1
00:00:00,000 --> 00:00:03,000
Vi mennesker har i årtusinder vidst, at der er forskellige stoffer.

2
00:00:03,000 --> 00:00:05,000
Man skal bare kigge på vores omgivelser for at indse dette.,

3
00:00:05,000 --> 00:00:07,000
.

4
00:00:07,000 --> 00:00:10,000
Disse forskellige stoffer har forskellige egenskaber,

5
00:00:10,000 --> 00:00:11,000
men de har Ikke blot forskellige egenskaber.

6
00:00:11,000 --> 00:00:14,000
Egenskaber kan være at reflektere lys på en bestemt måde, eller slet ikke reflekterer lys.

7
00:00:14,000 --> 00:00:17,000
Eller at have en bestemt farve, eller at blive flydende ved en bestemt temperatur,

8
00:00:17,000 --> 00:00:20,000
eller at være en gas eller et fast stof.

9
00:00:20,000 --> 00:00:22,000
Vi mennesker begyndte også at observere,

10
00:00:22,000 --> 00:00:24,000
hvordan stoffer kan reagere med hinanden under visse omstændigheder.

11
00:00:24,000 --> 00:00:27,000
Her er nogle billeder af eksempler på disse stoffer.

12
00:00:27,000 --> 00:00:31,000
Det her til venstre er kulstof, og det er i en form, som kaldes grafit.

13
00:00:31,000 --> 00:00:36,000
Det er her til højre er bly. Det nedenfor er guld.

14
00:00:36,000 --> 00:00:38,000
Alle stofferne, som er vist med billeder her,

15
00:00:38,000 --> 00:00:41,000
er billeder fra den hjemmeside, der står skrevet øverst.

16
00:00:41,000 --> 00:00:45,000
Alle disse er på fast form,

17
00:00:45,000 --> 00:00:47,000
men vi kender også stoffer, som er gasser,

18
00:00:47,000 --> 00:00:49,000
og de er forskellige,

19
00:00:49,000 --> 00:00:52,000
afhængigt af hvilken type af gas vi ser på,

20
00:00:52,000 --> 00:00:55,000
det kan være CO2, oxygen eller nitrogen,

21
00:00:55,000 --> 00:00:57,000
og de har forskellige egenskaber.

22
00:00:57,000 --> 00:00:59,000
Der er andre stoffer, som er flydende,

23
00:00:59,000 --> 00:01:02,000
og hvis vi hæver temperaturen højt nok på disse stoffer,

24
00:01:02,000 --> 00:01:05,000
f.eks. for guld eller bly,

25
00:01:05,000 --> 00:01:06,000
så bliver de til en væske.

26
00:01:06,000 --> 00:01:09,000
Eller hvis vi du brænder kulstof,

27
00:01:09,000 --> 00:01:12,000
så bliver det til en gas,

28
00:01:12,000 --> 00:01:13,000
som kan frigives i atmosfæren,

29
00:01:13,000 --> 00:01:14,000
Vi kan bryde dens faste struktur.

30
00:01:14,000 --> 00:01:17,000
Disse stoffer har menneskeheden altså kendt til i tusinder af år,

31
00:01:17,000 --> 00:01:20,000
.

32
00:01:20,000 --> 00:01:22,000
men det leder til et naturligt spørgsmål,

33
00:01:22,000 --> 00:01:24,000
som plejede at være et stort filosofisk spørgsmål,

34
00:01:24,000 --> 00:01:26,000
som vi nu kan besvare lidt bedre,

35
00:01:26,000 --> 00:01:30,000
og spørgsmålet er, hvis du bliver ved med at dele dette stykke kulstof

36
00:01:30,000 --> 00:01:33,000
i mindre og mindre stykker,

37
00:01:33,000 --> 00:01:35,000
er der så en mindste del,

38
00:01:35,000 --> 00:01:39,000
en eller anden enhed for dette stof,

39
00:01:39,000 --> 00:01:43,000
som stadig egenskaberne for kulstof?

40
00:01:43,000 --> 00:01:45,000
Hvis vi på en eller anden måde kan dele til så små stykker,

41
00:01:45,000 --> 00:01:48,000
at det mister egenskaber for kulstof?

42
00:01:48,000 --> 00:01:50,000
Og svaret er: ja, det er der.

