0:00:00.000,0:00:03.000
Vi mennesker har i årtusinder vidst, at der er forskellige stoffer.

0:00:03.000,0:00:05.000
Man skal bare kigge på vores omgivelser for at indse dette.,

0:00:05.000,0:00:07.000
.

0:00:07.000,0:00:10.000
Disse forskellige stoffer har forskellige egenskaber,

0:00:10.000,0:00:11.000
men de har Ikke blot forskellige egenskaber.

0:00:11.000,0:00:14.000
Egenskaber kan være at reflektere lys på en bestemt måde, eller slet ikke reflekterer lys.

0:00:14.000,0:00:17.000
Eller at have en bestemt farve, eller at blive flydende ved en bestemt temperatur,

0:00:17.000,0:00:20.000
eller at være en gas eller et fast stof.

0:00:20.000,0:00:22.000
Vi mennesker begyndte også at observere,

0:00:22.000,0:00:24.000
hvordan stoffer kan reagere med hinanden under visse omstændigheder.

0:00:24.000,0:00:27.000
Her er nogle billeder af eksempler på disse stoffer.

0:00:27.000,0:00:31.000
Det her til venstre er kulstof, og det er i en form, som kaldes grafit.

0:00:31.000,0:00:36.000
Det er her til højre er bly. Det nedenfor er guld.

0:00:36.000,0:00:38.000
Alle stofferne, som er vist med billeder her,

0:00:38.000,0:00:41.000
er billeder fra den hjemmeside, der står skrevet øverst.

0:00:41.000,0:00:45.000
Alle disse er på fast form,

0:00:45.000,0:00:47.000
men vi kender også stoffer, som er gasser,

0:00:47.000,0:00:49.000
og de er forskellige,

0:00:49.000,0:00:52.000
afhængigt af hvilken type af gas vi ser på,

0:00:52.000,0:00:55.000
det kan være CO2, oxygen eller nitrogen,

0:00:55.000,0:00:57.000
og de har forskellige egenskaber.

0:00:57.000,0:00:59.000
Der er andre stoffer, som er flydende,

0:00:59.000,0:01:02.000
og hvis vi hæver temperaturen højt nok på disse stoffer,

0:01:02.000,0:01:05.000
f.eks. for guld eller bly,

0:01:05.000,0:01:06.000
så bliver de til en væske.

0:01:06.000,0:01:09.000
Eller hvis vi du brænder kulstof,

0:01:09.000,0:01:12.000
så bliver det til en gas,

0:01:12.000,0:01:13.000
som kan frigives i atmosfæren,

0:01:13.000,0:01:14.000
Vi kan bryde dens faste struktur.

0:01:14.000,0:01:17.000
Disse stoffer har menneskeheden altså kendt til i tusinder af år,

0:01:17.000,0:01:20.000
.

0:01:20.000,0:01:22.000
men det leder til et naturligt spørgsmål,

0:01:22.000,0:01:24.000
som plejede at være et stort filosofisk spørgsmål,

0:01:24.000,0:01:26.000
som vi nu kan besvare lidt bedre,

0:01:26.000,0:01:30.000
og spørgsmålet er, hvis du bliver ved med at dele dette stykke kulstof

0:01:30.000,0:01:33.000
i mindre og mindre stykker,

0:01:33.000,0:01:35.000
er der så en mindste del,

0:01:35.000,0:01:39.000
en eller anden enhed for dette stof,

0:01:39.000,0:01:43.000
som stadig egenskaberne for kulstof?

0:01:43.000,0:01:45.000
Hvis vi på en eller anden måde kan dele til så små stykker,

0:01:45.000,0:01:48.000
at det mister egenskaber for kulstof?

0:01:48.000,0:01:50.000
Og svaret er: ja, det er der.

0:01:50.000,0:01:52.000
For lige at få vores terminologi på plads,

0:01:52.000,0:01:56.000
så kalder vi disse forskellige stoffer, disse rene stoffer

0:01:56.000,0:01:59.000
som har bestemte egenskaber ved bestemte temperaturer,

0:01:59.000,0:02:01.000
og reagerer på bestemte måder,

0:02:01.000,0:02:05.000
dem kalder vi for grundstoffer.

0:02:05.000,0:02:08.000
Kulstof er et grundstof. Bly er et grundstof. Guld er et grundstof.

