre stykker,

00:01:33.000 --> 00:01:35.000
er der så en mindste del,

00:01:35.000 --> 00:01:39.000
en eller anden enhed for dette stof,

00:01:39.000 --> 00:01:43.000
som stadig egenskaberne for kulstof?

00:01:43.000 --> 00:01:45.000
Hvis vi på en eller anden måde kan dele til så små stykker,

00:01:45.000 --> 00:01:48.000
at det mister egenskaber for kulstof?

00:01:48.000 --> 00:01:50.000
Og svaret er: ja, det er der.

00:01:50.000 --> 00:01:52.000
For lige at få vores terminologi på plads,

00:01:52.000 --> 00:01:56.000
så kalder vi disse forskellige stoffer, disse rene stoffer

00:01:56.000 --> 00:01:59.000
som har bestemte egenskaber ved bestemte temperaturer,

00:01:59.000 --> 00:02:01.000
og reagerer på bestemte måder,

00:02:01.000 --> 00:02:05.000
dem kalder vi for grundstoffer.

00:02:05.000 --> 00:02:08.000
Kulstof er et grundstof. Bly er et grundstof. Guld er et grundstof.

00:02:08.000 --> 00:02:10.000
Man kunne fristes til sige, at vand er et grundstof,

00:02:10.000 --> 00:02:14.000
og gennem historien har mennesker opfattet vand som et grundstof,

00:02:14.000 --> 00:02:17.000
men ved vi nu, at vand består af to grundstoffer.

00:02:17.000 --> 00:02:20.000
Vand består af grundstofferne ilt og brint.

00:02:20.000 --> 00:02:25.000
Alle vores grundstoffer er ordnet i grundstoffernes periodiske system.

00:02:25.000 --> 00:02:27.000
.

00:02:27.000 --> 00:02:29.000
C står for carbon.

00:02:29.000 --> 00:02:30.000
Jeg gennemgår lige de vigtigste grundstoffer,

00:02:30.000 --> 00:02:32.000
.

00:02:32.000 --> 00:02:35.000
med tiden vil disse blive velkendte for dig.

00:02:35.000 --> 00:02:39.000
Dette er ilt. Dette er kvælstof. Dette er silicium.

00:02:39.000 --> 00:02:42.000
Au står for guld. Dette er bly.

00:02:42.000 --> 00:02:51.000
Den mest grundlæggende enhed i alle disse grundstoffer er atomet.

00:02:51.000 --> 00:02:54.000
Hvis vi bliver ved med opdele stoffet i mindre og mindre stykker,

00:02:54.000 --> 00:02:57.000
.

00:02:57.000 --> 00:02:59.000
ville vi til sidst have et enkelt kulstofatom.

00:02:59.000 --> 00:03:00.000
Hvis vi gør det samme for guld,

00:03:00.000 --> 00:03:02.000
vil vi til sidst have et enkelt guld-atom.

00:03:02.000 --> 00:03:03.000
Det samme for bly,

00:03:03.000 --> 00:03:05.000
til sidst ville vi have en lille bitte partikel,

00:03:05.000 --> 00:03:07.000
.

00:03:07.000 --> 00:03:09.000
som vi kalder et bly-atom.

00:03:09.000 --> 00:03:11.000
Vi kan faktisk opdele det mere,

00:03:11.000 --> 00:03:13.000
men det ville ikke længere være bly,

00:03:13.000 --> 00:03:17.000
fordi det ville ikke have egenskaberne for bly.

00:03:17.000 --> 00:03:18.000
Bare lige for at give dig en idé om, hvor små atomer er.

00:03:18.000 --> 00:03:21.000
Det er virkelig noget, som er svært at forestille sig,

00:03:21.000 --> 00:03:24.000
fordi atomer er ufatteligt små.

00:03:24.000 --> 00:03:25.000
De er virkeligt så ufatteligt små.

00:03:25.000 --> 00:03:27.000
For eksempel, carbon.

00:03:27.000 --> 00:03:29.000
Mit hår er også lavet af carbon.

00:03:29.000 --> 00:03:31.000
Faktisk er det meste af mennesket lavet af kulstof.

00:03:31.000 --> 00:03:35.000
Faktisk er de fleste levende ting lavet af kulstof.