43
00:01:50,000 --> 00:01:52,000
For lige at få vores terminologi på plads,

44
00:01:52,000 --> 00:01:56,000
så kalder vi disse forskellige stoffer, disse rene stoffer

45
00:01:56,000 --> 00:01:59,000
som har bestemte egenskaber ved bestemte temperaturer,

46
00:01:59,000 --> 00:02:01,000
og reagerer på bestemte måder,

47
00:02:01,000 --> 00:02:05,000
dem kalder vi for grundstoffer.

48
00:02:05,000 --> 00:02:08,000
Kulstof er et grundstof. Bly er et grundstof. Guld er et grundstof.

49
00:02:08,000 --> 00:02:10,000
Man kunne fristes til sige, at vand er et grundstof,

50
00:02:10,000 --> 00:02:14,000
og gennem historien har mennesker opfattet vand som et grundstof,

51
00:02:14,000 --> 00:02:17,000
men ved vi nu, at vand består af to grundstoffer.

52
00:02:17,000 --> 00:02:20,000
Vand består af grundstofferne ilt og brint.

53
00:02:20,000 --> 00:02:25,000
Alle vores grundstoffer er ordnet i grundstoffernes periodiske system.

54
00:02:25,000 --> 00:02:27,000
.

55
00:02:27,000 --> 00:02:29,000
C står for carbon.

56
00:02:29,000 --> 00:02:30,000
Jeg gennemgår lige de vigtigste grundstoffer,

57
00:02:30,000 --> 00:02:32,000
.

58
00:02:32,000 --> 00:02:35,000
med tiden vil disse blive velkendte for dig.

59
00:02:35,000 --> 00:02:39,000
Dette er ilt. Dette er kvælstof. Dette er silicium.

60
00:02:39,000 --> 00:02:42,000
Au står for guld. Dette er bly.

61
00:02:42,000 --> 00:02:51,000
Den mest grundlæggende enhed i alle disse grundstoffer er atomet.

62
00:02:51,000 --> 00:02:54,000
Hvis vi bliver ved med opdele stoffet i mindre og mindre stykker,

63
00:02:54,000 --> 00:02:57,000
.

64
00:02:57,000 --> 00:02:59,000
ville vi til sidst have et enkelt kulstofatom.

65
00:02:59,000 --> 00:03:00,000
Hvis vi gør det samme for guld,

66
00:03:00,000 --> 00:03:02,000
vil vi til sidst have et enkelt guld-atom.

67
00:03:02,000 --> 00:03:03,000
Det samme for bly,

68
00:03:03,000 --> 00:03:05,000
til sidst ville vi have en lille bitte partikel,

69
00:03:05,000 --> 00:03:07,000
.

70
00:03:07,000 --> 00:03:09,000
som vi kalder et bly-atom.

71
00:03:09,000 --> 00:03:11,000
Vi kan faktisk opdele det mere,

72
00:03:11,000 --> 00:03:13,000
men det ville ikke længere være bly,

73
00:03:13,000 --> 00:03:17,000
fordi det ville ikke have egenskaberne for bly.

74
00:03:17,000 --> 00:03:18,000
Bare lige for at give dig en idé om, hvor små atomer er.

75
00:03:18,000 --> 00:03:21,000
Det er virkelig noget, som er svært at forestille sig,

76
00:03:21,000 --> 00:03:24,000
fordi atomer er ufatteligt små.

77
00:03:24,000 --> 00:03:25,000
De er virkeligt så ufatteligt små.

78
00:03:25,000 --> 00:03:27,000
For eksempel, carbon.

79
00:03:27,000 --> 00:03:29,000
Mit hår er også lavet af carbon.

80
00:03:29,000 --> 00:03:31,000
Faktisk er det meste af mennesket lavet af kulstof.

81
00:03:31,000 --> 00:03:35,000
Faktisk er de fleste levende ting lavet af kulstof.

82
00:03:35,000 --> 00:03:40,000
Hvis vi tog mit hår, som er indeholder meget carbon,

83
00:03:40,000 --> 00:03:42,000
Mit hår er for det meste kulstof.

84
00:03:42,000 --> 00:03:43,000
Hvis vi tog mit hår lige her,

85
00:03:43,000 --> 00:03:45,000
selvom mit hår er ikke gult,

86
00:03:45,000 --> 00:03:46,000
men det har en god kontrast til den sorte baggrund.