0:02:08.000,0:02:10.000
Man kunne fristes til sige, at vand er et grundstof,

0:02:10.000,0:02:14.000
og gennem historien har mennesker opfattet vand som et grundstof,

0:02:14.000,0:02:17.000
men ved vi nu, at vand består af to grundstoffer.

0:02:17.000,0:02:20.000
Vand består af grundstofferne ilt og brint.

0:02:20.000,0:02:25.000
Alle vores grundstoffer er ordnet i grundstoffernes periodiske system.

0:02:25.000,0:02:27.000
.

0:02:27.000,0:02:29.000
C står for carbon.

0:02:29.000,0:02:30.000
Jeg gennemgår lige de vigtigste grundstoffer,

0:02:30.000,0:02:32.000
.

0:02:32.000,0:02:35.000
med tiden vil disse blive velkendte for dig.

0:02:35.000,0:02:39.000
Dette er ilt. Dette er kvælstof. Dette er silicium.

0:02:39.000,0:02:42.000
Au står for guld. Dette er bly.

0:02:42.000,0:02:51.000
Den mest grundlæggende enhed i alle disse grundstoffer er atomet.

0:02:51.000,0:02:54.000
Hvis vi bliver ved med opdele stoffet i mindre og mindre stykker,

0:02:54.000,0:02:57.000
.

0:02:57.000,0:02:59.000
ville vi til sidst have et enkelt kulstofatom.

0:02:59.000,0:03:00.000
Hvis vi gør det samme for guld,

0:03:00.000,0:03:02.000
vil vi til sidst have et enkelt guld-atom.

0:03:02.000,0:03:03.000
Det samme for bly,

0:03:03.000,0:03:05.000
til sidst ville vi have en lille bitte partikel,

0:03:05.000,0:03:07.000
.

0:03:07.000,0:03:09.000
som vi kalder et bly-atom.

0:03:09.000,0:03:11.000
Vi kan faktisk opdele det mere,

0:03:11.000,0:03:13.000
men det ville ikke længere være bly,

0:03:13.000,0:03:17.000
fordi det ville ikke have egenskaberne for bly.

0:03:17.000,0:03:18.000
Bare lige for at give dig en idé om, hvor små atomer er.

0:03:18.000,0:03:21.000
Det er virkelig noget, som er svært at forestille sig,

0:03:21.000,0:03:24.000
fordi atomer er ufatteligt små.

0:03:24.000,0:03:25.000
De er virkeligt så ufatteligt små.

0:03:25.000,0:03:27.000
For eksempel, carbon.

0:03:27.000,0:03:29.000
Mit hår er også lavet af carbon.

0:03:29.000,0:03:31.000
Faktisk er det meste af mennesket lavet af kulstof.

0:03:31.000,0:03:35.000
Faktisk er de fleste levende ting lavet af kulstof.

0:03:35.000,0:03:40.000
Hvis vi tog mit hår, som er indeholder meget carbon,

0:03:40.000,0:03:42.000
Mit hår er for det meste kulstof.

0:03:42.000,0:03:43.000
Hvis vi tog mit hår lige her,

0:03:43.000,0:03:45.000
selvom mit hår er ikke gult,

0:03:45.000,0:03:46.000
men det har en god kontrast til den sorte baggrund.

0:03:46.000,0:03:47.000
Mit hår er faktisk sort, men hvis jeg gjorde det,

0:03:47.000,0:03:49.000
ville du slet ikke kunne se håret på skærmen.

0:03:49.000,0:03:51.000
Hvis du tog mit hår her, og vi spørger,

0:03:51.000,0:03:55.000
hvor mange kulstofatomer tykt er mit hår?

0:03:55.000,0:03:58.000
Hvis du tog et tværsnit af mit hår, altså ikke længden men på tværs,

0:03:58.000,0:04:00.000
bredden af mit hår, og sagde:

0:04:00.000,0:04:03.000
hvor mange kulstofatomer bredt er det?

0:04:03.000,0:04:07.000
Du kan jo prøve at gætte det, Vi ved allerede at det er meget lille,

0:04:07.000,0:04:09.000
så måske er det tusind kulstofatomer,

0:04:09.000,0:04:10.000
eller ti tusind, eller hundrede tusinde,

0:04:10.000,0:04:11.000
og jeg ville sige, nej!

0:04:11.000,0:04:14.000
Der er en million kulstofatomer.