00:03:35.000 --> 00:03:40.000
Hvis vi tog mit hår, som er indeholder meget carbon,

00:03:40.000 --> 00:03:42.000
Mit hår er for det meste kulstof.

00:03:42.000 --> 00:03:43.000
Hvis vi tog mit hår lige her,

00:03:43.000 --> 00:03:45.000
selvom mit hår er ikke gult,

00:03:45.000 --> 00:03:46.000
men det har en god kontrast til den sorte baggrund.

00:03:46.000 --> 00:03:47.000
Mit hår er faktisk sort, men hvis jeg gjorde det,

00:03:47.000 --> 00:03:49.000
ville du slet ikke kunne se håret på skærmen.

00:03:49.000 --> 00:03:51.000
Hvis du tog mit hår her, og vi spørger,

00:03:51.000 --> 00:03:55.000
hvor mange kulstofatomer tykt er mit hår?

00:03:55.000 --> 00:03:58.000
Hvis du tog et tværsnit af mit hår, altså ikke længden men på tværs,

00:03:58.000 --> 00:04:00.000
bredden af mit hår, og sagde:

00:04:00.000 --> 00:04:03.000
hvor mange kulstofatomer bredt er det?

00:04:03.000 --> 00:04:07.000
Du kan jo prøve at gætte det, Vi ved allerede at det er meget lille,

00:04:07.000 --> 00:04:09.000
så måske er det tusind kulstofatomer,

00:04:09.000 --> 00:04:10.000
eller ti tusind, eller hundrede tusinde,

00:04:10.000 --> 00:04:11.000
og jeg ville sige, nej!

00:04:11.000 --> 00:04:14.000
Der er en million kulstofatomer.

00:04:14.000 --> 00:04:17.000
Der er en million kulstofatomer

00:04:17.000 --> 00:04:20.000
i bredden af et gennemsnitligt menneskehår.

00:04:20.000 --> 00:04:22.000
Det er selvfølgelig en tilnærmelse,

00:04:22.000 --> 00:04:24.000
det er ikke præcist en million,

00:04:24.000 --> 00:04:26.000
men det giver dig en fornemmelse af, hvor lille et atom er.

00:04:26.000 --> 00:04:28.000
Ved at plukke et enkelt hår fra dit hoved

00:04:28.000 --> 00:04:30.000
og forestil dig at en million atomer

00:04:30.000 --> 00:04:33.000
ved siden af hinanden på tværs af et hår,

00:04:33.000 --> 00:04:37.000
ikke længden på håret, men bredden af håret.

00:04:37.000 --> 00:04:39.000
Det er svært bare at se bredden af et hår,

00:04:39.000 --> 00:04:40.000
men der ville være en million kulstofatomer

00:04:40.000 --> 00:04:42.000
bare på tværs af håret.

00:04:42.000 --> 00:04:48.000
Det ville det være temmelig sejt i sig selv,

00:04:48.000 --> 00:04:49.000
.

00:04:49.000 --> 00:04:51.000
at vi ved, at der er grundlæggende byggesten i kulstof,

00:04:51.000 --> 00:04:53.000
og at det gælder for alle de grundlæggende byggesten, som vi kalder grundstoffer.

00:04:53.000 --> 00:04:55.000
Det der er endnu sejere er,

00:04:55.000 --> 00:04:59.000
at de grundlæggende byggesten er relateret til hinanden.

00:04:59.000 --> 00:05:02.000
En kulstofatom er lavet af endnu mere grundlæggende partikler.

00:05:02.000 --> 00:05:07.000
Et guld-atom består af endnu mere grundlæggende partikler.

00:05:07.000 --> 00:05:10.000
De er faktisk defineret af opbygningen af disse grundlæggende partikler.

00:05:10.000 --> 00:05:12.000
.

00:05:12.000 --> 00:05:14.000
Hvis vi ændrede antallet af de grundlæggende partikler for atomet,

00:05:14.000 --> 00:05:15.000
.

00:05:15.000 --> 00:05:17.000
så ændres egenskaberne.

00:05:17.000 --> 00:05:18.000
Hvordan det reagerer,

00:05:18.000 --> 00:05:22.000
eller vi kan ændre selve grundstoffet.