87
00:03:46,000 --> 00:03:47,000
Mit hår er faktisk sort, men hvis jeg gjorde det,

88
00:03:47,000 --> 00:03:49,000
ville du slet ikke kunne se håret på skærmen.

89
00:03:49,000 --> 00:03:51,000
Hvis du tog mit hår her, og vi spørger,

90
00:03:51,000 --> 00:03:55,000
hvor mange kulstofatomer tykt er mit hår?

91
00:03:55,000 --> 00:03:58,000
Hvis du tog et tværsnit af mit hår, altså ikke længden men på tværs,

92
00:03:58,000 --> 00:04:00,000
bredden af mit hår, og sagde:

93
00:04:00,000 --> 00:04:03,000
hvor mange kulstofatomer bredt er det?

94
00:04:03,000 --> 00:04:07,000
Du kan jo prøve at gætte det, Vi ved allerede at det er meget lille,

95
00:04:07,000 --> 00:04:09,000
så måske er det tusind kulstofatomer,

96
00:04:09,000 --> 00:04:10,000
eller ti tusind, eller hundrede tusinde,

97
00:04:10,000 --> 00:04:11,000
og jeg ville sige, nej!

98
00:04:11,000 --> 00:04:14,000
Der er en million kulstofatomer.

99
00:04:14,000 --> 00:04:17,000
Der er en million kulstofatomer

100
00:04:17,000 --> 00:04:20,000
i bredden af et gennemsnitligt menneskehår.

101
00:04:20,000 --> 00:04:22,000
Det er selvfølgelig en tilnærmelse,

102
00:04:22,000 --> 00:04:24,000
det er ikke præcist en million,

103
00:04:24,000 --> 00:04:26,000
men det giver dig en fornemmelse af, hvor lille et atom er.

104
00:04:26,000 --> 00:04:28,000
Ved at plukke et enkelt hår fra dit hoved

105
00:04:28,000 --> 00:04:30,000
og forestil dig at en million atomer

106
00:04:30,000 --> 00:04:33,000
ved siden af hinanden på tværs af et hår,

107
00:04:33,000 --> 00:04:37,000
ikke længden på håret, men bredden af håret.

108
00:04:37,000 --> 00:04:39,000
Det er svært bare at se bredden af et hår,

109
00:04:39,000 --> 00:04:40,000
men der ville være en million kulstofatomer

110
00:04:40,000 --> 00:04:42,000
bare på tværs af håret.

111
00:04:42,000 --> 00:04:48,000
Det ville det være temmelig sejt i sig selv,

112
00:04:48,000 --> 00:04:49,000
.

113
00:04:49,000 --> 00:04:51,000
at vi ved, at der er grundlæggende byggesten i kulstof,

114
00:04:51,000 --> 00:04:53,000
og at det gælder for alle de grundlæggende byggesten, som vi kalder grundstoffer.

115
00:04:53,000 --> 00:04:55,000
Det der er endnu sejere er,

116
00:04:55,000 --> 00:04:59,000
at de grundlæggende byggesten er relateret til hinanden.

117
00:04:59,000 --> 00:05:02,000
En kulstofatom er lavet af endnu mere grundlæggende partikler.

118
00:05:02,000 --> 00:05:07,000
Et guld-atom består af endnu mere grundlæggende partikler.

119
00:05:07,000 --> 00:05:10,000
De er faktisk defineret af opbygningen af disse grundlæggende partikler.

120
00:05:10,000 --> 00:05:12,000
.

121
00:05:12,000 --> 00:05:14,000
Hvis vi ændrede antallet af de grundlæggende partikler for atomet,

122
00:05:14,000 --> 00:05:15,000
.

123
00:05:15,000 --> 00:05:17,000
så ændres egenskaberne.

124
00:05:17,000 --> 00:05:18,000
Hvordan det reagerer,

125
00:05:18,000 --> 00:05:22,000
eller vi kan ændre selve grundstoffet.

126
00:05:22,000 --> 00:05:25,000
For at kunne forstå det lidt bedre,

127
00:05:25,000 --> 00:05:28,000
sål ad os tale om de partikler i atomer, som vi kalder elementarpartikler.

128
00:05:28,000 --> 00:05:31,000
Vi har protonen.