0:04:14.000,0:04:17.000
Der er en million kulstofatomer

0:04:17.000,0:04:20.000
i bredden af et gennemsnitligt menneskehår.

0:04:20.000,0:04:22.000
Det er selvfølgelig en tilnærmelse,

0:04:22.000,0:04:24.000
det er ikke præcist en million,

0:04:24.000,0:04:26.000
men det giver dig en fornemmelse af, hvor lille et atom er.

0:04:26.000,0:04:28.000
Ved at plukke et enkelt hår fra dit hoved

0:04:28.000,0:04:30.000
og forestil dig at en million atomer

0:04:30.000,0:04:33.000
ved siden af hinanden på tværs af et hår,

0:04:33.000,0:04:37.000
ikke længden på håret, men bredden af håret.

0:04:37.000,0:04:39.000
Det er svært bare at se bredden af et hår,

0:04:39.000,0:04:40.000
men der ville være en million kulstofatomer

0:04:40.000,0:04:42.000
bare på tværs af håret.

0:04:42.000,0:04:48.000
Det ville det være temmelig sejt i sig selv,

0:04:48.000,0:04:49.000
.

0:04:49.000,0:04:51.000
at vi ved, at der er grundlæggende byggesten i kulstof,

0:04:51.000,0:04:53.000
og at det gælder for alle de grundlæggende byggesten, som vi kalder grundstoffer.

0:04:53.000,0:04:55.000
Det der er endnu sejere er,

0:04:55.000,0:04:59.000
at de grundlæggende byggesten er relateret til hinanden.

0:04:59.000,0:05:02.000
En kulstofatom er lavet af endnu mere grundlæggende partikler.

0:05:02.000,0:05:07.000
Et guld-atom består af endnu mere grundlæggende partikler.

0:05:07.000,0:05:10.000
De er faktisk defineret af opbygningen af disse grundlæggende partikler.

0:05:10.000,0:05:12.000
.

0:05:12.000,0:05:14.000
Hvis vi ændrede antallet af de grundlæggende partikler for atomet,

0:05:14.000,0:05:15.000
.

0:05:15.000,0:05:17.000
så ændres egenskaberne.

0:05:17.000,0:05:18.000
Hvordan det reagerer,

0:05:18.000,0:05:22.000
eller vi kan ændre selve grundstoffet.

0:05:22.000,0:05:25.000
For at kunne forstå det lidt bedre,

0:05:25.000,0:05:28.000
sål ad os tale om de partikler i atomer, som vi kalder elementarpartikler.

0:05:28.000,0:05:31.000
Vi har protonen.

0:05:31.000,0:05:35.000
Det er faktisk antallet af protoner i kernen for et atom,

0:05:35.000,0:05:38.000
som definerer grundstoffet,

0:05:38.000,0:05:40.000
og kernen taler vi mere om i en anden video,

0:05:40.000,0:05:42.000
Antallet af protoner definerer grundstoffet.

0:05:42.000,0:05:45.000
.

0:05:45.000,0:05:47.000
Når man ser på det periodiske system, som er vist her,

0:05:47.000,0:05:50.000
så er grundstoffernes faktisk skrevet i rækkefølge efter atomnummeret,

0:05:50.000,0:05:51.000
og atomnummeret er antallet af protoner i grundstoffet.

0:05:51.000,0:05:54.000
.

0:05:54.000,0:05:58.000
Per definition så har brint 1 proton.

0:05:58.000,0:06:02.000
Helium har 2 protoner. Carbon har 6 protoner.

0:06:02.000,0:06:05.000
Der er ikke noget carbon med 7 protoner,

0:06:05.000,0:06:07.000
fordi atomer med 7 protoner er kvælstof,

0:06:07.000,0:06:09.000
og det ville ikke længere være carbon.

0:06:09.000,0:06:10.000
Ilt har 8 protoner.

0:06:10.000,0:06:12.000
Hvis vi på en eller anden måde tilføjede en proton til ilt,

0:06:12.000,0:06:14.000
ville det ikke længere være ilt.

0:06:14.000,0:06:18.000
Det ville blive til fluor. Antallet af protoner definerer grundstoffet.

0:06:18.000,0:06:20.000
Det definerer grundstoffet.

0:06:20.000,0:06:22.000
Atomnummer er antallet af protoner,

0:06:22.000,0:06:25.000
antallet af protoner.

0:06:25.000,0:06:27.000
Det er det nummer, som er skrevet øverst for hvert grundstof/ i det periodiske system.