00:05:22.000 --> 00:05:25.000
For at kunne forstå det lidt bedre,

00:05:25.000 --> 00:05:28.000
sål ad os tale om de partikler i atomer, som vi kalder elementarpartikler.

00:05:28.000 --> 00:05:31.000
Vi har protonen.

00:05:31.000 --> 00:05:35.000
Det er faktisk antallet af protoner i kernen for et atom,

00:05:35.000 --> 00:05:38.000
som definerer grundstoffet,

00:05:38.000 --> 00:05:40.000
og kernen taler vi mere om i en anden video,

00:05:40.000 --> 00:05:42.000
Antallet af protoner definerer grundstoffet.

00:05:42.000 --> 00:05:45.000
.

00:05:45.000 --> 00:05:47.000
Når man ser på det periodiske system, som er vist her,

00:05:47.000 --> 00:05:50.000
så er grundstoffernes faktisk skrevet i rækkefølge efter atomnummeret,

00:05:50.000 --> 00:05:51.000
og atomnummeret er antallet af protoner i grundstoffet.

00:05:51.000 --> 00:05:54.000
.

00:05:54.000 --> 00:05:58.000
Per definition så har brint 1 proton.

00:05:58.000 --> 00:06:02.000
Helium har 2 protoner. Carbon har 6 protoner.

00:06:02.000 --> 00:06:05.000
Der er ikke noget carbon med 7 protoner,

00:06:05.000 --> 00:06:07.000
fordi atomer med 7 protoner er kvælstof,

00:06:07.000 --> 00:06:09.000
og det ville ikke længere være carbon.

00:06:09.000 --> 00:06:10.000
Ilt har 8 protoner.

00:06:10.000 --> 00:06:12.000
Hvis vi på en eller anden måde tilføjede en proton til ilt,

00:06:12.000 --> 00:06:14.000
ville det ikke længere være ilt.

00:06:14.000 --> 00:06:18.000
Det ville blive til fluor. Antallet af protoner definerer grundstoffet.

00:06:18.000 --> 00:06:20.000
Det definerer grundstoffet.

00:06:20.000 --> 00:06:22.000
Atomnummer er antallet af protoner,

00:06:22.000 --> 00:06:25.000
antallet af protoner.

00:06:25.000 --> 00:06:27.000
Det er det nummer, som er skrevet øverst for hvert grundstof/ i det periodiske system.

00:06:27.000 --> 00:06:30.000
.

00:06:30.000 --> 00:06:31.000
Det er antallet af protoner,

00:06:31.000 --> 00:06:34.000
og det kaldes atomnummeret.

00:06:34.000 --> 00:06:36.000
.

00:06:36.000 --> 00:06:38.000
Man skriver antallet,

00:06:38.000 --> 00:06:42.000
fordi det er det definerede kendetegn for et grundstof.

00:06:42.000 --> 00:06:46.000
De andre to bestanddele af et atom,

00:06:46.000 --> 00:06:47.000
elementarpartikler

00:06:47.000 --> 00:06:55.000
er elektroner og en neutroner.

00:06:55.000 --> 00:06:57.000
Det hjælper at have en simpel model i hovedet,

00:06:57.000 --> 00:07:00.000
og denne model bliver efterhånden mere og mere abstrakt,

00:07:00.000 --> 00:07:02.000
jo længere ind i kemiens verden, vi kommer,

00:07:02.000 --> 00:07:04.000
og det bliver virkelig svært at forstå,

00:07:04.000 --> 00:07:06.000
men til at starte med er det en god måde at tænke,

00:07:06.000 --> 00:07:08.000
at vi har protoner og neutroner i midten af atomet.

00:07:08.000 --> 00:07:09.000
.

00:07:09.000 --> 00:07:11.000
De er kernen i atomet.

00:07:11.000 --> 00:07:14.000
Vi ved nu f.eks. at kulstof har 6 protoner.

00:07:14.000 --> 00:07:19.000
Så 1,2,3,4,5,6.

00:07:19.000 --> 00:07:22.000
Kulstof 12, som er en version af kulstof,

00:07:22.000 --> 00:07:24.000
som har 6 neutroner.