129
00:05:31,000 --> 00:05:35,000
Det er faktisk antallet af protoner i kernen for et atom,

130
00:05:35,000 --> 00:05:38,000
som definerer grundstoffet,

131
00:05:38,000 --> 00:05:40,000
og kernen taler vi mere om i en anden video,

132
00:05:40,000 --> 00:05:42,000
Antallet af protoner definerer grundstoffet.

133
00:05:42,000 --> 00:05:45,000
.

134
00:05:45,000 --> 00:05:47,000
Når man ser på det periodiske system, som er vist her,

135
00:05:47,000 --> 00:05:50,000
så er grundstoffernes faktisk skrevet i rækkefølge efter atomnummeret,

136
00:05:50,000 --> 00:05:51,000
og atomnummeret er antallet af protoner i grundstoffet.

137
00:05:51,000 --> 00:05:54,000
.

138
00:05:54,000 --> 00:05:58,000
Per definition så har brint 1 proton.

139
00:05:58,000 --> 00:06:02,000
Helium har 2 protoner. Carbon har 6 protoner.

140
00:06:02,000 --> 00:06:05,000
Der er ikke noget carbon med 7 protoner,

141
00:06:05,000 --> 00:06:07,000
fordi atomer med 7 protoner er kvælstof,

142
00:06:07,000 --> 00:06:09,000
og det ville ikke længere være carbon.

143
00:06:09,000 --> 00:06:10,000
Ilt har 8 protoner.

144
00:06:10,000 --> 00:06:12,000
Hvis vi på en eller anden måde tilføjede en proton til ilt,

145
00:06:12,000 --> 00:06:14,000
ville det ikke længere være ilt.

146
00:06:14,000 --> 00:06:18,000
Det ville blive til fluor. Antallet af protoner definerer grundstoffet.

147
00:06:18,000 --> 00:06:20,000
Det definerer grundstoffet.

148
00:06:20,000 --> 00:06:22,000
Atomnummer er antallet af protoner,

149
00:06:22,000 --> 00:06:25,000
antallet af protoner.

150
00:06:25,000 --> 00:06:27,000
Det er det nummer, som er skrevet øverst for hvert grundstof/ i det periodiske system.

151
00:06:27,000 --> 00:06:30,000
.

152
00:06:30,000 --> 00:06:31,000
Det er antallet af protoner,

153
00:06:31,000 --> 00:06:34,000
og det kaldes atomnummeret.

154
00:06:34,000 --> 00:06:36,000
.

155
00:06:36,000 --> 00:06:38,000
Man skriver antallet,

156
00:06:38,000 --> 00:06:42,000
fordi det er det definerede kendetegn for et grundstof.

157
00:06:42,000 --> 00:06:46,000
De andre to bestanddele af et atom,

158
00:06:46,000 --> 00:06:47,000
elementarpartikler

159
00:06:47,000 --> 00:06:55,000
er elektroner og en neutroner.

160
00:06:55,000 --> 00:06:57,000
Det hjælper at have en simpel model i hovedet,

161
00:06:57,000 --> 00:07:00,000
og denne model bliver efterhånden mere og mere abstrakt,

162
00:07:00,000 --> 00:07:02,000
jo længere ind i kemiens verden, vi kommer,

163
00:07:02,000 --> 00:07:04,000
og det bliver virkelig svært at forstå,

164
00:07:04,000 --> 00:07:06,000
men til at starte med er det en god måde at tænke,

165
00:07:06,000 --> 00:07:08,000
at vi har protoner og neutroner i midten af atomet.

166
00:07:08,000 --> 00:07:09,000
.

167
00:07:09,000 --> 00:07:11,000
De er kernen i atomet.

168
00:07:11,000 --> 00:07:14,000
Vi ved nu f.eks. at kulstof har 6 protoner.

169
00:07:14,000 --> 00:07:19,000
Så 1,2,3,4,5,6.

170
00:07:19,000 --> 00:07:22,000
Kulstof 12, som er en version af kulstof,

171
00:07:22,000 --> 00:07:24,000
som har 6 neutroner.

172
00:07:24,000 --> 00:07:25,000
Der er faktisk forskellige versioner af kulstof,

173
00:07:25,000 --> 00:07:28,000
som har forskellige antal neutroner.