0:06:27.000,0:06:30.000
.

0:06:30.000,0:06:31.000
Det er antallet af protoner,

0:06:31.000,0:06:34.000
og det kaldes atomnummeret.

0:06:34.000,0:06:36.000
.

0:06:36.000,0:06:38.000
Man skriver antallet,

0:06:38.000,0:06:42.000
fordi det er det definerede kendetegn for et grundstof.

0:06:42.000,0:06:46.000
De andre to bestanddele af et atom,

0:06:46.000,0:06:47.000
elementarpartikler

0:06:47.000,0:06:55.000
er elektroner og en neutroner.

0:06:55.000,0:06:57.000
Det hjælper at have en simpel model i hovedet,

0:06:57.000,0:07:00.000
og denne model bliver efterhånden mere og mere abstrakt,

0:07:00.000,0:07:02.000
jo længere ind i kemiens verden, vi kommer,

0:07:02.000,0:07:04.000
og det bliver virkelig svært at forstå,

0:07:04.000,0:07:06.000
men til at starte med er det en god måde at tænke,

0:07:06.000,0:07:08.000
at vi har protoner og neutroner i midten af atomet.

0:07:08.000,0:07:09.000
.

0:07:09.000,0:07:11.000
De er kernen i atomet.

0:07:11.000,0:07:14.000
Vi ved nu f.eks. at kulstof har 6 protoner.

0:07:14.000,0:07:19.000
Så 1,2,3,4,5,6.

0:07:19.000,0:07:22.000
Kulstof 12, som er en version af kulstof,

0:07:22.000,0:07:24.000
som har 6 neutroner.

0:07:24.000,0:07:25.000
Der er faktisk forskellige versioner af kulstof,

0:07:25.000,0:07:28.000
som har forskellige antal neutroner.

0:07:28.000,0:07:30.000
Vi kan altså godt ændre antallet af neutroner, og faktisk også antallet af elektroner,

0:07:30.000,0:07:31.000
og stadig have det samme grundstof.

0:07:31.000,0:07:33.000
Kun protoner kan ikke ændres.

0:07:33.000,0:07:35.000
Hvis vi ændrer protonerne, bliver det til et andet grundstof.

0:07:35.000,0:07:39.000
Lad os tegne kerne for et kulstof 12.

0:07:39.000,0:07:43.000
1,2,3,4,5,6 neutroner.

0:07:43.000,0:07:46.000
Det her er altså kernen af kulstof 12.

0:07:46.000,0:07:48.000
Nogle gange skrives sådan,

0:07:48.000,0:07:51.000
og nogle gange skriver man også antallet af protoner.

0:07:51.000,0:07:53.000
.

0:07:53.000,0:07:56.000
Grunden til hvorfor vi skriver kulstof 12,

0:07:56.000,0:07:58.000
er at der er 6 protoner og 6 neutroner,

0:07:58.000,0:08:00.000
og tilsammen giver det 12 elementarpartikler i kernen.

0:08:00.000,0:08:03.000
Det er det samlede antal

0:08:03.000,0:08:04.000
.

0:08:04.000,0:08:06.000
.

0:08:06.000,0:08:07.000
,

0:08:07.000,0:08:11.000
af protoner og neutroner i atomets kerne.

0:08:11.000,0:08:15.000
Dette kulstof har per definition atomnummer 6,

0:08:15.000,0:08:16.000
men vi kan omskrive det her

0:08:16.000,0:08:18.000
bare for at vi kan minde os selv om det.

0:08:18.000,0:08:21.000
I midten af kulstofatom har vi kernen.

0:08:21.000,0:08:24.000
kulstof 12 har 6 protoner og 6 neutroner.

0:08:24.000,0:08:27.000
En anden version af carbon, kulstof 14,

0:08:27.000,0:08:30.000
have stadig 6 protoner, men 8 neutroner.

0:08:30.000,0:08:32.000
Så antallet af neutroner kan ændres,

0:08:32.000,0:08:34.000
men det her er kulstof 12.

0:08:34.000,0:08:36.000
Hvis kulstof 12 er neutral,

0:08:36.000,0:08:40.000
og det forklarer vi lidt nærmere i anden video,

0:08:40.000,0:08:43.000
Hvis det er neutralt vil det også have 6 elektroner.

0:08:43.000,0:08:45.000
Så lad mig tegne de 6 elektroner.