00:07:24.000 --> 00:07:25.000
Der er faktisk forskellige versioner af kulstof,

00:07:25.000 --> 00:07:28.000
som har forskellige antal neutroner.

00:07:28.000 --> 00:07:30.000
Vi kan altså godt ændre antallet af neutroner, og faktisk også antallet af elektroner,

00:07:30.000 --> 00:07:31.000
og stadig have det samme grundstof.

00:07:31.000 --> 00:07:33.000
Kun protoner kan ikke ændres.

00:07:33.000 --> 00:07:35.000
Hvis vi ændrer protonerne, bliver det til et andet grundstof.

00:07:35.000 --> 00:07:39.000
Lad os tegne kerne for et kulstof 12.

00:07:39.000 --> 00:07:43.000
1,2,3,4,5,6 neutroner.

00:07:43.000 --> 00:07:46.000
Det her er altså kernen af kulstof 12.

00:07:46.000 --> 00:07:48.000
Nogle gange skrives sådan,

00:07:48.000 --> 00:07:51.000
og nogle gange skriver man også antallet af protoner.

00:07:51.000 --> 00:07:53.000
.

00:07:53.000 --> 00:07:56.000
Grunden til hvorfor vi skriver kulstof 12,

00:07:56.000 --> 00:07:58.000
er at der er 6 protoner og 6 neutroner,

00:07:58.000 --> 00:08:00.000
og tilsammen giver det 12 elementarpartikler i kernen.

00:08:00.000 --> 00:08:03.000
Det er det samlede antal

00:08:03.000 --> 00:08:04.000
.

00:08:04.000 --> 00:08:06.000
.

00:08:06.000 --> 00:08:07.000
,

00:08:07.000 --> 00:08:11.000
af protoner og neutroner i atomets kerne.

00:08:11.000 --> 00:08:15.000
Dette kulstof har per definition atomnummer 6,

00:08:15.000 --> 00:08:16.000
men vi kan omskrive det her

00:08:16.000 --> 00:08:18.000
bare for at vi kan minde os selv om det.

00:08:18.000 --> 00:08:21.000
I midten af kulstofatom har vi kernen.

00:08:21.000 --> 00:08:24.000
kulstof 12 har 6 protoner og 6 neutroner.

00:08:24.000 --> 00:08:27.000
En anden version af carbon, kulstof 14,

00:08:27.000 --> 00:08:30.000
have stadig 6 protoner, men 8 neutroner.

00:08:30.000 --> 00:08:32.000
Så antallet af neutroner kan ændres,

00:08:32.000 --> 00:08:34.000
men det her er kulstof 12.

00:08:34.000 --> 00:08:36.000
Hvis kulstof 12 er neutral,

00:08:36.000 --> 00:08:40.000
og det forklarer vi lidt nærmere i anden video,

00:08:40.000 --> 00:08:43.000
Hvis det er neutralt vil det også have 6 elektroner.

00:08:43.000 --> 00:08:45.000
Så lad mig tegne de 6 elektroner.

00:08:45.000 --> 00:08:49.000
1,2,3,4,5,6.

00:08:49.000 --> 00:08:51.000
En simpel model for forholdet mellem kernen og elektronerne er,

00:08:51.000 --> 00:08:54.000
.

00:08:54.000 --> 00:08:56.000
.

00:08:56.000 --> 00:08:58.000
at elektronerne bevæger sig rundt om kernen,

00:08:58.000 --> 00:09:00.000
.

00:09:00.000 --> 00:09:02.000
.

00:09:02.000 --> 00:09:04.000
I denne simple kredser elektronerne rundt om atomkernen,

00:09:06.000 --> 00:09:08.000
men det er faktisk ikke helt rigtigt.

00:09:08.000 --> 00:09:10.000
De kredser ikke rundt som planeter om solen,

00:09:10.000 --> 00:09:11.000
.

00:09:11.000 --> 00:09:13.000
men selvom det er en forsimpling, er det er et godt udgangspunkt.

00:09:13.000 --> 00:09:16.000
I en anden mere abstrakt model, springer elektronerne omkring kernen i en sky,

00:09:18.000 --> 00:09:19.000
Det lyder meget mærkeligt,

00:09:19.000 --> 00:09:22.000
.