174
00:07:28,000 --> 00:07:30,000
Vi kan altså godt ændre antallet af neutroner, og faktisk også antallet af elektroner,

175
00:07:30,000 --> 00:07:31,000
og stadig have det samme grundstof.

176
00:07:31,000 --> 00:07:33,000
Kun protoner kan ikke ændres.

177
00:07:33,000 --> 00:07:35,000
Hvis vi ændrer protonerne, bliver det til et andet grundstof.

178
00:07:35,000 --> 00:07:39,000
Lad os tegne kerne for et kulstof 12.

179
00:07:39,000 --> 00:07:43,000
1,2,3,4,5,6 neutroner.

180
00:07:43,000 --> 00:07:46,000
Det her er altså kernen af kulstof 12.

181
00:07:46,000 --> 00:07:48,000
Nogle gange skrives sådan,

182
00:07:48,000 --> 00:07:51,000
og nogle gange skriver man også antallet af protoner.

183
00:07:51,000 --> 00:07:53,000
.

184
00:07:53,000 --> 00:07:56,000
Grunden til hvorfor vi skriver kulstof 12,

185
00:07:56,000 --> 00:07:58,000
er at der er 6 protoner og 6 neutroner,

186
00:07:58,000 --> 00:08:00,000
og tilsammen giver det 12 elementarpartikler i kernen.

187
00:08:00,000 --> 00:08:03,000
Det er det samlede antal

188
00:08:03,000 --> 00:08:04,000
.

189
00:08:04,000 --> 00:08:06,000
.

190
00:08:06,000 --> 00:08:07,000
,

191
00:08:07,000 --> 00:08:11,000
af protoner og neutroner i atomets kerne.

192
00:08:11,000 --> 00:08:15,000
Dette kulstof har per definition atomnummer 6,

193
00:08:15,000 --> 00:08:16,000
men vi kan omskrive det her

194
00:08:16,000 --> 00:08:18,000
bare for at vi kan minde os selv om det.

195
00:08:18,000 --> 00:08:21,000
I midten af kulstofatom har vi kernen.

196
00:08:21,000 --> 00:08:24,000
kulstof 12 har 6 protoner og 6 neutroner.

197
00:08:24,000 --> 00:08:27,000
En anden version af carbon, kulstof 14,

198
00:08:27,000 --> 00:08:30,000
have stadig 6 protoner, men 8 neutroner.

199
00:08:30,000 --> 00:08:32,000
Så antallet af neutroner kan ændres,

200
00:08:32,000 --> 00:08:34,000
men det her er kulstof 12.

201
00:08:34,000 --> 00:08:36,000
Hvis kulstof 12 er neutral,

202
00:08:36,000 --> 00:08:40,000
og det forklarer vi lidt nærmere i anden video,

203
00:08:40,000 --> 00:08:43,000
Hvis det er neutralt vil det også have 6 elektroner.

204
00:08:43,000 --> 00:08:45,000
Så lad mig tegne de 6 elektroner.

205
00:08:45,000 --> 00:08:49,000
1,2,3,4,5,6.

206
00:08:49,000 --> 00:08:51,000
En simpel model for forholdet mellem kernen og elektronerne er,

207
00:08:51,000 --> 00:08:54,000
.

208
00:08:54,000 --> 00:08:56,000
.

209
00:08:56,000 --> 00:08:58,000
at elektronerne bevæger sig rundt om kernen,

210
00:08:58,000 --> 00:09:00,000
.

211
00:09:00,000 --> 00:09:02,000
.

212
00:09:02,000 --> 00:09:04,000
I denne simple kredser elektronerne rundt om atomkernen,

213
00:09:06,000 --> 00:09:08,000
men det er faktisk ikke helt rigtigt.

214
00:09:08,000 --> 00:09:10,000
De kredser ikke rundt som planeter om solen,

215
00:09:10,000 --> 00:09:11,000
.

216
00:09:11,000 --> 00:09:13,000
men selvom det er en forsimpling, er det er et godt udgangspunkt.

217
00:09:13,000 --> 00:09:16,000
I en anden mere abstrakt model, springer elektronerne omkring kernen i en sky,

218
00:09:18,000 --> 00:09:19,000
Det lyder meget mærkeligt,

219
00:09:19,000 --> 00:09:22,000
.

220
00:09:22,000 --> 00:09:23,000
og vi bliver faktisk nødt til at forstå kvantefysik

221
00:09:23,000 --> 00:09:26,000
for virkelig at forstå, hvordan elektronerne opfører sig.

