Løs for a og kontrollér, at løsningen er korrekt. Der står a plus 5 er lig med 54. Det betyder, at vi har et eller andet tal, variablen a, som, hvis vi lægger 5 til det, giver 54. Vi kan måske regne det i hovedet, men vi vil gerne gøre det på en systematisk måde, for det får vi brug for at kunne i mere komplicerede opgaver. Når vi har en ligning, vil vi gerne isolere variablen, så her vil vi gerne have a til at stå alene på den ene side af lighedstegnet. Vi vil gerne isolere a. a står allerede på venstre side, så lad os slippe af med det andet på venstre side. Det eneste der ellers er på venstre side er plus 5. Vi kan slippe af med de 5 ved at trække 5 fra. Lad os trække 5, men husk, at der står a plus 5 er lig med 54. Hvis udtrykket skal forblive sandt, skal alt det vi gør på venstre side af ligningen også gøres på højre side af ligningen. Vi skal også trække 5 fra på højre side. Vi får a plus 5 minus 5, som giver a plus 0, fordi vi lægger 5 til og trækker 5 fra, så de går ud. Det giver a plus 0, som er a. 54 minus 5. Det er 49, og vi er færdige. Vi har løst det for a, som er lig med 49. Vi skal også kontrollere det. Vi kan kontrollere det ved at indsætte 49 i stedet for a i den oprindelige ligning. I stedet for at skrive a plus 5 er lig med 54, så lad os se, om 49 plus 5 er lig med 54. Vi indsætter det i den oprindelige ligning. Lad os gøre det i den samme grønne farve. 49 plus 5 er lig med 54. Vi kontrollerer, om svaret er korrekt. 49 plus 5 er 54, og det er faktisk lig med 54, så det hele stemmer.