00:09:22.000 --> 00:09:23.000
og vi bliver faktisk nødt til at forstå kvantefysik

00:09:23.000 --> 00:09:26.000
for virkelig at forstå, hvordan elektronerne opfører sig.

00:09:26.000 --> 00:09:29.000
Men med den første model i dit hoved,

00:09:29.000 --> 00:09:32.000
hvor kernen er i midten af dette atom, her kulstof 12,

00:09:32.000 --> 00:09:34.000
.

00:09:34.000 --> 00:09:36.000
.

00:09:36.000 --> 00:09:40.000
og disse elektroner bevæger sig omkring denne kerne.

00:09:40.000 --> 00:09:43.000
Grunden til elektronerne ikke bare flyver væk fra kernen,

00:09:43.000 --> 00:09:45.000
.

00:09:45.000 --> 00:09:47.000
er fordi de er bundet til kernen,

00:09:47.000 --> 00:09:49.000
og de udgør en del af dette atom er,

00:09:49.000 --> 00:09:54.000
at protoner har en positiv ladning,

00:09:54.000 --> 00:09:57.000
og elektroner har en negativ ladning.

00:09:57.000 --> 00:10:02.000
Det er en af egenskaberne for disse elementarpartikler.

00:10:02.000 --> 00:10:03.000
Senere begynder vi at tænke over,

00:10:03.000 --> 00:10:05.000
hvad en ladning er,

00:10:05.000 --> 00:10:06.000
og det begynder at blive lidt mere avanceret.

00:10:06.000 --> 00:10:08.000
.

00:10:08.000 --> 00:10:10.000
Når vi taler om elektromagnetisk kraft,

00:10:10.000 --> 00:10:13.000
så ved vi at ladninger med modsat fortegn tiltrækker hinanden.

00:10:13.000 --> 00:10:14.000
En god måde at tænke på det er:

00:10:14.000 --> 00:10:16.000
protoner og elektroner,

00:10:16.000 --> 00:10:18.000
fordi de har forskellige ladninger,

00:10:18.000 --> 00:10:20.000
så tiltrækker de hinanden.

00:10:20.000 --> 00:10:21.000
Neutroner er neutrale,

00:10:21.000 --> 00:10:25.000
så de sidder bare inde i kernen,

00:10:25.000 --> 00:10:28.000
og de påvirker egenskaber på en bestemte måder,

00:10:28.000 --> 00:10:33.000
og er isaer for nogle atomer af visse grundstoffer.

00:10:33.000 --> 00:10:35.000
Grunden til at elektronerne

00:10:35.000 --> 00:10:36.000
ikke bare flyver deres vej er,

00:10:36.000 --> 00:10:38.000
de er tiltrukket af protonerne i kernen.

00:10:38.000 --> 00:10:42.000
De er tiltrukket mod kernen.

00:10:42.000 --> 00:10:45.000
Elektronerne har en utrolig høj hastighed,

00:10:45.000 --> 00:10:47.000
.

00:10:47.000 --> 00:10:48.000
og igen nærmer vi os en den mærkelig

00:10:48.000 --> 00:10:51.000
del af fysikken, kvantemekanikken,

00:10:51.000 --> 00:10:52.000
når vi begynder at tale om

00:10:52.000 --> 00:10:54.000
hvordan elektroner faktisk opfører sig.

00:10:54.000 --> 00:10:55.000
.

00:10:55.000 --> 00:10:56.000
Vi kan sige at den bevæger sig på en måde,

00:10:57.000 --> 00:11:00.000
som gør at den ikke bare falder ind i kernen.

00:11:00.000 --> 00:11:02.000
.

00:11:02.000 --> 00:11:08.000
Vi nævnte at kulstof 12 er

00:11:08.000 --> 00:11:09.000
defineret af antallet af protoner.

00:11:09.000 --> 00:11:12.000
Ilt har 8 protoner.

00:11:12.000 --> 00:11:16.000
Elektroner kan vekselvirke med andre elektroner.

00:11:16.000 --> 00:11:18.000
De kan blive taget væk fra et atom og tilføjes til et andet atomer.