222
00:09:26,000 --> 00:09:29,000
Men med den første model i dit hoved,

223
00:09:29,000 --> 00:09:32,000
hvor kernen er i midten af dette atom, her kulstof 12,

224
00:09:32,000 --> 00:09:34,000
.

225
00:09:34,000 --> 00:09:36,000
.

226
00:09:36,000 --> 00:09:40,000
og disse elektroner bevæger sig omkring denne kerne.

227
00:09:40,000 --> 00:09:43,000
Grunden til elektronerne ikke bare flyver væk fra kernen,

228
00:09:43,000 --> 00:09:45,000
.

229
00:09:45,000 --> 00:09:47,000
er fordi de er bundet til kernen,

230
00:09:47,000 --> 00:09:49,000
og de udgør en del af dette atom er,

231
00:09:49,000 --> 00:09:54,000
at protoner har en positiv ladning,

232
00:09:54,000 --> 00:09:57,000
og elektroner har en negativ ladning.

233
00:09:57,000 --> 00:10:02,000
Det er en af egenskaberne for disse elementarpartikler.

234
00:10:02,000 --> 00:10:03,000
Senere begynder vi at tænke over,

235
00:10:03,000 --> 00:10:05,000
hvad en ladning er,

236
00:10:05,000 --> 00:10:06,000
og det begynder at blive lidt mere avanceret.

237
00:10:06,000 --> 00:10:08,000
.

238
00:10:08,000 --> 00:10:10,000
Når vi taler om elektromagnetisk kraft,

239
00:10:10,000 --> 00:10:13,000
så ved vi at ladninger med modsat fortegn tiltrækker hinanden.

240
00:10:13,000 --> 00:10:14,000
En god måde at tænke på det er:

241
00:10:14,000 --> 00:10:16,000
protoner og elektroner,

242
00:10:16,000 --> 00:10:18,000
fordi de har forskellige ladninger,

243
00:10:18,000 --> 00:10:20,000
så tiltrækker de hinanden.

244
00:10:20,000 --> 00:10:21,000
Neutroner er neutrale,

245
00:10:21,000 --> 00:10:25,000
så de sidder bare inde i kernen,

246
00:10:25,000 --> 00:10:28,000
og de påvirker egenskaber på en bestemte måder,

247
00:10:28,000 --> 00:10:33,000
og er isaer for nogle atomer af visse grundstoffer.

248
00:10:33,000 --> 00:10:35,000
Grunden til at elektronerne

249
00:10:35,000 --> 00:10:36,000
ikke bare flyver deres vej er,

250
00:10:36,000 --> 00:10:38,000
de er tiltrukket af protonerne i kernen.

251
00:10:38,000 --> 00:10:42,000
De er tiltrukket mod kernen.

252
00:10:42,000 --> 00:10:45,000
Elektronerne har en utrolig høj hastighed,

253
00:10:45,000 --> 00:10:47,000
.

254
00:10:47,000 --> 00:10:48,000
og igen nærmer vi os en den mærkelig

255
00:10:48,000 --> 00:10:51,000
del af fysikken, kvantemekanikken,

256
00:10:51,000 --> 00:10:52,000
når vi begynder at tale om

257
00:10:52,000 --> 00:10:54,000
hvordan elektroner faktisk opfører sig.

258
00:10:54,000 --> 00:10:55,000
.

259
00:10:55,000 --> 00:10:56,000
Vi kan sige at den bevæger sig på en måde,

260
00:10:57,000 --> 00:11:00,000
som gør at den ikke bare falder ind i kernen.

261
00:11:00,000 --> 00:11:02,000
.

262
00:11:02,000 --> 00:11:08,000
Vi nævnte at kulstof 12 er

263
00:11:08,000 --> 00:11:09,000
defineret af antallet af protoner.

264
00:11:09,000 --> 00:11:12,000
Ilt har 8 protoner.

265
00:11:12,000 --> 00:11:16,000
Elektroner kan vekselvirke med andre elektroner.

266
00:11:16,000 --> 00:11:18,000
De kan blive taget væk fra et atom og tilføjes til et andet atomer.

267
00:11:18,000 --> 00:11:21,000
Der er faktisk grundlaget

268
00:11:21,000 --> 00:11:23,000
for en stor del af vores forståelse af kemi.