0:08:45.000,0:08:49.000
1,2,3,4,5,6.

0:08:49.000,0:08:51.000
En simpel model for forholdet mellem kernen og elektronerne er,

0:08:51.000,0:08:54.000
.

0:08:54.000,0:08:56.000
.

0:08:56.000,0:08:58.000
at elektronerne bevæger sig rundt om kernen,

0:08:58.000,0:09:00.000
.

0:09:00.000,0:09:02.000
.

0:09:02.000,0:09:04.000
I denne simple kredser elektronerne rundt om atomkernen,

0:09:06.000,0:09:08.000
men det er faktisk ikke helt rigtigt.

0:09:08.000,0:09:10.000
De kredser ikke rundt som planeter om solen,

0:09:10.000,0:09:11.000
.

0:09:11.000,0:09:13.000
men selvom det er en forsimpling, er det er et godt udgangspunkt.

0:09:13.000,0:09:16.000
I en anden mere abstrakt model, springer elektronerne omkring kernen i en sky,

0:09:18.000,0:09:19.000
Det lyder meget mærkeligt,

0:09:19.000,0:09:22.000
.

0:09:22.000,0:09:23.000
og vi bliver faktisk nødt til at forstå kvantefysik

0:09:23.000,0:09:26.000
for virkelig at forstå, hvordan elektronerne opfører sig.

0:09:26.000,0:09:29.000
Men med den første model i dit hoved,

0:09:29.000,0:09:32.000
hvor kernen er i midten af dette atom, her kulstof 12,

0:09:32.000,0:09:34.000
.

0:09:34.000,0:09:36.000
.

0:09:36.000,0:09:40.000
og disse elektroner bevæger sig omkring denne kerne.

0:09:40.000,0:09:43.000
Grunden til elektronerne ikke bare flyver væk fra kernen,

0:09:43.000,0:09:45.000
.

0:09:45.000,0:09:47.000
er fordi de er bundet til kernen,

0:09:47.000,0:09:49.000
og de udgør en del af dette atom er,

0:09:49.000,0:09:54.000
at protoner har en positiv ladning,

0:09:54.000,0:09:57.000
og elektroner har en negativ ladning.

0:09:57.000,0:10:02.000
Det er en af egenskaberne for disse elementarpartikler.

0:10:02.000,0:10:03.000
Senere begynder vi at tænke over,

0:10:03.000,0:10:05.000
hvad en ladning er,

0:10:05.000,0:10:06.000
og det begynder at blive lidt mere avanceret.

0:10:06.000,0:10:08.000
.

0:10:08.000,0:10:10.000
Når vi taler om elektromagnetisk kraft,

0:10:10.000,0:10:13.000
så ved vi at ladninger med modsat fortegn tiltrækker hinanden.

0:10:13.000,0:10:14.000
En god måde at tænke på det er:

0:10:14.000,0:10:16.000
protoner og elektroner,

0:10:16.000,0:10:18.000
fordi de har forskellige ladninger,

0:10:18.000,0:10:20.000
så tiltrækker de hinanden.

0:10:20.000,0:10:21.000
Neutroner er neutrale,

0:10:21.000,0:10:25.000
så de sidder bare inde i kernen,

0:10:25.000,0:10:28.000
og de påvirker egenskaber på en bestemte måder,

0:10:28.000,0:10:33.000
og er isaer for nogle atomer af visse grundstoffer.

0:10:33.000,0:10:35.000
Grunden til at elektronerne

0:10:35.000,0:10:36.000
ikke bare flyver deres vej er,

0:10:36.000,0:10:38.000
de er tiltrukket af protonerne i kernen.

0:10:38.000,0:10:42.000
De er tiltrukket mod kernen.

0:10:42.000,0:10:45.000
Elektronerne har en utrolig høj hastighed,

0:10:45.000,0:10:47.000
.

0:10:47.000,0:10:48.000
og igen nærmer vi os en den mærkelig

0:10:48.000,0:10:51.000
del af fysikken, kvantemekanikken,

0:10:51.000,0:10:52.000
når vi begynder at tale om

0:10:52.000,0:10:54.000
hvordan elektroner faktisk opfører sig.

0:10:54.000,0:10:55.000
.

0:10:55.000,0:10:56.000
Vi kan sige at den bevæger sig på en måde,

0:10:57.000,0:11:00.000
som gør at den ikke bare falder ind i kernen.