00:11:18.000 --> 00:11:21.000
Der er faktisk grundlaget

00:11:21.000 --> 00:11:23.000
for en stor del af vores forståelse af kemi.

00:11:23.000 --> 00:11:25.000
Kemi handler i høj grad om hvor mange elektroner et atom har,

00:11:25.000 --> 00:11:27.000
eller et bestemt grundstof,

00:11:27.000 --> 00:11:29.000
og hvordan disse elektroner er konfigureret,

00:11:29.000 --> 00:11:33.000
og hvordan elektronerne af andre grundstoffer er konfigureret,

00:11:33.000 --> 00:11:36.000
eller måske andre atomer af det samme grundstof.

00:11:36.000 --> 00:11:41.000
Vi kan begynde at forudsige,

00:11:41.000 --> 00:11:43.000
hvordan et atom af ét grundstof vil reagere med et andet atom af det samme grundstof,

00:11:43.000 --> 00:11:46.000
eller med et atom af ét grundstof – hvordan det kunne reagere,

00:11:46.000 --> 00:11:49.000
eller hvordan det kunne binde, eller ikke binde, eller tiltrækkes,

00:11:49.000 --> 00:11:52.000
eller afvise et andet atom af et andet grundstof.

00:11:52.000 --> 00:11:53.000
.

00:11:53.000 --> 00:11:56.000
Det vil vi lære meget mere om i senere videoer,

00:11:56.000 --> 00:12:00.000
F.eks. er det er muligt for et givent atom

00:12:00.000 --> 00:12:02.000
at stjæle en elektron fra kulstof-atom.

00:12:02.000 --> 00:12:05.000
.

00:12:05.000 --> 00:12:10.000
I kemi kommer vi til at snakke om, at visse neutrale atomer af visse grundstoffer

00:12:10.000 --> 00:12:13.000
har en stor relativ tiltrækningskraft for elektroner end andre, det kalder vi elektron-affinitet.

00:12:13.000 --> 00:12:15.000
Derfor kan et af disse atomer måske

00:12:15.000 --> 00:12:17.000
stjæle en elektron fra et kulstof-atom,

00:12:17.000 --> 00:12:19.000
og så vil dette kulstof

00:12:19.000 --> 00:12:21.000
have en elektroner mindre end protoner,

00:12:21.000 --> 00:12:25.000
så har vi 5 elektroner og 6 protoner,

00:12:25.000 --> 00:12:27.000
og så har det samlet set positiv ladning.

00:12:27.000 --> 00:12:30.000
I den første version jeg tegnede af dette kulstof 12,

00:12:30.000 --> 00:12:34.000
havde vi 6 protoner og 6 elektroner og ladningen var nul.

00:12:34.000 --> 00:12:36.000
Hvis en elektron fjernes, så der der kun 5 tilbage,

00:12:36.000 --> 00:12:38.000
og så har atomet en positiv ladning.

00:12:38.000 --> 00:12:40.000
Det taler vi meget mere om i mange

00:12:40.000 --> 00:12:42.000
af de andre videoer om kemi,

00:12:42.000 --> 00:12:44.000
men forhåbentlig har du en fornemmelse af,

00:12:44.000 --> 00:12:46.000
at det allerede er begyndt at blive ret interessant.

00:12:46.000 --> 00:12:51.000
Vi har allerede forstået at der en grundlæggende byggesten,

00:12:51.000 --> 00:12:53.000
som vi kalder for atomet,

00:12:53.000 --> 00:12:54.000
men det der er endnu sejere er, at

00:12:54.000 --> 00:12:56.000
denne byggesten faktisk er bygget af endnu mindre byggesten,

00:12:58.000 --> 00:13:00.000
og hvis der fjernes eller tilføres byggesten,

00:13:00.000 --> 00:13:03.000
så ændres egenskaberne for atom et,

00:13:03.000 --> 00:13:06.000
eller det kan endda blive til andet grundstof,

00:13:06.000 --> 00:13:09.000
men det sker kun hvis antallet af protoner ændres.

00:12:58.000 --> 00:13:00.000


00:13:00.000 --> 00:13:03.000


00:13:03.000 --> 00:13:06.000


00:13:06.000 --> 00:13:09.000