269
00:11:23,000 --> 00:11:25,000
Kemi handler i høj grad om hvor mange elektroner et atom har,

270
00:11:25,000 --> 00:11:27,000
eller et bestemt grundstof,

271
00:11:27,000 --> 00:11:29,000
og hvordan disse elektroner er konfigureret,

272
00:11:29,000 --> 00:11:33,000
og hvordan elektronerne af andre grundstoffer er konfigureret,

273
00:11:33,000 --> 00:11:36,000
eller måske andre atomer af det samme grundstof.

274
00:11:36,000 --> 00:11:41,000
Vi kan begynde at forudsige,

275
00:11:41,000 --> 00:11:43,000
hvordan et atom af ét grundstof vil reagere med et andet atom af det samme grundstof,

276
00:11:43,000 --> 00:11:46,000
eller med et atom af ét grundstof – hvordan det kunne reagere,

277
00:11:46,000 --> 00:11:49,000
eller hvordan det kunne binde, eller ikke binde, eller tiltrækkes,

278
00:11:49,000 --> 00:11:52,000
eller afvise et andet atom af et andet grundstof.

279
00:11:52,000 --> 00:11:53,000
.

280
00:11:53,000 --> 00:11:56,000
Det vil vi lære meget mere om i senere videoer,

281
00:11:56,000 --> 00:12:00,000
F.eks. er det er muligt for et givent atom

282
00:12:00,000 --> 00:12:02,000
at stjæle en elektron fra kulstof-atom.

283
00:12:02,000 --> 00:12:05,000
.

284
00:12:05,000 --> 00:12:10,000
I kemi kommer vi til at snakke om, at visse neutrale atomer af visse grundstoffer

285
00:12:10,000 --> 00:12:13,000
har en stor relativ tiltrækningskraft for elektroner end andre, det kalder vi elektron-affinitet.

286
00:12:13,000 --> 00:12:15,000
Derfor kan et af disse atomer måske

287
00:12:15,000 --> 00:12:17,000
stjæle en elektron fra et kulstof-atom,

288
00:12:17,000 --> 00:12:19,000
og så vil dette kulstof

289
00:12:19,000 --> 00:12:21,000
have en elektroner mindre end protoner,

290
00:12:21,000 --> 00:12:25,000
så har vi 5 elektroner og 6 protoner,

291
00:12:25,000 --> 00:12:27,000
og så har det samlet set positiv ladning.

292
00:12:27,000 --> 00:12:30,000
I den første version jeg tegnede af dette kulstof 12,

293
00:12:30,000 --> 00:12:34,000
havde vi 6 protoner og 6 elektroner og ladningen var nul.

294
00:12:34,000 --> 00:12:36,000
Hvis en elektron fjernes, så der der kun 5 tilbage,

295
00:12:36,000 --> 00:12:38,000
og så har atomet en positiv ladning.

296
00:12:38,000 --> 00:12:40,000
Det taler vi meget mere om i mange

297
00:12:40,000 --> 00:12:42,000
af de andre videoer om kemi,

298
00:12:42,000 --> 00:12:44,000
men forhåbentlig har du en fornemmelse af,

299
00:12:44,000 --> 00:12:46,000
at det allerede er begyndt at blive ret interessant.

300
00:12:46,000 --> 00:12:51,000
Vi har allerede forstået at der en grundlæggende byggesten,

301
00:12:51,000 --> 00:12:53,000
som vi kalder for atomet,

302
00:12:53,000 --> 00:12:54,000
men det der er endnu sejere er, at

303
00:12:54,000 --> 00:12:56,000
denne byggesten faktisk er bygget af endnu mindre byggesten,

304
00:12:58,000 --> 00:13:00,000
og hvis der fjernes eller tilføres byggesten,

305
00:13:00,000 --> 00:13:03,000
så ændres egenskaberne for atom et,

306
00:13:03,000 --> 00:13:06,000
eller det kan endda blive til andet grundstof,

307
00:13:06,000 --> 00:13:09,000
men det sker kun hvis antallet af protoner ændres.

308
00:12:58,000 --> 00:13:00,000


309
00:13:00,000 --> 00:13:03,000


310
00:13:03,000 --> 00:13:06,000


311
00:13:06,000 --> 00:13:09,000