0:11:00.000,0:11:02.000
.

0:11:02.000,0:11:08.000
Vi nævnte at kulstof 12 er

0:11:08.000,0:11:09.000
defineret af antallet af protoner.

0:11:09.000,0:11:12.000
Ilt har 8 protoner.

0:11:12.000,0:11:16.000
Elektroner kan vekselvirke med andre elektroner.

0:11:16.000,0:11:18.000
De kan blive taget væk fra et atom og tilføjes til et andet atomer.

0:11:18.000,0:11:21.000
Der er faktisk grundlaget

0:11:21.000,0:11:23.000
for en stor del af vores forståelse af kemi.

0:11:23.000,0:11:25.000
Kemi handler i høj grad om hvor mange elektroner et atom har,

0:11:25.000,0:11:27.000
eller et bestemt grundstof,

0:11:27.000,0:11:29.000
og hvordan disse elektroner er konfigureret,

0:11:29.000,0:11:33.000
og hvordan elektronerne af andre grundstoffer er konfigureret,

0:11:33.000,0:11:36.000
eller måske andre atomer af det samme grundstof.

0:11:36.000,0:11:41.000
Vi kan begynde at forudsige,

0:11:41.000,0:11:43.000
hvordan et atom af ét grundstof vil reagere med et andet atom af det samme grundstof,

0:11:43.000,0:11:46.000
eller med et atom af ét grundstof – hvordan det kunne reagere,

0:11:46.000,0:11:49.000
eller hvordan det kunne binde, eller ikke binde, eller tiltrækkes,

0:11:49.000,0:11:52.000
eller afvise et andet atom af et andet grundstof.

0:11:52.000,0:11:53.000
.

0:11:53.000,0:11:56.000
Det vil vi lære meget mere om i senere videoer,

0:11:56.000,0:12:00.000
F.eks. er det er muligt for et givent atom

0:12:00.000,0:12:02.000
at stjæle en elektron fra kulstof-atom.

0:12:02.000,0:12:05.000
.

0:12:05.000,0:12:10.000
I kemi kommer vi til at snakke om, at visse neutrale atomer af visse grundstoffer

0:12:10.000,0:12:13.000
har en stor relativ tiltrækningskraft for elektroner end andre, det kalder vi elektron-affinitet.

0:12:13.000,0:12:15.000
Derfor kan et af disse atomer måske

0:12:15.000,0:12:17.000
stjæle en elektron fra et kulstof-atom,

0:12:17.000,0:12:19.000
og så vil dette kulstof

0:12:19.000,0:12:21.000
have en elektroner mindre end protoner,

0:12:21.000,0:12:25.000
så har vi 5 elektroner og 6 protoner,

0:12:25.000,0:12:27.000
og så har det samlet set positiv ladning.

0:12:27.000,0:12:30.000
I den første version jeg tegnede af dette kulstof 12,

0:12:30.000,0:12:34.000
havde vi 6 protoner og 6 elektroner og ladningen var nul.

0:12:34.000,0:12:36.000
Hvis en elektron fjernes, så der der kun 5 tilbage,

0:12:36.000,0:12:38.000
og så har atomet en positiv ladning.

0:12:38.000,0:12:40.000
Det taler vi meget mere om i mange

0:12:40.000,0:12:42.000
af de andre videoer om kemi,

0:12:42.000,0:12:44.000
men forhåbentlig har du en fornemmelse af,

0:12:44.000,0:12:46.000
at det allerede er begyndt at blive ret interessant.

0:12:46.000,0:12:51.000
Vi har allerede forstået at der en grundlæggende byggesten,

0:12:51.000,0:12:53.000
som vi kalder for atomet,

0:12:53.000,0:12:54.000
men det der er endnu sejere er, at

0:12:54.000,0:12:56.000
denne byggesten faktisk er bygget af endnu mindre byggesten,

0:12:58.000,0:13:00.000
og hvis der fjernes eller tilføres byggesten,

0:13:00.000,0:13:03.000
så ændres egenskaberne for atom et,

0:13:03.000,0:13:06.000
eller det kan endda blive til andet grundstof,

0:13:06.000,0:13:09.000
men det sker kun hvis antallet af protoner ændres.

0:12:58.000,0:13:00.000


0:13:00.000,0:13:03.000


0:13:03.000,0:13:06.000


0:13:06.000,0:13:09.000